Der var megen vrede, ved en nylig middag for HR-cheferne i Storbritanniens største børsnoterede virksomheder.
Årsagen er Trump-administrationens angreb på DEI.

USA’s nye præsident har angrebet DEI (diversity, equity and inclusion), som han ønsker at fjerne fra bureaukratiet, skolerne og endda virksomhederne.

Under Trump er USA godt på vej, og britiske virksomheder anerkender også besparelsespotentialet ved at fjerne det, der ofte omtales som bullshit-jobs – medarbejdere, der koster mange penge, men ikke genererer nogen produktion eller indtjening.

Nu reagerer HR-cheferne i nogle af Storbritanniens største virksomheder. De ser ud til at indse, at deres tid er ved at være forbi, og det bryder de sig selvfølgelig ikke om.

Ifølge en deltager var den fremherskende stemning i lokalet: »Vi er nødt til at tage stilling til det her. Vi vil ikke bøje os for Trump og gå i den retning.”

The Telegraph skriver: Mange britiske HR-chefer er fast besluttede på ikke, at følge det amerikanske eksempel, og dette skaber splittelse mellem den britiske og den amerikanske del af globale organisationer.

Et eksempel er Deloitte, hvor amerikanske medarbejdere har fået besked på at holde op med, at bruge deres foretrukne pronominer. I USA er denne tendens så udbredt, at selv en über woke person, som Alexandria Ocasio-Cortez, har stoppet det på sine sociale medieplatforme.

Men britiske HR-chefer lever i deres egen verden. Derfor går der nu rygter om, at der er ved at opstå splid i store globale banker, forsikringsselskaber og teknologivirksomheder.

»Jeg har fået bekræftet, at der er spændinger mellem den amerikanske og den britiske del af forsikringsselskaberne«, siger en »DEI-rådgiver«.

– Som svar på, at den amerikanske afdeling lukker DEI, har en HR-chef i City sagt, at hun simpelthen vil omdøbe arbejdet, fra DEI til kultur og inklusion, hvis det er det, der skal til for at fortsætte.

De administrerende direktører i disse virksomheder, som er optaget af aktionærernes afkast (hvilket naturligvis er deres eneste mål), er trætte af DEI-cirkusset. De ønsker ikke at spilde deres tid, på kønsneutrale toiletter og selvvalgte pronominer.

Naturligvis ønsker mange af disse direktører, at deres medarbejdere skal koncentrere sig om arbejde, der skaber værdi. Men de møder modstand fra deres HR-afdelinger.

»Mange mennesker i min rolle, føler sig fanget mellem den person, de har ansat til at lede [DEI]-dagsordenen, og deres ledelseskolleger«, siger HR-chefen i en FTSE 100-virksomhed.

– På den ene side har du en [ansvarlig for DEI], der siger, at vi skal gå hårdere og længere. På den anden side har du en bestyrelse, der siger, at det ikke er en prioritet for os lige nu, og at det ikke er noget, vi ønsker at bruge så meget tid på i bestyrelseslokalet.

Men en ny sherif i USA, giver britiske bestyrelser mulighed for at foretage ændringer, som de allerede havde planlagt. Behovet for at skære i omkostningerne efter budgettet, havde allerede sat »nice to have«-initiativer, som DEI-afdelinger i skudlinjen for nedskæringer.

»HR er nødt til at indse, at bestyrelserne vil se på det med friske øjne og skære ned på udgifterne, hvor de kan«, siger Heeral Gudka, en konsulent, der rådgiver virksomheder om deres DEI strategier.

– »Nu har de en guldbelagt grund til at gøre det.«

Så 2025 ser virkelig ud til at blive året, hvor woke møder muren, som undertegnede antydede sidste jul.

Mange topledere og aktionærer, mener stadig, at DEI er godt for forretningen, men det bør ikke overskygge meritokratiet, og det bør heller ikke koste mere, end det smager.

»Hvis folk er irriterede over et akronym, er det fint – det er jo ikke sådan, at tingene ændrer sig, bare fordi ord-politiet er derude«, siger en aktionær-aktivist fra USA.

Woke-bølgen gjorde det muligt for voksne børn med græde-kapital, at træffe store beslutninger med det ene formål, at undgå, at blive fornærmet, også selv om fornærmelsen var indbildt.

J.P. Morgans CEO Jamie Dimon er en af dem, der har fået nok, og for nylig skældte han ud på det, han kaldte Generation Zoomers, som ikke udviste den mindste vilje til at møde på arbejde igen.

– Kom ikke med det vrøvl om, at det fungerer at arbejde hjemmefra om fredagen.

– Jeg ringer til en masse mennesker om fredagen, og der er ikke en eneste, man kan få fat i. Jeg har fået nok af den slags.

En stor del af skylden ligger i nedlukningerne under covid-hysteriet. Men nu er det fem år siden, at galskaben spredte sig – præcis – som en pandemi over hele verden.

Nogle mener, at skylden for DEI’s ineffektivitet ligger i, hvordan det er blevet praktiseret. Nyere DEI programmer, blev indført for, at udvide talentmassen og forbedre fastholdelsen heraf, medens opdateringer skete for at tage fat på emner som sexisme og racisme.

Men i stedet for at tage fat på disse problemer, fokuserede mange teams blot på, at håndhæve politikken i stedet for at måle, hvor effektive de var.

Det endte selvfølgelig med at være kontraproduktivt. DEI endte som singularitet, inklusion var faktisk eksklusion. Hele Europa oplever faldende produktivitet, og hvis Europa skal overleve, er det nødt til at se mod USA.

I stedet vælger kontinentets politikere, at tage kampen op mod USA og Trump. Det er en kamp, de med garanti vil tabe, især fordi de tror, at de kan vinde krigen med mere DEI, og mere klimatilpasning.

Til tider har der udviklet sig næsten kultlignende tendenser. Tanya de Grunwald, som rådgiver virksomheder om HR-spørgsmål, siger, at afdelingerne »tillod en kultur at udvikle sig, hvor det var tabu at udfordre ortodoksien«.

– Interne HR-medarbejdere er nødt til at beslutte sig: Skal vi blindt forsvare alt det DEI-arbejde, vi har gjort indtil nu, og investere endnu mere? Eller skal vi benytte lejligheden til, at foretage en ærlig vurdering og foretage ændringer, hvor det er nødvendigt?

– Dem, der allerede har startet nogle af disse samtaler internt, vil være i en bedre position end dem, der stadig ser det som et tabu.
Norge halter bagefter i køen, og vil sandsynligvis reagere senere end Storbritannien. Men der er håb, takket være de unge mennesker, som har erkendt galskaben, inden de fylder 15 år.

Desværre har vores generation meget at skamme sig over.

Kjøp Totalitarismens psykologi her! Kjøp e-boken her!

Ytringsfriheten er under angrep. Abonner på frie og uavhengige Document.