Rigtig mange, især unge, mistrives, og der afsættes millioner af kroner til oplysning og forebyggelse. Et aktuelt eksempel er Trivselskommissionen.   Men intet sted peges der på en helt oplagt forklaring på depression, stress og angst. Nemlig den ideologiske.

Vi kan kalde det venstreorientering, vi kan kalde det woke: Nationalisme er racisme, maskulinitet er toksisk, kernefamilien er homofobisk, kristendom er islamofobisk, vestlig historie er ét stort morads af kolonialisme og undertrykkelse. Fortsæt selv remsen.

Woke er ganske vist svækket, men er på ingen måde ved at forsvinde.  Yngre, ”vakte” generationer vil forme fremtidens samfund som en del af eliten i embedsværket, domstole og medier og som gatekeepere i afgørende institutioner som uddannelserne.

Woke bør derfor hæmmes gennem pres udefra. Det bedste er dog at overbevise de vakte mennesker om, at deres ideologi ikke blot ødelægger andre, men også gør dem selv ulykkelige. Så kan de af egen vilje vælge en anden og bedre vej.

Så lad os se på den grundige viden, vi har om woke-ideologiens ødelæggende virkninger.

Når man tager hele verdens smerte på sine skuldre

At venstreorienterede er markant mere ulykkelige end konservative er ikke et postulat, men et robust mønster dokumenteret i årtiers forskning. Læs denne oversigt over mere end hundrede undersøgelser, jeg også henviser til i det følgende. Særligt tankevækkende er den dramatiske stigning  i depression blandt unge venstreorienterede og liberale efter 2012.

Hvad er årsagen til dette tab af trivsel? Og hvad kan unge lære af det?

En central årsag findes i de venstreorienteredes brede bekymringshorisont. I stedet for at fokusere på de umiddelbare omgivelser – familien, venner, lokalsamfundet, nationen – føler venstreorienterede sig ansvarlige for en nærmest uendelig række af problemer: klimaforandringer, global ulighed, historiske uretfærdigheder og hypotetiske fremtidsscenarier.

Konsekvensen er en konstant tilstand af moralsk stress. For hvordan skal man nogensinde kunne løse alle verdens problemer? Woke placerer unge i en position, hvor deres bekymringer langt overstiger deres handlemuligheder. Resultatet er en lammende følelse af magtesløshed.

I stedet bør man fokusere på nære relationer og praktiske forbedringer her og nu. Denne tilgang giver både håndfaste resultater og psykologisk tilfredsstillelse.

Det er en kombination, som den abstrakte, venstreorienterede aktivisme sjældent formår at levere.

Emotionel overreaktion som livsstil

Venstreorienterede reagerer ikke blot på flere problemer. De reagerer også kraftigere. Ikke nok med det. Disse reaktioner varer også længere.

Denne overdrevne følelsesmæssighed forstærkes yderligere af tendensen til at dyrke og dvæle ved emotioner. I stedet for at håndtere sine følelser og komme videre, har venstreorienterede en tendens til at kredse om dem og forlænge deres virkning. Det er næppe overraskende, at det resulterer i højere niveauer af angst og depression.

Særligt problematisk er den venstreorienterede tendens til at gøre politisk aktivisme til en central identitetsmarkør.

For mange venstreorienterede er kritik af det bestående deres primære kilde til mening i tilværelsen. Men netop denne adfærd er påvist at have negative konsekvenser for mental velbefindende.

Når alt bliver til diskrimination

Et tredje problematisk aspekt ved woke-ideologien er tendensen til at fortolke negative oplevelser gennem en diskriminationslinse. Især kvinder og minoriteter opfordres til at se modgang som resultatet af racisme, sexisme eller homofobi.

Men denne fortolkningsramme har en mørk bagside.

For stærkere opfattelser af diskrimination er forbundet med social belastning og negative fysiske følgevirkninger. Jo mere mennesker opfatter sig selv som omgivet af andre, der nærer fordomme eller fjendtlighed mod dem, desto mere sandsynligt bliver det, at de oplever angst, stress og depression.

Særligt tankevækkende er det, at højtuddannede blandt kvinder og minoriteter er betydeligt mere tilbøjelige til at opfatte sig selv som ofre for fordomme og diskrimination. For disse mennesker er det at blive ‘uddannet’ i et vestligt samfund at blive slået i hovedet med budskaber om, hvor undertrykte, udnyttede og magtesløse, man er.

Resultatet? Lavere selvværd og en stærk modvilje mod det omgivende samfund. Og hvem står bag disse skadelige narrativer? Venstreorienterede uddannelsesinstitutioner og ideologier.

Ser man på vælgerdata fra det amerikanske valg, er det imidlertid påfaldende, at imens privilegerede, især hvide venstreorienterede stemte for mere multikulturalisme og woke, stemte minoritetsgrupper i højere grad på Trump. På den måde har historien sin egen retfærdige ironi.

En vej ud af det ideologiske fængsel

Venstreorienterede ideologier leverer måske nok en følelse af moralsk overlegenhed, men de tilbyder ikke en måde at leve det gode liv – tværtimod. De efterlader deres tilhængere med alt for mange bekymringer, overdrevne følelsesmæssige reaktioner og en fortolkningsramme, der omdanner personlige udfordringer til systemisk undertrykkelse.

Ved derimod at fokusere på nære relationer, personligt ansvar og lokalt og nationalt engagement kan man skabet grundlag for meningsfylde. Kristendom giver formål. Patriotisme giver tilhørsforhold. Familieværdier skaber stabilitet og støtte.

Til unge, der føler sig fanget i venstreorienterede tankemønstre og lider under konsekvenserne, er budskabet klart: Det er muligt at bryde fri. Det er muligt at forlade offermentaliteten og i stedet omfavne en livsholdning, der både anerkender problemer og giver dig handlekraft til at gøre noget ved dem.

Det er muligt at fokusere på det, du faktisk kan ændre, i stedet for at lammes af alt det, du ikke kan.

Af Kasper Støvring