Gæsteskribent
Lars Erslev Andersens misinformation i P1 Morgen: Trump og Israel vil fordrive palæstinenserne fra Vestbredden
Som mange nok efterhånden har forstået, er det en veletableret tradition inden for den akademiske verden at sprede misinformation om Israel. For visse eksperter er det simpelthen både en livsstil og en karriere. Sune Haugbølle fra RUC er et kendt eksempel.
Men seniorforsker fra DIIS Lars Erslev Andersen, som også er flittigt brugt i danske medier som ekspert i forbindelse med dækningen af Israels krig mod Hamas i Gaza, giver absolut sin RUC-kollega kamp til stregen. Lars Erslev Andersen kan dårligt gennemføre et interview om Israel uden at komme med påstande, som er i direkte modstrid med sandheden. Sådan har det været i årevis, hvilket jeg i betydeligt omfang har dokumenteret på Israel-Online.dk.
Interviewet med Lars Erslev Andersen i P1 Morgen, 22. januar 2025 (og den tilhørende artikel på dr.dk) er ingen undtagelse.
Her påstår DIIS-eksperten, at den israelske regering kræver, at der skabes et “israelsk eller jødisk flertal” på Vestbredden, og at Israel derfor har planer om at fordrive palæstinenserne fra området. Lars Erslev Andersen påstår desuden – endda adskillige gange i interviewet – at Donald Trumps fredsudspil fra 2020, indeholder netop sådan en plan om at fordrive “størstedelen” af palæstinenserne på Vestbredden til andre arabiske lande. Det hele er lodret løgn.
En af de meget grove, ganske uunderbyggede, løgne er endda indlejret i selve artiklens internetadresse (URL):
I interviewet til P1 Morgen siger Lars Erslev Andersen blandt andet:
“Jeg tror helt bestemt, at Trump vil stille sig på Israels side i den nuværende regerings krav om at få israelsk eller jødisk flertal på (…) Vestbredden.”
Påstanden om et sådant krav fra den israelske regerings side er falsk. Nogle elementer i regeringen har muligvis sådanne fantasier, men det er ikke regeringens politik. En så alvorlig påstand skal dokumenteres.
Om Trumps plan fra 2020 siger Lars Erslev Andersen i interviewet:
“Og så rummer [fredsplanen] ydermere en idé om, at alle israelske bosættelser (…) skal blive der, eller eventuelt udvides. Og at et udefineret antal palæstinensere skal overflyttes til arabiske stater.”
Det sidste er ren fiktion. Trumps plan indeholder intet i den retning – faktisk lige modsat (se nedenfor).
Adspurgt af studieværten, Bjarne Steensbæk, (måske lidt ledende), hvad der ifølge den amerikanske administration skal ske med de palæstineserne, der bor på Vestbredden, svarer Lars Erslev Andersen:
“Nogen skal jo [blive boende] i de her selvstyreområder, hvor de jo altså ikke får nogen stat, men altså meget begrænset selvstyre. Og størstedelen, ifølge planen, skal integreres i de arabiske nabolande – ifølge planen.”
Det med, at palæstinenserne ifølge Trumps plan ikke får nogen stat, er nok mere et definitionsspørgsmål. Af planen fremgår det tydeligt, at en palæstinensisk stat er en del af visionen.
Men det værste er naturligvis den sidste påstand om, at palæstinensere – endda “størstedelen” – skal flyttes fra Vestbreden. Det falske budskab ligger åbenbart Lars Erslev Andersen meget på sinde, for bemærk, hvordan han hele to gange understreger, at den påståede planlagte fordrivelse er “ifølge planen,” altså Trumps fredsplan. Men sagen er bare, at det er det pure opspind.
Det er ganske nemt at undersøge, hvad Trumps 2020-plan egentlig siger om sagen. For interessant nok, linkes der faktisk i artiklen på dr.dk direkte til fredsudspillet, kaldet “Peace to Prosperity.” Her kan man læse både et overordnet resumé af planen og den fulde, mere detaljerede gennemgang (PDF her).
Det modsatte af Lars Erslev Andersens gentagne påstand fremgår eksplicit af resuméet:
“The plan does not call for uprooting any Israelis or Palestinians from their homes.”
Og i den mere detaljerede beskrivelse af planen:
“Peace should not demand the uprooting of people – Arab or Jew – from their homes. Such a construct, which is more likely to lead to civil unrest, runs counter to the idea of co-existence.”
Og under dokumentets beskrivelse af det “konceptuelle kort,” som er et udkast til en endelig grænsedragning, fremgår det, at kortet er designet med en række mål for øje, herunder at “undgå tvangsmæssig forflyttelse af hverken arabere eller jøder.”
Eller som det er formuleret i den originale tekst på engelsk (side 11 i PDF’en):
“[The map] has been designed (…) in a manner that (…) avoids forced population transfers of either Arab or Jews;”
Ved gennemlæsning af hele Trumps fredsplan, kaldet “Peace to Prosperity,” kan det altså konstateres, at der intet sted er nævnt noget som helst om at flytte palæstinensere til andre lande. Tværtimod er det, som anført ovenfor, flere gange i dokumentet eksplicit understreget, at det ikke er en del af planen.
Hvorfor bliver Lars Erslev Andersen så ved med at påstå det modsatte?
Og hvorfor, kan man spørge, gør ingen journalist ved Danmarks Radio sig den ulejlighed at kaste et blik på den fredsplan, som man ligefrem selv linker til i den tilhørende artikel på dr.dk?
DR har gennem hele Israels krig imod Hamas systematisk citeret alle mulige anti-israelske kilder for alle mulige løgne, forklædt som fakta – oftest uden at bringe en berigtigelse, et genmæle eller i det mindste et kritisk udsagn fra en mere Israel-venlig kilde.
Den samlede effekt er, at danskerne pumpes med anti-israelsk misinformation – ikke bare i skolerne og på universiteterne, men også fra DR’s side. Det uvæsen bør der gøres op med.
Det kan ikke være DR’s opgave at være talerør for individer eller organisationer med en klar agenda om at sprede misinformation.
Ironisk nok sker det samtidig med, at danske politikere falder over hinanden med budskabet om vigtigheden af at modvirke antisemitisme i vores samfund. DR er en offentlig institution med en forpligtelse til at yde retvisende folkeoplysning – ikke bidrage til mere jødehad med en uendelig strøm af løgne om den jødiske stat.
Er man fortsat i tvivl om, hvorvidt Lars Erslev Andersens misinformation er systematisk, vil jeg henlede opmærksomheden på en længere artikel på hjemmesiden globalnyt.dk (13. januar 2025), hvori han forsøger at påvise, at Israel er eneansvarlig for den manglende fred. Udover at påstanden om Israels systematiske afvisning af tostatsløsningen ikke tåler et historisk faktatjek, er artiklen behæftet med en lang række andre faktuelle fejl, der (som sædvanlig) tjener til at sætte den jødiske stat i et urimeligt negativt lys. Jeg gennemgår artiklens mange faktuelle fejl på Israel-Online.dk her.
