Flere europæiske politikere, der aldrig havde regnet med, at Donald Trumps MAGA-bevægelse kunne gevinde magten i USA, sidder tilbage med røde ører, og har nu travlt med efter bedste evne at indynde sig hos den kommende republikanske administration.

Det gælder bl.a. Labours nye udenrigsminister David Lammy, som i anledning af daværende præsident Trumps første officielle besøg i Storbritannien i 2018 nedfældede følgende svada: ”Trump er ikke bare en kvindehadende og sociopatisk ny-nazistisk sympatisør, han er også en fundamental trussel mod den internationale orden, der så længe har været grundlaget for Vestens fremgang.”

Han protesterede i den forbindelse mod den britiske regerings ”kapitulation over for denne tyran med toupe”.

Så var det sagt, og i den kommende republikanske administration har de næppe glemt Lammys hilsen. Men, visse vasse, siger Lammy, der nøjes med at betegne sin tidligere udtalelse som ”gamle nyheder” og i øvrigt sad og grinede, da De konservatives nye leder, Kemi Badenoch, rev ham disse udtalelser i næsen under en debat i det britiske underhus.

Spørgsmålet er, hvor meget de vil more sig i den kommende Trump-administration, og hvordan det skal gå med de amerikansk-britiske forbindelser, så længe premierminister Keir Starmer holder hånden under sin udenrigsminister.

Den er også gal i Polen, hvor statsminister Donald Tusk har fået ørerne i maskinen, efter at nogen har fremgravet udtalelser, som han den 17. marts 2023 fremsatte under et offentligt møde i den polske by Bytom.

”Trump og hans afhængighed af russiske tjenester står ikke længere til diskussion. Det er ikke min antagelse, men er et resultat af en undersøgelse [lavet] af amerikanske [efterretnings]tjenester”, udtalte Tusk, som hævdede, at Trump 30 år tidligere var blevet rekrutteret af den russiske efterretningstjeneste.

Som det nu er almindelig viden, blev hele Ruslandsløgnen opdigtet af Hillary Clinton som ammunition et forsøg på at underminere Donald Trumps præsidentskab efter januar 2017. Allerede i april 2019 dokumenterede den såkaldte Mueller-rapport efter flere års undersøgelser, at der ikke var fugls føde på beskyldningen. Men Donald Tusk blev altså ved med at gentage den så sent som sidste år.

Nu påstår Tusk, at han aldrig har fremsat en sådan udtalelse, men som The Federalist kan berette (11. november), foreligger den på video, og den er givetvis blevet nærstuderet i Trumps inderkreds.

Her vi de nok også notere sig, at Tusk i 2018, mens han var leder af Det Europæiske Råd, udtalte, at med venner som Trump behøver man ingen fjender. Året efter postede Tusk et billede på de sociale medier, der viste, hvordan han med en finger ”skød” Trump.

Som forklaring på Tusks optræden kan tjene, at han sidste år mente, at Trump havde ”ringe chancer for at vinde det næste valg”. Ifølge The Washington Reporter skal han også have udtalt, at ”vores uafhængighed og i hvert fald freden i Europa og derfor vore liv vil blive udsat for stor risiko, hvis USA går tilbage til Trumps fremgangsmåde”.

Man må gå ud fra, at man i såvel London som i Warszawa og Bruxelles har travlt med finde på gode forklaringer, efter at de har fået med en væsentligt styrket Donald Trump at gøre.

Hvad med København?