
Den britiske premierminister Keir Starmer vil udvande sine net zero planer i kølvandet på Donald Trumps globale handelskrig.
Premierministeren holder en vigtig tale i dag. Han vil blandt andet annoncere, at britiske elitebilproducenter, herunder Aston Martin og McLaren, ikke længere behøver at stoppe med at sælge benzin- og dieselbiler inden 2030, skriver The Telegraph.
Starmer erkender, at Storbritannien simpelthen ikke har råd til at fortsætte med det grønne skifte i fuld skala.
Det sker, efter at FTSE 100-indekset tidligere i dag faldt med hele 6,3 procent til det laveste niveau i et år i kølvandet på de toldsatser, som Trump annoncerede i sidste uge. Briterne slipper dog ret billigt fra Trumps toldsatser.
Starmer advarede om, at »global handel er ved at blive transformeret« af Trumps politik, og at han vil gå »længere og hurtigere« for at omforme den britiske økonomi.
Talen er den første i en række »vækstfremmende øjeblikke«, der er planlagt i denne uge, og som ifølge kilder i Downing Street vil argumentere for en »aktivistisk stat«.
Men Labour-regeringen har holdt en række taler, hvor den har lovet forbedringer, mens briterne kun har oplevet højere skatter, recession og masseindvandring.
Mandag den 31. marts mødtes repræsentanter fra 40 lande i London for at sætte en stopper for illegal indvandring og menneskesmuglere.
»Denne onde handel udnytter sprækker mellem vores institutioner, den spiller lande ud mod hinanden, og den udnytter vores manglende evne til at stå sammen på politisk niveau,« sagde Starmer i sin åbningstale.
Så spørgsmålet er, om briterne vil se nogen ændringer, både i økonomien og i invasionen af bådmigranter. Labour-regeringen har holdt en række taler, hvor den har lovet forbedringer, men det britiske folk har kun oplevet højere skatter, recession og øget masseindvandring.
Tilliden til Starmer og Labour-regeringen er derfor helt i bund.
Købe hos Tales: Sådan døde Danmark Købe hos Saxo: Sådan døde Danmark