Kopierede/fra hoften

Intimidering er blevet politik i det nye Norge. Når det er koldt udenfor, føles det varmere indenfor, selv om strømmen er så dyr, at der skrues ned for temperaturen. Krig med Rusland er nu en permanent faktor, som vi må tage hensyn til. Selv under den kolde krig blev krigsperspektivet ikke fremhævet så meget, som nutidens ledere gør.

Det er enstemmigheden, der er forbløffende. Chefen for det norske politidirektorat, Benedikte Bjørnland, sagde til Politiforum, at vi må forberede os på krig med Rusland.

Nu advarer chefen for den norske efterretningstjeneste, Nils Andreas Stensønes, om, at selv om der bliver fred – eller rettere sagt våbenhvile – i Ukraine, er faren ikke ovre. Rusland vil opruste med henblik på nye offensiver. Derfor skal vi være skeptiske. Det lyder, som om Stensænes forestiller sig, at de omfattende sanktioner vil blive opretholdt.

Det er usandsynligt, at Trump vil gøre det. Betyder det, at Stensænes og den norske efterretningstjeneste ser Trump som en udfordrer, måske en modstander?

Er Norge med i et spil, hvor Trumps USA er en modstander, som man ønsker at hjælpe med at udmanøvrere? For Trump ønsker ikke krig med Rusland.

En anden pointe: Norsk krigsmageri er mere vulgært end i udenlandske medier. Stensønes er citeret for udtalelser om russisk sabotage i Europa. Disse er velkendte fra udenlandske medier, men så med ordet «alleged», «allegedly» foran. Det betyder, at de ikke er blevet bevist. Det er beskyldninger. Men hverken Stensønes eller norske journalister bryder sig om den slags distinktioner.

Det er bedst at sætte alle sejl til. Det handler om at overbevise folk, eller var det marionetter?

Det er ligegyldigt, så længe effekten er, som den skal være.

Hvis man tager Stensønes alvorligt, betyder det, at Norge skal forberede sig på krig. Det vil få konsekvenser på alle områder. Vi taler om totalforsvaret. Stoltenberg vil sandsynligvis give signaler. Den nye landbrugsminister talte i radioen om behovet for fødevaresikkerhed og nævnte dyrkningen af fødevarer i Nordland.

Chefen for den norske efterretningstjeneste: Verden er blevet farligere i løbet af det sidste år
.
Nils Andreas Stensønes fra den norske efterretningstjeneste advarer mod at tro, at en afslutning på krigen i Ukraine vil føre til et mindre aggressivt Rusland.

“Siden vi præsenterede dette sidste år, er verden blevet farligere,” sagde Nils Andreas Stensønes, leder af den norske efterretningstjeneste, under præsentationen af de årlige trusselsvurderinger sammen med det norske politis sikkerhedstjeneste og den norske nationale sikkerhedsmyndighed.

Han sagde, at Rusland fører en mere aggressiv udenrigspolitik og anser sig selv for at være i permanent konflikt med Vesten.
<“Det vil ikke ændre sig, når krigen i Ukraine er overstået. Kreml vil se en forhandlingsløsning i Ukraine som en pause, ikke en afslutning på konfrontationen med Vesten. De vil bruge denne pause til at genopbygge deres økonomi, industri og militære magt,” siger chefen for efterretningstjenesten.

Han siger, at det også er blevet klart i løbet af 2024, at Kreml tager større risici for at fremme sine interesser. Stensønes peger på, at der i 2024 blev registreret 40 planlagte og udførte russiske sabotageaktioner i Europa. Disse udføres ofte af betalte stedfortrædere, herunder kriminelle.

“Brugen af sådanne stedfortrædere giver de russiske aktører mindre kontrol over handlingerne og dermed en højere risiko for utilsigtede konsekvenser,” siger Stensønes. (NTB)

Benedicte Bjørnlands udtalelser er ikke blevet lagt ud og fortjener at komme i arkivet:

Politichef siger, at Norge bør være forberedt på russisk invasion

.

 

Politichef Benedicte Bjørnland siger, at Norge bør være forberedt på en russisk invasion, selv om det ikke betragtes som en reel trussel i dag.

 

– Jeg har hørt historier fra ukrainsk militærpersonale, som har talt om, at de burde have været endnu bedre forberedt. Det vil sige efter Krim, men før invasionen og den store krig i 2022. Og jeg synes, at selv om vi ikke tror, det er sandsynligt, at vi bliver invaderet, så bør vi forberede os på det,” siger Benedicte Bjørnland i et længere interview med Politiforum.

I foråret fratræder Bjørnland stillingen som politidirektør efter at have siddet på posten siden 2019. Hun tiltræder stillingen som direktør for Valgdirektoratet.

I interviewet med Politiforum understreger Bjørnland, at hun ikke har set en eneste vurdering, der indikerer, at russisk invasion er en reel trussel i dag.

– Men jeg har set vurderinger, der taler om hybridangreb. Og at hvis de rammer noget, er det under tærsklen for brug af militær magt. Det er politiets ansvarsområde. Det er ikke en gråzone. Det er en blå zone. Det påvirker os. Vi bør være forberedt på det. Vil det ramme os? Det håber jeg ikke,” siger hun. NTB 17.01.2025