EU’s industri skal blive emissionsfri – og mere konkurrencedygtig. Det er Europa-Kommissionens næste store ambition. Flere af tiltagene kan få stor betydning for Norge.

I dag præsenterer Kommissionen tre store forslag. Det største og vigtigste er Clean Industrial Deal, som hviler på skuldrene af Green Deal fra Ursula von der Leyens tidligere Kommission.

Europa-Kommissionen præsenterer også sin egen handlingsplan for at få energipriserne ned.

Det første af tre forslag til at reducere regler og rapporteringskrav for virksomheder – de såkaldte omnibusforslag – er et godt tredje.

Mere statslig støtte til ren industri
.
Hvordan vender man en nedtur til en optur for Europas industrier?

Spørgsmålet har længe hængt tungt over EU, som nu forbereder sig på en handelskrig med USA og et stigende pres fra Kina.

Svaret er et stort batteri af forskellige foranstaltninger, der skal tilskynde industrien til at reducere udledningen og indføre nye teknologier som f.eks. opsamling og lagring af CO2 (CCS).

Blandt tiltagene er en lempelse af reglerne for statsstøtte, ifølge et lækket dokument, som NTB har fået adgang til.

Desuden vil Kommissionen afsætte milliarder af euro til forskellige støtteordninger for grøn teknologi. Det er i øjeblikket uklart, hvor meget det drejer sig om.

Vil få betydning for Norge
.
Den cirkulære økonomi vil også spille en fremtrædende rolle.

I EU påpeges det, at da USA’s præsident Donald Trump ikke har meget til overs for miljøvenlig industri, kan EU tage en ledende rolle her og tiltrække grønne investeringer.

Samtidig fastslår planen, at EU’s klimamål om nuludledning i 2050 skal fastholdes.

Norge er tæt knyttet til EU’s industri-, energi- og klimapolitik, og mange af tiltagene vil omfatte Norge gennem EØS-aftalen. Strategien kan derfor få stor betydning for norske virksomheder.

Planen vil blive fulgt op med specifik lovgivning.

Lavere energipriser
Høje energiomkostninger har længe været anerkendt som en af de største bremser for industrien, som betaler tre til fem gange så meget for energi som konkurrenterne i USA.

Sideløbende med pakken for ren industri præsenterer Kommissionen derfor også en handlingsplan for energi til en overkommelig pris på onsdag.

Da prisen på elektricitet er tæt forbundet med prisen på gas, er et af de vigtigste tiltag at reducere både importen og brugen af gas. Mere brug af fælles indkøbsordninger skal bringe priserne ned.

Hvad dette vil betyde for den norske gasproduktion, er i øjeblikket uklart. Norge står for omkring 30 procent af EU’s gasimport.

Tiltag på energiområdet
Europa-Kommissionen foreslår også en række tiltag:</p

* EU’s energiunion skal være på plads

.

* Elnettet skal udbygges markant, blandt andet gennem et netværk af kabler i Nordsøen.

* Der skal investeres meget mere i vedvarende energi, hvor behandlingstiden for nye projekter skal reduceres kraftigt.

En ny rolle til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som garant for langsigtede kontrakter om vedvarende energi til fast pris for små og mellemstore virksomheder og el-intensive industrier.

* Energibesparelser er også en vigtig del af foranstaltningerne. Desuden opfordres medlemslandene til at sænke momsen på elektricitet.

Det fremgår ikke af de lækkede dokumenter, hvad de forskellige tiltag vil koste – bortset fra opgradering af elnettet. Her anslås omkostningerne til langt over 500 milliarder euro over ti år – lige så meget som genopbygningen af Ukraine.

Nedskæringer i kravene til miljørapportering
Erhvervslivet i Europa har længe klaget over en stadigt stigende administrativ byrde – især de mange klimalove, der er indført i den sidste femårsperiode.

Nu har von der Leyen gjort det klart, at hun har lyttet. Hun vil gøre livet lettere for det europæiske erhvervsliv ved at skære ned på reglerne.

I dag præsenteres det første såkaldte omnibusforslag. Det omfatter EU-taksonomien (regler for bæredygtige investeringer), direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence-direktivet. De to første er implementeret i Norge gennem EØS-aftalen.

Målet er, at virksomheder skal undgå at skulle rapportere om en række miljøkrav.

En række organisationer, herunder Oxfam, har allerede protesteret kraftigt imod dette. De beskriver forslaget som et “hidtil uset angreb på demokratisk vedtaget lovgivning” og et “brutalt initiativ”.

“Den mest akutte krise i vores tid bliver ofret på alteret for en forenkling af kortsigtede økonomiske overvejelser,” siger de i en fælles erklæring.