Sverige står ved en skillevej. En nylig dom, hvor en person blev dømt for at opildne til racehad efter at have brændt og skændet Koranen, markerer en betydelig ændring i retspraksis. Tidligere er sådanne handlinger blevet betragtet som en del af ytringsfriheden – en rettighed, der har været en hjørnesten i det svenske demokrati. Men nu har domstolen afgjort, at disse handlinger ikke kun er religionskritik, men også udgør foragt for muslimer som gruppe.

Det er i sig selv diskutabelt, men det er endnu mere bekymrende, at loven synes at blive anvendt forskelligt, afhængigt af hvilke grupper der er berørt. Samtidig med at denne dom afsiges, kan palæstinensiske aktivister på svenske gader og pladser frit sprede budskaber om at udrydde jøder og udslette Israel – uden at retsvæsenet reagerer med samme kraft. Hvorfor er det sådan, at nogle former for had og trusler fører til retsforfølgelse og domfældelse, mens andre går under radaren?

Sverige risikerer bevidst eller ubevidst at spille de islamistiske kræfters spil. For dem er det en sejr, også når det gælder propaganda. Først mordet på Salwan Momika og nu, at man kan blive dømt for at skænde Koranen. Sverige har nu taget et stort skridt tilbage i sin tilgang til ytringsfrihed og retsstatsprincipper.

Retfærdigheden skal være konsekvent. Hvis nogen bliver dømt for at opildne til racehad for at skænde en hellig bog, bør den samme lov gælde, når folk åbent spreder antisemitisme og opfordrer til udslettelse af en nation og dens folk. Men det, vi ser i dag, er en selektiv anvendelse af loven – at beskytte nogle grupper og ignorere andre. Det underminerer retssystemets troværdighed og skaber en farlig situation, hvor politiske og ideologiske overvejelser synes at styre anvendelsen af loven.

Det er en vej, der fører væk fra retssikkerhed og ligebehandling og i stedet mod et samfund, hvor nogle synspunkter er tilladte, mens andre er forbudte, afhængigt af hvilken gruppe der udtrykker dem. Det risikerer at skabe dybere splittelse i samfundet og en voksende mistillid til myndigheder og retssystemet.

Sverige må vælge en vej. Enten gælder loven lige for alle – uanset religion, politisk overbevisning eller baggrund – eller også bevæger vi os i retning af et system, hvor nogle har ret til at hade, mens andre bliver bragt til tavshed. Det er en farlig udvikling, og det er på høje tid, at vi får en debat om, hvor vi egentlig er på vej hen.

Sverige har mere end nogensinde brug for at stå op for de grundlæggende frihedsrettigheder og forsvare den sekulære idé. Det kræver, at lovene anvendes konsekvent, og at retsstaten ikke giver efter for religiøst pres.

I Sverige har Gud været død i lang tid, lad det forblive sådan.

#svpol