New Yorks repræsentant, Elise Stefanik, har sagt ja til at blive FN-ambassadør. Stefanik er en frygtløs forsvarer af Israel, og har stået op mod antisemitisme på campus. Hun klædte tre kvindelige universitetsrektorer af, som ikke fordømte opfordringer til folkemord, men sagde, at det afhang af konteksten.
“Jeg er beæret over at kunne nominere formand Elise Stefanik til, at tjene i mit kabinet som USA’s ambassadør i FN. Elise er en utrolig stærk, sej og klog America First-kæmper,« siger Trump i en udtalelse til The Post.
Stefanik bekræfter, at hun vil acceptere stillingen.»Jeg er virkelig beæret over at blive nomineret af præsident Trump til, at tjene i hans kabinet som USA’s FN-ambassadør,« siger Stefanik til The Post.
»Under min samtale med præsident Trump fortalte jeg ham, hvor ydmyg jeg er over at acceptere hans nominering, og at jeg ser frem til at gøre mig fortjent til støtten fra mine kolleger i Senatet.«
»Præsident Trumps historiske valgskred har givet det amerikanske folk håb, og er en påmindelse om, at der er lysere tider på vej – både hjemme og i udlandet,« sagde hun til The Post.
»Amerika fortsætter med at være verdens fyrtårn, men vi forventer og må kræve, at vores venner og allierede er stærke partnere i den fred, vi søger.«
Tidligere i år, på et Knesset Caucus-møde for jødiske og pro-israelske studerende på universiteter rundt om i verden, kritiserede hun den amerikanske præsident Joe Bidens beslutning om, at stoppe en forsendelse af tusindvis af bomber til Israel og advarede om, at hvis Israel ikke får de våben, der er nødvendige for at »opnå total sejr«, kan USA stå over for sin egen 7. oktober.
Trump sagde lørdag, at han »ikke vil invitere« Nikki Haley tilbage, som var FN-ambassadør under hans første præsidentperiode, og stillede senere op som modkandidat til den Republikanske nominering.