Tavle
EU forsøger at redde sin økonomi med krig og lånte penge
Tysklands oprustning af forsvaret er et af flere tegn på, at Europa forsøger at ryste sin stagnation af sig.
På World Economic Forum i Davos for to måneder siden, var stemningen i Europa dyster. Økonomien og markederne i Europa havde i årevis klaret sig dårligere end i USA.
Nu lovede den nyindsatte præsident Trump, at ramme Europa med toldsatser, mens han ville sætte gang i væksten i USA med lavere skatter, mindre regulering og billigere energi.
Som sædvanlig tog konsensus i Davos fejl. Siden da er stemningen på den anden side af Atlanten vendt. De europæiske aktier er steget pænt, mens det amerikanske marked har oplevet en korrektion (et fald på 10 procent).
Onsdag opgraderede den amerikanske centralbank sine inflationsudsigter, og nedjusterede sine vækstudsigter. Dollaren, som steg til vejrs, efter at Trump blev valgt, er faldet.
Alt det ovenstående, skriver Greg Ip i Wall Street Journal. WSJ’s ledende økonomi kommentator, ser faktisk ud til at tro, at Europa kan redde sin vaklende økonomi ved at satse på krig og lån.
Ip nævner dog, at benzinpriserne er faldet, siden Trump indledte fredsforhandlinger. En varig fredsaftale, og genoprettelse af handelen med Rusland, vil have stor betydning for EU’s økonomi, især for Tyskland.
Men krigs-liderligheden synes ustoppelig.
De europæiske ledere er blevet galvaniseret til at gøre noget ved deres stagnerende økonomier, og ingen steder er det mere tydeligt end i Tyskland. I denne uge ændrede landets lovgivende forsamling den forfatningsmæssige »gældsbremse«, så den i praksis tillader ubegrænsede forsvarsudgifter.
Europa satser på økonomisk vækst ved at låne enorme summer. Det er, som man siger, at tisse i bukserne for at holde sig varm.
En talsmand for CDU i Tyskland sagde tirsdag om udlånet:
“Vi forsvarer os mod angreb på vores åbne samfund og vores frihed. Samtidig styrker vi Tysklands investerings muligheder i et hidtil uset omfang”.
EU-Kommissionen skubber i samme retning og foreslår at undtage forsvaret fra EU’s underskudsloft. Amerikanske analytikere ser positivt på det, der sker.
Anden Verdenskrig fik USA ud af den store depression; Europas oprustning bør gøre underværker for Europas cykliske udsigter,« skrev Stephen Jen og Fatih Yilmaz fra Eurizon SLJ Capital i denne uge.
Nogle kommentarer er på sin plads:
For det første: De investeringer, som CDU-ordføreren taler om, vil i høj grad handle om urentable »grønne« fantasi-projekter.
For det andet: USA var stort set uberørt efter Anden Verdenskrig, med undtagelse af Pearl Harbour, og selvfølgelig de døde og pårørende. Europa lå i ruiner.
Og for det tredje: Ganske vist overvejer Europa at øge sine investeringer i forsvaret. Men mange af pengene vil sandsynligvis ende i det bundløse hul, som Ukraine er.
Alene de europæiske lande, har hældt mere end dobbelt så mange penge i Kiev, som den Marshall-hjælp, der blev givet til mange europæiske lande efter Anden Verdenskrig. Marshall-hjælpen varede i fire år.
Forsvarsminister Boris Pistorius, markerede skiftet i tankegang forud for tirsdagens afstemning: »Trusselsbilledet kommer før den økonomiske situation.”
Så vi må bare acceptere at blive endnu fattigere, nu hvor Ukraine er blevet endnu en del af pengetanken, efter mange års masseindvandring, klima-hysteri og bureaukratisk vækst.
Der sker nogle positive ting. Frankrig siger, at de vil godkende lån til at bygge seks nye atomkraftværker. Men effekten vil først kunne mærkes om mange år, selv om præsident Emmanuel Macron bruger en variation af et velkendt Trump-slogan, drill, baby, drill..
– Der er ingen grund til at bore her, det er plug, baby, plug.
EU taler om at sende illegale migranter ud, måske til tredjelande, de taler og taler, men der sker ikke noget. Der er ingen handlekraft i det forvoksede, og korrupte, EU-system.
Selvfølgelig er situationen i Norge lidt bedre på grund af landets olie rigdom, men den førte politik, er om muligt, endnu værre, og vores industri der ikke er relateret til olie, er langsomt, men sikkert, ved at dø.
Forskeren Erling Holmøy fra Norges Statistik sagde tilbage i 2013:
“Hvis den ikke-vestlige indvandring fortsætter på samme niveau som i de sidste fem år, vil de samlede omkostninger løbe op i 4.100 milliarder norske kroner netto. Det svarer til værdien af den norske oliefond og statens Statoil-aktier.”
Ganske vist er oliefonden vokset siden den tid. Men det er indvandringen også, og det samme er omkostningerne pr. ikke-vestlig indvandrer, som nu anslås til over 20 millioner pr. person.
Jeg gætter på, at det er det, de mener med »bæredygtig«.
