I horisonten skimtes en forandring. En genoplivning af maskuline dyder og identitet.

Kampsport som disciplinering af styrke, mandebevægelser som ”Bronaissance”, der gendefinerer maskulinitet på en positiv måde, manderåd, populære podcastere, forfattere og foredragsholdere. Alt sammen bidrager til den nye morgenrøde efter et langt tusmørke, hvor mænd har fået at vide, at deres kønsbaserede identitet er et problem, der skal løses.

Maskulinitetens positive drivkraft

Jeg hører det hele tiden fra venner og bekendte, der har sønner i teenagealderen: De er dødtrætte af den konstante feminisering og skandalisering af deres ”toksiske” maskulinitet i skolerne. Drengene længes. De tørster efter mening. De sulter efter mandlige rollemodeller.

Problemet er nemlig ikke maskulinitet i sig selv. Maskulinitet og testosteron er ikke glødende lava, der ukontrolleret brænder alt på sin vej, men snarere en kraftfuld flod, der, når den ledes gennem disciplinens og selvkontrollens bredder, kan drive samfundet frem på produktive måder.

Problemet er netop fraværet af positiv vejledning.

Uden den risikerer vi at tabe en generation af unge mænd til enten selvfornægtelses sumpede grund eller kynismens golde ødemark – begge dele lige skadelige for dem selv og samfundet. Vi ser det allerede i de mange unge mænd, der driver mod influencerfænomenet Andrew Tate, den misogyne, ”stærke mand”, der er konverteret til islam, der ses som den sande maskulinitets religion.

Han lokker drengene. De lytter. Vi taber dem. Men vi ser heldigvis andre forbilleder stige frem i morgenrøden. Mænd som Jordan Peterson og Joe Rogan.

De taler direkte til unge mænd om ansvar, selvdisciplin og personlig udvikling uden at dæmonisere maskuliniteten. Peterson argumenterer for, at mænds maskuline ånd er under angreb i vores kultur, mens Rogan med sine podcasts skaber et forum, hvor traditionelle maskuline værdier kan diskuteres åbent.

Det er tilsvarende interessant at bemærke fremkomsten af organisationer som Manderådet i Danmark, der arbejder for at fremme sunde og ansvarlige maskuline værdier samt forbedre mænds og fædres rettigheder.

Efter woke

Woke er ved at død ud. Lige så langsomt. Men hvad kommer så?

Det ville være fattigt, hvis befrielsen fra woke blot betyder friheden til at råbe ”fisse” i omklædningsrummet. Og det ville være kontraproduktivt, hvis den medfører en brutalisering af unge mænd.

Derfor må maskuliniteten udvikles positivt. Det handler om at kultivere selvdisciplin og færdigheder, men også om at genopdage dyder som ansvar, mod og integritet.

Disse værdier er ikke eksklusivt maskuline, men de har traditionelt været centrale for den mandlige identitet, og deres tab har efterladt et vakuum, som enten apati eller destruktiv hypermaskulinitet har udfyldt.

De nye stemmer i den maskuline renæssance viser heldigvis, at man kan tale direkte til unge mænd på en klog og værdig måde.

I Norge samles hundredvis af mennesker, heriblandt unge mænd, til foredrag med populære mandlige podcastværter. Og i Danmark skrives der bøger om maskulinitet. Senest af Asger Garde og Alexander Kvist Hansen, der viser mænd, at styrke ikke behøver at være rå, at selvkontrol er vigtigere end dominans, og at ægte mandighed handler om at løfte andre op snarere end at trykke dem ned.

Det skriver de i deres nye bog ”Mand kend din styrke”. Her opfordrer de mænd til at udvikle disciplin for at blive bedre mænd og argumenterer for en vej, der leder mod succesfulde, forpligtende og gensidige forhold – en vej, der både gør mænd stærkere og kvinder lykkeligere.

Kulturens dekadence og vitalitet

En hel generation af unge mænd er ved at blive efterladt på perronen, mens venstreorienterede forskere dissekerer giftig maskulinitet på universiteterne, kønsaktivister hænger mænd ud på sociale medier, og feministerne i KVINFO har alle skolerne og gymnasierne for sig selv med deres teoretiske foredrag om kønskonstruktioner og feministisk litteraturteori.

Heldigvis er den nye morgenrøde for maskuliniteten ved at blive synlig på horisonten.

For vores kulturs vitalitet afhænger af en sund maskulinitet, hvor styrke tjener retfærdighed, hvor mod balanceres med medfølelse, og hvor handlekraft forenes med eftertanke.

Det er ikke en trussel mod det gode samfund, men en forudsætning for det.

Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter