Kopierede/fra hoften

Har nogen bemærket et mønster i den vestlige verden? Hver gang en politiker fra den såkaldte højrefløj ser ud til at kunne indtage regeringsmagten eller få del i den, bliver vedkommende trukket i retten.
Netop nu er lederen af det franske parti Rassemblement National, Marine Le Pen, der havde gode chancer for at blive landets næste præsident, blevet idømt fængselsstraf og forbud mod at stille op til præsidentvalget. Hun anklages for underslæb med EU-midler, hvilket hun benægter. Men hvis det skulle være tilfældet, er hun på ingen måde den første franske toppolitiker, deriblandt flere tidligere præsidenter, der har udvist løsagtig omgang med offentlige penge eller gjort sig skyldige i korruption.
Le Pens skæbne bringer mindelser om Morten Messerschmidt-sagen. Som man vil huske, måtte også denne dansksindede politiker igennem flere års forfølgelse for påstået svindel med EU-midler, hvilket han endte med at blive frikendt for. Men i mellemtiden havde sagen i høj grad skadet Dansk Folkeparti, og det var nok også meningen.
Men listen over højrepolitikere, som på forunderlig vis bliver trukket i retten, er længere. Blandt ofrene er den hollandske partileder Geert Wilders og Israels premierminister Benjamin Netanyahu, for ikke at nævne præsident Donald Trump.
Disse politikere har det til fælles, at de med deres nationalistiske politik er en torn i øjet på den venstrefløj, der føler, at det er dens ret altid at sidde på magten, og at enhver, der vover at antaste den, er forbryder.
Og slår denne ”lawfare” ikke til, har EU’s magthavere andre metoder, som vi har set demonstreret i Rumænien, hvor den populære højrepolitiker Călin Georgescu, er blevet udelukket fra at stille op til præsidentvalget i maj.
I Tyskland er der stadig røster, der forlanger forbud mod Alternative für Deutschland, som opnåede 20 pct. af stemmerne ved det netop overståede valg.
EU truer konstant Ungarns premierminister Viktor Orbán, fordi han nægter at rette sig efter direktiver fra Bruxelles.
Vi kan nok gå ud fra, at EU-bureaukratiet og dets nationale hjælpere aldrig vil tillade højrepolitikere at komme til magten i Unionens to vigtigste stater, Tyskland og Frankrig, og at alle midler vil blive taget i brug for at forhindre det – om det så er fængsel, forbud mod at stille op til valg eller forbud mod politiske partier.
Det er en køn klub, vi er havnet i.