Mange mennesker, der har været ofre for kriminalitet i Norge, venter i uvished på at få erstatning fra de dømte.

Mange mennesker, der har været ofre for kriminalitet i Norge, venter i uvished på at få erstatning fra de dømte.

Ifølge tal fra Skatteetaten skylder mere end 4.000 dømte kriminelle deres ofre mindst 1,5 milliarder norske kroner i erstatning, fordi de ikke har råd til at betale, skriver NRK.

Kanalen skriver om Magnus (27), som er en af dem, der venter. Han kom alvorligt til skade under en ulovlig fest i Oslo i 2020 og fik en hjerneskade. Nu, næsten fem år senere, kæmper han stadig med eftervirkningerne og ved ikke, om han nogensinde bliver i stand til at arbejde på fuld tid igen. Sidste år blev to mænd dømt til fængsel og til at betale Magnus i alt 900.000 kroner i erstatning for tabt skolegang, indkomst og pensionspoint.

På trods af dommen har Magnus endnu ikke modtaget en krone. Han har fået at vide, at de to dømte mænd ikke har nogen penge, og at Statens innkrevingssentral i Norge vil hjælpe ham med at inddrive pengene. Alligevel lever Magnus i uvished om, hvorvidt han nogensinde vil modtage den erstatning, han er blevet tilkendt.

Magnus er ikke alene i denne situation. Tal fra det norske skattevæsen viser, at der er udestående erstatningskrav for mindst 1,5 milliarder norske kroner for mere end 4.000 dømte kriminelle over hele landet.

Den mest almindelige årsag til, at der ikke udbetales erstatning, er den dømtes manglende økonomiske formåen. Rentesatsen på udestående krav er nu 12,5 procent, hvilket kan få gælden til at vokse over tid.

Det statslige inkassocenter forsøger at hjælpe ofrene med at inddrive pengene ved først at give den dømte mulighed for at betale frivilligt. Hvis det ikke sker, undersøger de, om den dømte har aktiver, der kan pantsættes, eller om det er muligt at trække erstatningsbeløbet fra lønnen eller den sociale sikring.</p

Sektionschef i Skatteetaten, Kristian Solheim, understreger, at det er svært at give et generelt svar på, om dømte bevidst undgår at betale, men at der er eksempler på, at folk i gældssituationer vælger ikke at arbejde for at undgå fradrag i lønnen.

Forældelsesfristen for sådanne erstatningskrav er i udgangspunktet ti år, men Statens Inddrivelsescenter forlænger denne frist så længe, det er nødvendigt, og følger desuden op på sagerne over en lang periode.

Magnus mener, at det er vigtigt at gøre opmærksom på situationen for de ofre, der venter på erstatning, og mener, at lovgivningen ikke altid sikrer dem godt nok.