Kopierede/fra hoften

Ikke alle nyheder er dårlige. Således kunne Wall Street Journal i går fortælle, at den berygtede leder af World Economic Forum (WEF), Klaus Schwab, i huj og hast har trukket sig fra posten.
Det sker, efter at en whistleblower har beskyldt ham for økonomisk uredelighed og misbrug af unge medarbejdere. Han skal bl.a. have truet kvindelige ansatte til tavshed. Om hvad fremgår ikke.
Blandt Schwabs mere eksotiske udgiftsposter er betalinger for ”hotel massage”, hvad det så end måtte dække over.
Ifølge avisen skete afgangen efter et hastemøde påskesøndag med en række indflydelsesrige globale erhvervsledere og berømtheder.
Anklagerne mod Schwab må åbenbart være alvorlige, for efter planen skulle han først have forladt lederposten i 2027. I forbindelse med hans udsmidning har han givet afkald på sin pensionsaftale til en værdi af fem millioner schweizerfranc.
WEF meddeler, at organisationen har iværksat en uafhængig undersøgelse.
Klaus Schwab, som er mest kendt for sin plan om ”the great reset”, er således endt med en personlig ”reset”.