De europæiske ledere sprang op som rørte sværme, da J.D. Vance i München stak en kæp i deres ideologiske hvepsebo og tvang os alle til at overveje Europas fremtid. Hvem er vi? Hvad tror vi på? Hvordan vil vi håndtere indvandringen, islam, vores sikkerhed, ytringsfriheden?

Men hvilke ideer tror Vance selv på, og hvad vil han og den amerikanske regering?

Trump og Vance er kommet til magten i kraft af en meget klar konservativ vending hos det amerikanske folk. Vel ingen andre end filosoffen Patrick Deneen har udtrykt denne politiske filosofi bedre. Deneen er samtidig ikke blot Vances politiske læremester, man også hans gode ven.

Så lad os se på Deneens filosofi, som den kommer til udtryk i de to populære bøger Why Liberalism Failed og Regime Change fra henholdsvis 2019 og 2023. For de har også bud til europæerne og måske særligt de nordiske lande.

Individuel frigørelse svækker civilsamfundet

For Patrick Deneen er civilsamfundet det bankende hjerte i enhver sund nation. Uden det visner demokratiet som en plante uden rødder.

Det er i de civile fællesskaber, mennesker lever det gode liv. Det er ikke primært venstrefløjens velfærdsstat eller højrefløjens marked, der er løsningen. Hverken kollektivisme eller individualisme, men de fællesskaber, der er groet frem nedefra, og som hviler på frivillig deltagelse.

Deneens hovedtese er, at individualisme i form af stadig større frigørelse for den enkelte paradoksalt fører til en stærkere statsmagt.

Velfærdsstaten overtager nemlig de funktioner, der tidligere lå i civilsamfundet. Denne proces leder til en stærkere erosion af de civile fællesskaber. Det kender vi også i Nordeuropa. Børn og ældre passes ikke af familien, men i børnehaver og plejehjem. Staten støtter solomødre, så de kan få børn uden fædre, og gør det lettere at blive skilt.

Mænd og kvinder frigøres fra forpligtelsen over for hinanden, kvinder frigøres fra mænd, børn frigøres fra deres forældre. Nu kan vi endelig realisere os selv, have flere partnere, færre børn og en bedre karriere uden så mange hæmninger.

Det sociale forfald

Denne opløsning af de sociale bånd er ikke tilfældig, men er ifølge Deneen resultat af en bestemt politisk filosofi, nemlig liberalismen.

Den liberale utopi lovede meget godt. Men det er endt skidt. Realiteten er udbredt mistrivsel. Ensomhed, depression, angst, stress og tab af selvværd og identitet. Liberalismen slog fejl, da den blev en succes, som Deneen skriver.

Det kan aflæses i civilsamfundets forfald, særligt i familiens sammenbrud. To ud af tre sorte børn i USA lever uden deres fædre. Fænomenet “deaths by despair” rammer især enlige mænd. Dertil kommer de mange skilsmisser og trange økonomiske kår for dem, der gerne vil være hjemmegående. Vi er ikke længere knyttet så tæt sammen som tidligere. For første gang nogensinde er der fx i Danmark flere, der bor alene end sammen med andre.

Civilsamfundets forvitring ses også i, at der er færre, der tager del i frivilligt arbejde, i naboskabernes mindre betydning samt i nedgangen i faste kirkegængere. Butiksdød og udhuling af lokalsamfund bliver konsekvensen af kapitalismens nedbrydning af lokale økonomier. Folk mangler de mødesteder, som de store fabrikker tidligere udgjorde rammen om.

Behovet for et regimeskifte

Denne forfaldshistorie har også direkte politiske implikationer.

Der er nemlig opstået et liberalt hegemoni på tværs af det politiske system, der arbejder for liberale principper uden folkelig opbakning. Det skrev jeg om tidligere her på Document. Liberalismen er ved at kvæle demokratiet.

Deneen foreslår derfor en helt anden styreform, som han kalder “aristopopulisme”. Et blandingsregime af både elite og folk, som tager sigte på det fælles bedste.

Som politisk arkitekt har J.D. Vance selv bidraget med at tegne en konkret grundplan for et sådant nyt samfundshus. Hans forslag indebærer økonomiske incitamenter til at få flere børn, støtte til udkantsområder og arbejder- og middelklassen og ikke mindst beskyttelse af grænserne.

I stedet for forargelse burde vi i Europa overveje, om ikke Vance og Deneen har fat i noget centralt: At et stærkt civilsamfund er forudsætningen for både demokrati og menneskelig trivsel.

Af Kasper Støvring, ph.d., forfatter