Læge og tidligere professor ved Wiens universitet Andreas Sönnichsen giver i sit foredrag ved AfD’s corona-symposium dødsstødet til ideen om, at der i 2020 var en pandemi.

Igen skal jeg minde om, at dette har konsekvenser for forståelse af den danske corona-politik, da den erklærede pandemi var verdensomspændende, og fordi der tydeligvis fandt koordinering sted mellem nationerne.

Med udgangspunkt i AGI’s data fra deres permanente overvågning af infektionssygdomme i hele Tyskland viser Sönnichsen, at der fra december 2019 til marts 2020 ikke var et eneste registreret tilfælde af corona.

AGI indhenter data fra 700 steder i Tyskland inklusive 70 hospitaler.

Som en grafik viser, var der mellem 15 og 25 tilfælde af influenza pr 100.000 indbyggere i de første 3 måneder af den såkaldte corona-pandemi, men ingen tilfælde af covid. Først i april 2020 kommer der nogle få tilfælde af covid med et højdepunkt på 2-3 tilfælde pr 100.000 indbyggere efterfulgt af en hurtig udfladning til 1-2 tilfælde pr 100.000 indbyggere.

På intet tidspunkt overstiger covid-tilfælde antallet af influenza-tilfælde.

Man havde alle de nødvendige data

Sönnichsen var under den erklærede pandemi en af de ledende kræfter i et tysksproget netværk for evidensbaseret medicin, og han melder klart ud, at man havde alle nødvendige data for at kunne vurdere, at der ingen basis var for at erklære en pandemi.
Dette skal ihukommes, når påstanden rejses, at der blev handlet i panik, og fejl blev begået, da man ikke rigtig vidste, hvad der egentlig gik for sig.

Politikere og embedsmænd havde ifølge dr. Sönnichsen alle nødvendige data for at kunne vurdere situationen og de grafer, han fremviste ved symposiet, beviser, at der var ingen pandemi.

Brugen af mundbind og testning gav ikke mening

Fra de lækkede RKI-filer viser Sönnichsen et par ting, der nok endnu engang kan få blodtrykket i top, hvis man var en af dem, der i 2020 blev vred over de autoritære tiltag, vi borgere blev underlagt.
RKI’s krisestab, som jo bestod af kompetente videnskabsfolk, gentog flere gange i deres interne protokoller, at de alle var enige om, at brugen af mundbind i den almindelige befolkning og testning af asymptomatiske mennesker ikke gav mening, og ikke burde finde sted.

Jeg ved ikke hvilke konsekvenser, disse afsløringer bør have, men tænker jeg på alle de mennesker, der utallige gange igennem den erklærede pandemi blev udsat for et statsdikteret nasalt overgreb, mener jeg, at en eller anden form for konsekvens er nødvendig – om ikke andet så ville en undskyldning være på sin plads.

Dette var jo ikke uheldige fejl, men derimod politiske massetiltag udført i direkte modsætning til anbefalingen fra forskere, der netop er ansat til at vurdere den slags.

Her er RKI-protokollernes notater vedr. testning gengivet i min oversættelse.

28/2 2020. BMI (ministeriet) har rundsendt at patienter i sundhedsinstitutioner skal testes, også de asymptomatiske! Enighed i krisestaben at dette ikke er fornuftigt.

10/3 2020. Klar besked for pressekonferencen i morgen: Ingen testning af asymptomatiske personer.

13/3 2020. Grundlæggende strategi fortsat: Ingen testning af asymptomatiske personer.

25/3 2020. Ifølge RKI-anbefaling bør ingen asymptomatiske personer testes.

Når politikerne ignorerede fagfolks anbefaling, at raske mennesker ikke bør testes, og på trods deraf brugte milliarder på netop testning af raske mennesker, rejser spørgsmålet sig: Hvorfor?

Var formålet at fastholde et højt angstniveau?

Der er ingen tvivl om, at den massive testning og masketvang fastholdt befolkningerne i den tro, at en farlig pandemi huserede, fastholdt et højt angstniveau og fastholdt dermed et autoritært greb om nationerne.

Var det dét, der var formålet?

Der var ingen medicinsk baggrund, altså må testningen af de asymptomatiske og pligten til at bære mundbind have en anden årsag.

Finder vi den virkelige årsag, er det ikke sikkert, at en undskyldning rækker.

Af Karsten Pultz.