Nyt

Kemi Badenoch bliver den nye leder af det konservative parti, efter at hun besejrede Robert Jenrick i kampen om at blive oppositionsleder.

Badenoch vandt en overbevisende sejr med 56,5 procent mod Jenricks 43,5 procent, rapporterer The Telegraph.

I sin takketale sagde Badenoch, at det var på tide for Tories at »fortælle sandheden«, reflektere over partiets tilbagegang og »komme i gang« med at vende partiets skæbne.

»Det handler ikke kun om det konservative parti, det handler om de mennesker, vi ønsker at bringe tilbage til det konservative parti. Det handler om de mennesker, vi har brug for at få ind i partiet,« sagde hun.

»Det handler om, hvad det konservative parti skal være i løbet af de næste fem, ti og 20 år. Vores parti er afgørende for landets succes, men for at blive hørt er vi nødt til at være ærlige. Ærlige om, at vi har begået fejl, ærlige om, at vi har fusket med standarderne.«

Badenoch hyldede også Jenrick og sagde, at han havde ført en »fantastisk kampagne”

»Vi har alle været imponeret over din energi og beslutsomhed. Du og jeg ved, at vi faktisk ikke er uenige om ret meget, og jeg er ikke i tvivl om, at du vil spille en nøglerolle i vores parti i mange år fremover.«

Udenrigsminister David Lammy fra Labour Party er mest optaget af hudfarve i sin lykønskning til X.

»Dit valg som den første sorte leder af et Westminster-parti er et vigtigt øjeblik, ikke kun for sorte og etniske minoriteter i Storbritannien, men for hele vores land.«