I løbet af de seneste ti år er antallet af 15-17-årige, der er mistænkt for mord i Sverige, steget med mere end 1.000 procent, viser statistik fra den svenske anklagemyndighed. Dette rapporteres af SVT.

I takt med at banderne rekrutterer stadig yngre børn og unge, er de svenske skoler også blevet en arena for deres kriminalitet. Skolerne bruges til at sælge stoffer, opbevare våben og rekruttere unge til at udføre den mest alvorlige vold.

For unge mennesker, der er fanget i bandernes verden, er valget af skole blevet et spørgsmål om magt og personlig sikkerhed. Personale på skoler, hvor bander har fået fodfæste, fortalte i SVT’s Uppdrag granskning om, hvordan ældre kriminelle beslutter, hvilke skoler eleverne skal gå på – så deres netværk kan bevare kontrollen over området.

»Jeg oplever, at de får besked ovenfra om at vælge skoler for at bevare magten, området eller en bestemt skole«, siger en skoleinspektør, som arbejder tæt sammen med elever med banderelationer.

Banderne har delt forskellige skoledistrikter op mellem sig og placerer unge mennesker på bestemte skoler for at holde gang i narkotikasalget.

»Hassan« går på sidste år af gymnasiet og har forbindelser til kriminelle netværk. For ham og andre kriminelle elever er valget af skole blevet et spørgsmål om sikkerhed.

»De unge mødes og taler sammen om, hvilken skole de skal gå på. De holder et møde, de spiser et sted, eller de mødes i gården for at ryge en joint eller en cigaret. Og de planlægger sammen, hvilken skole de skal gå på, så ingen kan komme ind og forstyrre dem.«

»Hassan« er selv gået i skole bevæbnet med både kniv og skydevåben af frygt for, at andre bandekriminelle vil opsøge ham i skoletiden.

Der er elever i svenske skoler med et voldsniveau, som skræmmer skolepersonalet til tavshed. Ansatte og elever siger, at lærerne ser kriminaliteten på skolen – men de tør ikke slå alarm.

»Der er en tavshedskultur blandt en del af personalet«, siger en ansvarlig for sikkerhedsarbejdet på en skole.

Flere personer, som Uppdrag granskning har kontaktet, er bange for at tale om deres arbejdssituation.

»Jeg er nødt til at sørge for, at jeg ikke udsætter min familie eller mine søskende for noget. Jeg kan ikke gøre det for min egen sikkerheds skyld,« siger en anonym skolemedarbejder.

Karam, som er i gang med sit sidste år i gymnasiet, og Ugge, som lige er blevet student, genkender problemet.

»Jeg har set, at lærerne er bange for at blive involveret i de her slagsmål og konflikter med kriminelle bander. Og det er egentlig ganske forståeligt,« siger Karam.

Men lærerne skal stadig turde sige fra, mener de. »Hvis lærerne ikke sætter foden ned på et tidligt tidspunkt, vil volden fortsætte, og eleverne vil tro, at det er helt normalt, at de opfører sig, som de vil. Det er derfor, mange lærere bliver truet og forfulgt uden for arbejdet,« siger Ugge.

»Vi kan ikke bøje os for børn. Det kan vi ikke gøre. Det er os, der skal opdrage dem og hjælpe dem ud i verden, så de kan leve et anstændigt liv,« siger Joachim Svärd til SVT.

Svärd er lærer og sikkerhedsrepræsentant på en skole, som har haft store problemer med kriminelle elever. I dag er tendensen vendt. Og eleverne ved, at alle lovovertrædelser, der begås på skolens område, bliver meldt til politiet, siger Svärd.

»I sidste ende er det den eneste vej at gå. Vi er nødt til at gøre det. Vi gør det ikke bare for vores egen skyld. Vi gør det for eleverne, og vi gør det for hele samfundet.«