Et debatindlæg i den svenske avis Dagens Nyheter (DN) fokuserer på den store og voksende politiske kløft mellem mænd og kvinder. Det har en negativ effekt på mange menneskers evne til at danne stabile relationer. Det er i hvert fald, hvad Edvin Boije, viceadministrerende direktør i Indikator, og Per Oleskog Tryggvason, også fra Indikator, frygter.

Fertiliteten – 1,5 barn pr. kvinde i Sverige – har aldrig været lavere. Samtidig ser vi en stigende kønspolarisering i politiske værdier og partivalg. Og kløften vokser ifølge nye tal. Politiske holdninger påvirker også, hvem man kan indgå i et forhold med. I hvert fald hvis man spørger unge kvinder, ifølge meningsmålingsinstituttet Indikator.

Det svenske valg i 2022 var historisk på grund af den store kønsforskel i partivalget. Miljøpartiet er dobbelt så populært blandt kvinder som blandt mænd. Hvis kun kvinder havde stemt, ville socialdemokraten Magdalena Andersson have været i stand til at danne regering med støtte fra venstreorienterede samarbejdspartier. Hvis kun mænd havde stemt, ville Ulf Kristersson (M) og Tidö-partierne have haft et klart flertal i modsætning til dagens snævre margin.

Den største kønsforskel findes i støtten til Sverigedemokraterne (SD). Hvis man omregner vælgerbarometeret til et valgresultat, ville omkring 900.000 svenske mænd have stemt på partiet mod 400.000 kvinder – en forskel på en halv million vælgere. Det svarer til næsten et helt Göteborg.

De svenske data stemmer overens med internationale undersøgelser, som viser, at mænd og kvinder i stigende grad afviger fra hinanden, når det gælder ideologiske præferencer, og hvilke samfundsspørgsmål de anser for at være vigtigst. Spørgsmål som migration, integration og kulturelle værdier er særligt polariserende.

En af de mest bekymrende konsekvenser af den stigende kønspolarisering er den enkeltes evne til at opbygge bæredygtige relationer. Indikator præsenterer resultaterne af en undersøgelse, der blev gennemført i januar 2025, hvor mere end 2.900 svenske vælgere blev spurgt, hvor vigtigt det er at have de samme politiske synspunkter som deres partner. Resultaterne er opsigtsvækkende og kan få vidtrækkende konsekvenser.

Kvinder værdsætter konsekvent politisk konsensus mere end mænd, og forskellene er endnu mere udtalte blandt yngre mennesker. Blandt mænd under 30 år siger 42 %, at det er meget eller ret vigtigt at have de samme politiske synspunkter som deres partner, mens et flertal på 54 % siger, at det ikke er særlig vigtigt eller slet ikke vigtigt.

Forskellen til, hvad kvinder i samme aldersgruppe mener om det samme spørgsmål, er slående. Hele 66% – to ud af tre unge kvinder – mener, at det er meget eller ret vigtigt at dele politiske synspunkter med deres partner, mens kun 28% mener det modsatte.

Kontrasten mellem kønnene understreger en dyb kløft i, hvordan unge mennesker ser på parforhold og fælles værdier. Edvin Boije og Per Oleskog Tryggvason mener, at den voksende politiske kløft mellem mænd og kvinder skaber problemer for samfundet som helhed:

“Vores tal afslører en tilsyneladende uløselig ligning: En ung generation af kvinder med hjertet til venstre og et behov for en partner, der deler deres værdier, skal matches og opbygge forhold til mænd med helt andre præferencer. For dem, der søger kærlighed med en partner af det modsatte køn, risikerer denne forskel i udsyn at skabe en personlig tragedie for mange personer, der ikke får mulighed for at opleve kærlighed eller chancen for at dele deres liv med en partner. Det kan føre til en stigning i antallet af ufrivillige singler, hvilket er blevet forbundet med dårligere fysisk og mental sundhed. Konsekvenserne stopper dog ikke hos den enkelte, men risikerer at få afsmittende virkning på samfundsniveau.”

Boije og Tryggvason påpeger, at selv om vi har brug for politikker, der støtter familiedannelse og flere børn, kan den stigende polarisering mellem kønnene ikke løses med økonomiske foranstaltninger alene.