Mens verden så til, kollapsede Ukraines måske sidste håb i Det Hvide Hus i fredags. På bare ti minutter blev der sat ild til det diplomatisk brobyggeri, der kunne have banet vej for en fredsaftale og dermed forhindret Ukraine i at synke dybere i krigens malstrøm.

Zelensky står tilbage som en taktiker uden fornemmelse for spillets regler. Det sidste, man skal – hvis hensigten er at få støtte – er at fornærme den mand, der som den eneste reelt kan redde Ukraine.

Mineralaftalen var Ukraines livline. Den rummede mulighed for sikkerhedsgarantier efter en fred. Men for Zelensky var det ikke nok.

Nu står han tilbage med Europa, der i tre år har leveret velmenende klap på skulderen og nøje afmålte våbenpakker, men som ikke kan løfte byrden ved fortsat krig. Europæerne kan ikke redde Ukraine gennem mere krig, og de vil heller ikke. Europæerne har været fyldt med hyklerisk retorik.

Europas reaktion på Zelenskys fadæse var tilsvarende tragikomisk forudsigelig. Som på kommando udsendte EU’s ledere præcis den samme besked https://x.com/EUNejTak/status/1896145679883653362  – ord for ord – om ubøjelig støtte til Ukraine. Den slags koordinerede papegøje-aktioner virker hverken troværdige over for amerikanerne eller afskrækkende over for Rusland.

EU’s udenrigschef Kaja Kallas erklærede endda stolt på X: https://x.com/kajakallas/status/1895570098834063878  “Ukraine er Europa! Vi står ved Ukraines side.” Men hvor var denne standhaftighed, da Europa kunne have initieret reelle fredsforhandlinger?

I tre år har EU ikke formuleret en eneste sammenhængende strategi for konfliktens afslutning. Nu stiller samme Kallas pludselig krav til amerikanerne om, at Europa skal “sidde med ved bordet”. Hvilken diplomatisk kækhed fra et kontinent, der har outsourcet sin sikkerhed til USA siden 1945.

Skakbrikkerne er flyttet

Man ved, at Zelensky har begået en diplomatisk fadæse, når han har gjort sine stærkeste støtter i Kongressen rasende. Senator Lindsey Graham – tidligere en høg mod Rusland – opfordrer nu Zelensky til at træde af.

Er man i tvivl om Zelenskys fejl, så kan man lytte til NATO-chefen Mark Rutte, der på BBC udtalte, https://x.com/terischultz/status/1895862551227056137  at det er Zelenskys opgave at reparere forholdet til Trump. Rutte sagde også, at Trump “fortjener anerkendelse” for det, han og USA har gjort for Ukraine.

Som udenrigsanalytikeren Victor Davis Hanson træffende har skrevet: https://x.com/VDHanson/status/1895892571664343159

  Zelensky forstår ikke, at dem, han føler størst affinitet med (vestlige globalister, amerikansk venstrefløj, europæerne), er magtesløse i 2025. Men dem, han fornærmede, sidder med alle kortene.

Skakbrikkerne er flyttet, men Zelensky spiller stadig efter det gamle bræt. Han insisterer stædigt på, at han kæmper for alle. Men USA’s og Ukraines interesser er ikke identiske. Trump vil have et bedre forhold til Rusland, inddæmme Kina og undgå en Cuba-krise 2.0 på Ruslands dørtrin. 

Derfor arbejder han for fred og prøver at fjerne forhindringerne for en aftale. Ukraine er bedre bevæbnet end de fleste NATO-lande, men kommer aldrig i NATO. Ingen amerikansk præsident vil eller kan give Ukraine midlerne til at generobre Donbas og Krim. 

Zelensky vil på sigt blive presset

Hvad er Zelenskys alternativer uden amerikansk støtte? Vente på et Demokratisk comeback i 2028? Håbe på et mirakuløst genoprustet Europa?

Hvis Zelensky igen skal kunne tale med Trump, vil det kræve en omlægning af Ukraines grundlæggende strategi. Altså fred, ikke krig. Den omlægning kommer nok også, for europæerne vil på sigt sandsynligvis presse ham til det. For de vil også have USA med i spillet og vil gå langt for at sikre det.

Europæerne vil i en periode selvfølgelig fortsætte med den samme retorik som hidtil – Trump er nærmest en fascist, og nu skal vi sikre Ukraine en sejr. Men hvem tror reelt på det?

Det ville kræve, at europæerne beskærer velfærdsstaten, bygger atomkraft, dropper de grønne vrangforestillinger og bruger 5% af BNP på forsvar. Hvor sandsynligt er det, når selv Tysklands forsvar er reduceret til en samling reservedele og tomme hangarer? Meningsmålinger viser tillige, at både europæernes og amerikanernes støtte til mere krig er i frit fald.

Hvem er umoralsk?

Mange angriber Trumps moral. Men europæerne er ikke bedre. 

Trump gør det, han siger. Han vil standse krigen i Ukraine. Europæerne er derimod hykleriske. De gør ikke det, de siger. De vil have Ukraine til fortsat at udkæmpe en krig, som de ikke støtter tilstrækkelig effektivt. At opfordre Ukraine til at føre krig uden at hjælpe med at føre krigen til ende, er ikke god moral. Det er faktisk umoralsk.

Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter