
Putin er gået med til at hjælpe Trump med at mægle i forhandlingerne om Irans atomprogram, rapporterer nyhedsbureauet Bloomberg med henvisning til unavngivne kilder.
Rusland har aftalt med Trump-administrationen at hjælpe med, at lette kommunikationen mellem USA og Iran, om både Irans atomprogram og landets støtte til militante grupper rundt om i Mellemøsten.
Trump vil ikke bombe Iran og søger en fredelig løsning, men det forudsætter, at Iran kan give garantier for, at landets atomprogram er lagt på hylden. Indtil videre har regimet gjort det modsatte: Det har øget berigelsen af uran og øget mængden. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) er bekymret.
Obama færdiggjorde en aftale, JCPOA, som gav Iran store fordele. Bestemmelserne havde såkaldte sunset clauses, dvs. udløbsdatoer, der gjaldt, efter at Obama var trådt tilbage. Det betød, at han ikke behøvede at bekymre sig om konsekvenserne. Obama turde ikke præsentere aftalen for Senatet, men godkendte den ved executive order. Alligevel har medierne fremstillet den som den hellige gral og hævdet, at Trump vanhelligede den.
Nu kan Trump være den, der afvæbner Iran uden at affyre et eneste skud. Trump ønsker ikke at involvere USA i endnu en krig i Mellemøsten.