
Storbritannien har kun få uger til at undslippe de nye beføjelser, der vil give Verdens Sundheds Organisationen (WHO) mulighed for at anbefale en nedlukning i tilfælde af fremtidige pandemier.
Labour-regeringen bliver nu advaret af flere repræsentanter fra forskellige partier, både fra Underhuset og Overhuset.
Storbritannien skal trække sig ud af WHO’s nye internationale sundhedsregulativ (IHR) inden den 19. juli for at undgå, at organet koordinerer reaktionen på enhver fremtidig covid-lignende pandemi, skriver The Telegraph.
I et brev til Foreign and Commonwealth Office, opfordrer 14 førende parlamentarikere regeringen til, at udøve Storbritanniens ret til at ignorere ændringer i reglerne inden den truende deadline.
IHR blev udarbejdet af WHO’s medlemslande i kølvandet på COVID-19-pandemien, og giver organisationen øgede beføjelser til at koordinere fremtidige globale reaktioner på pandemier.
Kritikere har advaret om, at IHR giver WHO for meget magt og risikerer at underminere de enkelte landes ret til at styre deres egne anliggender.
Britiske parlamentarikere er klart imod at give for meget magt til WHO, som mange anser for at være en korrupt organisation.
Suella Braverman, tidligere konservativ indenrigsminister, advarede om, at forordningerne »udgør den mest alvorlige trussel mod den nationale suverænitet i en generation«.
– Det, den britiske offentlighed ser – det, de anerkender – er ikke bare bureaukratisk overgreb, men en snigende, og ulovlig, tilraning af deres demokratiske rettigheder. De stemte for at forlade EU, netop fordi de var trætte af, at beslutninger blev truffet af folk, som de ikke kunne sætte navn på og ikke kunne fjerne. WHO, som det ser ud i dag, er en ny version af det samme problem.
Mange mennesker tror, at WHO er en FN-organisation, som finansieres af medlemslandene. Men i praksis kommer næsten 80 procent af finansieringen fra den private sektor, med Bill Gates som en af de ledende figurer.
Andragendet støttes af nogle repræsentanter for Labour, Reform UK, samt Sammy Wilson fra Nordirlands Democratic Unionist Party (DUP).
En talsmand for WHO sagde, at organisationen »ikke har ret til, eller mulighed for, at træffe beslutninger om en suveræn stats sundhed« og tilføjede: »En sådan myndighed vil altid ligge hos landene selv.«
– Disse anbefalinger er altid baseret på råd fra en krise-komité bestående af internationale eksperter og oplysninger fra landene. Målet er at forhindre eller reducere den internationale spredning af sygdomme og undgå unødvendige forstyrrelser af international handel og rejser.
Dette opfattes af nogle som et spil for galleriet. Vi har flere eksempler på, at såkaldte ikke-bindende aftaler pludselig bliver bindende. Et eksempel er FN’s migrationspagt, som pludselig blev accepteret som bindende for EU-landene og EØS-landene.
Det samme kan sikkert siges om Paris-aftalen, hvor vi hele tiden får at vide, at man har »forpligtet sig«, og at vi »skal nå klimamålene«.
Britiske parlamentarikere advarer om, at det vil være »for tidligt og forebyggende«, hvis Storbritannien accepterer nye pandemi-relaterede regler, før Covid-undersøgelsen, som er i gang, er afsluttet. Når alt kommer til alt, er WHO’s resultater i forbindelse med pandemien mildest talt ikke upåklagelige.
De hævder også, at der er rejst »alvorlig tvivl« om lovligheden af WHO’s proces med at opdatere IHR og advarer om, at pakken kan “udgøre en overtrædelse af folkeretten”.
Dr. Meryl Nass, som har været kritisk over for WHO’s indsats under pandemien, skriver, at hun er »lettet« over, at »alle de kontroversielle ideer er blevet lagt på hylden«, og at der »ikke er noget bindende«, som vil være et problem:
Det er med andre ord en udvandet traktat, og det er svært at finde nogen reelle pointer i den,« siger Nass. Spørgsmålet er derfor: Hvor kommer denne entusiasme fra de europæiske politikere fra?
USA og Argentina har allerede trukket sig ud. I baggrunden står Kina, som har stor indflydelse i WHO. Flere europæiske politikere, anført af den spanske premierminister Pedro Sanchez, argumenterer nu for, at EU bør vælge Kina som partner i stedet for et USA under Trumps kontrol.
Storbritanniens finansminister Rachel Reeves, argumenterer også i denne retning, men Labour-regeringen er sandsynligvis splittet på dette punkt. Starmer kæmper dog mellem at vælge en tilgang til EU’s CO2-told, eller at underskrive en handelsaftale med USA. Desuden har Trump-holdet gjort det klart, at medmindre ytringsfriheden bliver genindført, bliver der ingen handelsaftale.
Parlamentsmedlemmernes brev blev organiseret af UsForThem, en kampagnegruppe, der protesterede mod skolelukninger og WHO’s overgreb under pandemien.
Molly Kingsley, grundlægger af gruppen, siger:
– Uden USA kan WHO ikke længere hævde at være en globalt repræsentativ sundhedsorganisation. Det er unødvendigt, misforstået og kortsigtet, at Storbritannien knytter sig yderligere til organisationen i samme øjeblik, som USA vælger at forlade den.
En talsmand for regeringen bidrager til forvirringen:
– IHR er en vigtig, juridisk bindende teknisk ramme, der hjælper med at forebygge og beskytte mod international spredning af sygdomme.
– Ændringerne til IHR blev vedtaget af landene på WHOs samling i 2024 for at afspejle erfaringerne fra de seneste globale sundhedskriser, såsom COVID-19-pandemien, herunder ved at forbedre deling af information, og samarbejde om folkesundhedsberedskab.
Er traktaten pludselig juridisk ?
Bravermans skepsis er nok forståelig for mange. I sin kronik i samme avis skriver den tidligere indenrigsminister:
Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHO’s generaldirektør – som til dels kan takke Beijing for sin udnævnelse – roste Kinas »åbenhed«, mens de kinesiske myndigheder arresterede læger, der havde rapporteret, fjernede data fra laboratorier og forsinkede internationale undersøgelser.
Teorien om Wuhan-laboratoriets lækage, som tidligere blev afvist som en sammensværgelse, anses nu for at være plausibel af FBI, det amerikanske energiministerium, samt en række respekterede virologer.
Alligevel var WHO’s længe forsinkede undersøgelse af Covids oprindelse i bund og grund koreograferet af den kinesiske stat.
Peter Ben Embarek, som ledede undersøgelsen, indrømmede senere på dansk tv, at kinesiske embedsmænd lagde pres på holdet for, at undgå at diskutere teorien om laboratorie-lækage overhovedet. Det er ikke videnskab – det er teater.
I mellemtiden udgør WHO’s foreslåede ændringer, af det internationale sundhedsregulativ og den kommende Pandemitraktat, den alvorligste trussel mod den nationale suverænitet i en generation.
Der kommer hele tiden negative nyheder om aktiviteterne i overnationale organisationer som WHO, EU, FN og World Economic Forum.
Flere og flere stiller nu spørgsmålet: Hvad er motivationen bag denne entusiasme?
Kjøp «Veien fra ateismen til det totalitære» av Olavus Norvegicus. Du kan kjøpe eboken her.
Usensurerte nyheter. Abonner på frie og uavhengige Document.