NATO er uenige med Ukraine om landets taktik på slagmarken, og britiske forsvarskilder beskylder den ukrainske hær for at spilde dyre våben og udstyr.

Dette ifølge The Sunday Telegraph. Det handler om den overdådige brug af dyre våben, hvor enklere og langt billigere våben ville have gjort det samme.

Kievs tropper kombinerer angiveligt vestligt donerede våben med sovjetisk taktik, en fejl, der har ført til, at en betydelig mængde NATO-våben er gået til spilde.

Russisk taktik prioriterer masser af billig ildkraft frem for præcisionsangreb i NATO-stil.

Et eksempel er brugen af Next Generation Light Anti Armour Weapon, NLAW-våben, som er beregnet til at blive brugt mod kampvogne og lignende. En britisk soldat, som har trænet ukrainske soldater i Ukraine, fortalte The Sunday Telegraph, at Kievs tropper bruger britisk donerede NLAW’er “som om de var RPG’er”.

RPG’er er for de uvidende små raketkastere, der bruges helt ned til delingsniveau i infanteriet. Den russiske taktik prioriterer masser af billig ildkraft frem for præcisionsangreb i NATO-stil.

Den ukrainske hær opererer anderledes, og det koster: En NLAW koster omkring 20.000 pund pr. enhed, og briterne har leveret 5.000 af dem. Du skal tælle antallet af nuller, men så vidt mine begrænsede matematiske evner kan sige, taler vi om våben til en værdi af 100 millioner pund, hvilket svarer til 1,4 milliarder pund.

Dette er højteknologiske våben, som skal bruges mod pansrede køretøjer, men som affyres op til fem ad gangen mod almindelige skyttegrave. Det er militært set et næsten skandaløst spild.

Rusland producerer billig ildkraft i enorme mængder, som NATO ikke kan matche, da alliancen producerer mindre mængder af højteknologiske våben, der er designet til kombinerede våben og manøvrekrigstaktikker.

Kombineret våben- og manøvretaktik er en krigsførelsesmetode, hvor tropper overrumpler fjenden med koordineret artilleri, panser og luftstøtte. Det kræver meget præcise våben, god og præcis kommunikation og veltrænede soldater (eller i det mindste officerer), som kender hele slagmarken.

Rusland foretrækker, at deres enheder agerer mere selvstændigt med “disponible” tropper, der rykker frem, så store mængder artilleri kan flyttes til en position, hvor fjenden kan nedkæmpes. De bruger sjældent kampvogne til at angribe, men bruger dem i stedet til at bombardere fjenden på afstand.

Dette burde være indlysende for enhver kompetent oberst eller general efter næsten tre års krig. Men i Ukraine er militæret selvfølgelig også meget politisk, ligesom i vores del af verden.

Soldaterne i skyttegravene er, når alt kommer til alt, engangsbrugere. Ligesom os foragtelige “almindelige mennesker”.

Man behøver ikke at være tilhænger af Putin for at se galskaben her.

Kilder sagde, at der aldrig havde været tid nok til at lære ukrainerne avanceret NATO-taktik, og sammenlignede træningen i Storbritannien og Ukraine med de komprimerede kurser, som britiske reservister gennemgår, hvor måneders træning presses ind i to-ugers pakker.

Det hævdes, at de ukrainske tropper ofte var tilbageholdende med at indføre NATO’s doktrin, og at de ukrainske soldater var uegnede til forholdene på stedet på en måde, som vestlige instruktører ikke havde oplevet.

Britiske hærinstruktører i Ukraine greb nogle gange til deres håndvåben på grund af truslen om vold fra de soldater, de havde til opgave at træne.

NATO har en “ingen efterladt”-holdning til mænd, men også til udstyr og våben på grund af deres høje omkostninger og doktrinære betydning. Men ukrainske tropper siges gentagne gange at have efterladt Javelin-missilaffyringsenheder (CLU’er), som kan genbruges og efter sigende koster mere end 100.000 dollars stykket.

Kievs militær ser ud til at have et sovjetisk syn på udstyr og våben, som man kun kan bruge en gang, og har ikke tilpasset sig moderne krigsførelse som defineret af NATO. Det er i sig selv ikke overraskende, eftersom de fleste ledende officerer i den ukrainske forsvarsstyrke er blevet uddannet i Rusland.

En russisk militærkilde sagde, at han og hans enhed ofte støder på lagre af vestlige antitankvåben, som de ukrainske styrker har efterladt.

“Den russiske hær har sandsynligvis flere Javelins end den britiske hær nu,” sagde en britisk kilde.

Han tilføjede, at selv om han og hans kolleger støttede Ukraines kamp mod Rusland, var bestræbelserne på at støtte Kiev “bygget på løgne”.</p

Storbritannien har doneret mere end 10.000 antitankvåben til Ukraine, herunder “tusindvis” af Javelins. James Cartlidge, den tidligere forsvarsminister, sagde i april sidste år, at Storbritanniens Javelin-lagre ikke ville blive genopfyldt før “2027 og 2028”.

Når krigen fortsætter, er den efterfølgende svindel og korruption ikke overraskende, og europæiske politikere holder krisemøder for at diskutere truslen fra USA under Trump. I mellemtiden flyder både blod og europæiske penge ud på tundraen.

Hans Rustads bog om Trump er lige kommet fra trykken! Køb den her.