De europæiske lande tager initiativer, der udfordrer USA’s ønske om fred og vil provokere russerne. Frankrig siger, at de vil dele efterretninger med Ukraine, efter at USA har trukket sin bevilling tilbage. Det kan igen få konsekvenser for USA’s deling med Frankrig, hvis Frankrig opfattes som en sabotage af Trumps politik.

Frankrig deler militære efterretninger med Ukraine, efter at USA er holdt op med at dele sine, ifølge den franske forsvarsminister Sébastien Lecornu.

“Vores efterretninger er uafhængige.

“Vores efterretningstjeneste er uafhængig og har sin egen kapacitet. Vi giver dem videre til ukrainerne,” sagde Lecornu til radiostationen France Inter torsdag.

Han mener, at det kan være mere problematisk for briterne at dele deres efterretninger, da de har et tættere efterretningssamarbejde med USA.

Sergey Lavrov gentog torsdag, at europæiske fredsbevarende styrker er helt uacceptable. Han kritiserede Macron for at ville lade franske atomvåben beskytte hele Europa. Lavrov ser dette som en handling rettet mod dem.

“Vi ser ingen plads til kompromis. Denne diskussion finder sted med et åbenlyst fjendtligt formål,” sagde Lavrov torsdag.

Han beskyldte også Frankrig for at true Rusland med atomvåben og for at ønske, at krigen skulle fortsætte.

I en tale onsdag aften åbnede Macron op for muligheden for, at Frankrigs atomvåben kunne beskytte andre europæiske lande. Udtalelsen blev mødt med stor mistænksomhed i Moskva.

“Selvfølgelig er det en trussel mod Rusland. Hvis han ser os som en trussel og siger, at det er nødvendigt at bruge atomvåben, forbereder sig på at bruge atomvåben mod Rusland, så er det selvfølgelig en trussel,” siger han. (NTB)

Spillene og de nye tiltag bliver ved med at komme og bidrager til en optrapning.

Sverige sender otte JAS Gripen-fly til Polen for at patruljere luftrummet på vegne af NATO. Det er første gang, Sverige deltager i luftoperationer uden for Sverige.

Men andre lande ønsker at gå meget længere.

En europæisk styrke på 120 jagerfly kunne beskytte luftrummet over Ukraine, ifølge et forslag rapporteret i The Guardian.

The Guardian skriver torsdag, at forslaget er udarbejdet af militære eksperter, og at det har fået navnet “Sky Shields”.

Målet er at beskytte Ukraine mod russiske angreb uden at risikere en optrappet konflikt med Rusland.

Avisen linker til forslaget, men eksperterne er ikke navngivet.

Operationen vil finde sted uden for NATO, og flyene vil primært beskytte hovedstaden Kiev, byer som Odesa og Lviv i den vestlige del af landet samt Ukraines tre atomkraftværker – men ikke fronten i det østlige Ukraine.

Luftvåbnet kan indsættes i forbindelse med en hurtig våbenhvile i luften og til søs, som Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj går ind for. (NTB)

Det er den slags utydelige styrkeopbygninger, der kan udløse russiske modforanstaltninger. Det ville Kiev ikke have noget imod. Så vil Zelenskyj have opnået det, han ønskede: At engagere Nato-landene i en direkte konflikt med Rusland.

Disse forslag udfordrer USA lige så meget som Rusland og kan øge afstanden mellem det gamle Europa og USA. Trump kan sætte Europa på plads eller trække sig helt ud. Det er svært for USA at gøre. Der er 8.000 specialstyrketropper i Polen og 101. De luftbårne er i Rumænien, og 35.000 er i Tyskland. Enten beslutter USA sig, eller også bliver der en alvorlig konflikt mellem EU og USA.

På topmødet på torsdag ønsker nogle, at Europa skal overtage lederrollen; de ser det som en mulighed for at løsrive sig fra USA. Frankrig vil selvfølgelig gerne vise vejen.

EU-topmødet på torsdag vil åbne et helt nyt kapitel i forsvaret af Europa og Ukraine, siger en højtstående EU-diplomat. Men Ungarn og Slovakiet truer med at nedlægge veto.

Alvoren af det ekstraordinære topmøde er til at tage og føle på.

EU er vant til kriser. Men denne kan blive den, der overgår dem alle, skriver websitet Politico.

Hvis det ikke lykkes topmødet at blive enige om en fælles og stærk sluterklæring, vil det være en “fiasko af historiske dimensioner”, siger en forsvarsanalytiker til Politiken.

Diplomaterne håber, at det vil lykkes.

Diplomaterne håber dog, at EU-landene vil gå langt, både når det gælder deres eget forsvar og støtten til Ukraine.

“Vi vil gerne åbne et nyt kapitel. Vi er nødt til at blive mere uafhængige. Mere uafhængige,” siger den højtstående EU-diplomat, som er tæt involveret i forberedelserne til topmødet. (NTB)

De mest EU-begejstrede synes at have sat barren for højt. Det kan ende med et sammenbrud.

Når det kommer til stykket, har Europa ikke kapacitet til at sætte magt bag sine ord. Det ved USA, og det ved Moskva. Men måske ikke Ukraine.

Køb Hans Rustads nye bog om Trump her!