Bekymrede svenskere forbereder sig på krig. Det skriver avisen Aftonbladet.

De seneste år har der været et øget fokus på personlig selvberedskab, som på engelsk kaldes »prepping«. Mange mennesker forbereder sig på det værste.

En af dem er svenske Smilla Ubbe (26). Hun har været involveret i at forberede sig på krisesituationer siden 2019.

Ud over at oplagre mad og forsyninger understreger hun vigtigheden af viden, mental forberedelse og netværk for at øge modstandskraften i samfundet. Interessen for hjemmeberedskab er steget i Sverige, hvor mange nu anerkender alvoren af potentielle kriser som klimaforandringer og krigstrusler.

I covid-perioden fra 2020, hvor »prepping« blev et ord i mange menneskers bevidsthed, var Smilla Ubbe allerede i fuld gang. »Men det var ikke særlig gennemtænkt på det tidspunkt. Med fokus på en bestemt type produkter. For eksempel købte alle en masse toiletpapir, men i en virkelig krisesituation tror jeg ikke, at det er toiletpapiret, der kommer til at betyde noget,« siger hun.

I stedet for at købe en masse ting og mad tror Ubbe på, at man kan forberede sig på andre ting. »Man kan selvfølgelig købe tasker med en masse smarte gadgets i og seje vandfiltre. Men det er bedre at forberede sig med viden. At vide, hvordan man bygger ting, for eksempel. Og at være mentalt forberedt,« siger hun.

En anden ting, Smilla Ubbe tror på, er netværk. »Hvis man besøger sine naboer og måske endda har en lille grund sammen. Så behøver folk ikke at vende sig mod hinanden og forsøge at stjæle hinandens ressourcer, hvis klimaet bliver hårdere.«

Emelie Ruud er projektleder hos Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB). Hun siger, at mange svenskere tænker aktivt over deres beredskab. 63 procent siger, at de har planer om at styrke deres hjemmeberedskab. Det er en stigning på 6 procent, siden brochuren »I tilfælde af krise eller krig« blev sendt ud i november 2024.

Ruud fortæller, at mange kontakter MSB med spørgsmål. »Vi får mange konkrete spørgsmål fra offentligheden. De vil ofte have tips til deres egen livssituation,« siger hun til Aftonbladet.

Ifølge Emelie Ruud har der været en generel stigning i antallet af spørgsmål, siden Rusland invaderede Ukraine. Mange mennesker i Sverige er bekymrede over krigstruslen og den internationale udvikling.

Aftonbladet skrev også for nylig, at håndgranater fra det tidligere Jugoslavien og krigene på Balkan i 1990’erne spiller en væsentlig rolle i de igangværende bandekrige. Et stort parti gamle håndgranater mistænkes for at være blevet smuglet ind i Sverige for nylig. Så de bandekriminelle opbygger deres egne våbenlagre.