Mit opslag om Grønlandstumulten (”Trump skulle skamme sig”) har affødt en del furore blandt dem, der læser mig. Det var også meningen.

Der er utilfredse, og så er der stærkt utilfredse, og mange har svært ved at forstå, at man godt kan være enig med Trump i de fleste afgørende spørgsmål, og uenig med ham i andre. Man vil have fuldt fodslag, men det bliver altså ikke med mig.

Hvad angår verdens største ø og medlem af Rigsfællesskabet, er mange af den mening, at vi er bedst tjent med at slippe for bøvlet og udgifterne. For nordboerne har intet med Grønland at gøre, hævdes det. Intet kunne være mere forkert! Nordboerne var det sydvestlige Grønlands oprindelige indbyggere, hvilket såvel skriftlige kilder som de fysiske efterladenskaber vidner om. Området var folketomt, og inuitterne kom senere.

Jeg skal ikke skjule, at jeg vil have det meget svært ved at overlade øen til USA.

Jeg tror heller ikke, at kong Frederik vil glæde sig over ikke længere at være konge i Grønland. Det samme gælder ophavsmændene til Danmarks nye rigsvåben, hvor den grønlandske isbjørn indtager en fremtrædende plads.

Hvis der overhovedet er noget at glæde sig over i denne bedrøvelige situation, må det være forestillingen om en slukøret Mette Frederiksen, som må fortælle Hans Majestæt, at hun desværre kom til at tabe Grønland, og at hun og hendes anløbne udenrigsminister vil gå over i Danmarkshistorien som landets mest uduelige regenter siden dem, der rodede os ud i i krigen i 1864.

Enhver kan sætte sig ind i, at Donald Trump har lyst til at ydmyge den kvinde, hvis manglende ordholdenhed og nedladende udtalelser, han ikke har glemt. Tirrer man Trump, må man regne med at få igen, og Trump har en større kæp end fru Frederiksen.

Ud over, at jeg på det menneskelige plan godt kan forstå, at Trump vil sætte Danmark på plads, synes jeg, at han skulle have udvist større storsind. For det var jo ikke nødvendigt af hensyn til USA’s sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser at smide Danmark ud af Grønland.

En mere forstandig statsminister end den uduelige Mette Frederiksen ville have kunnet ordne forholdene i mindelighed og uden drama. Det ligger desværre ikke til Den Store Minkdræber.

Som man vil forstå, er jeg tilhænger af Donald Trump, der har chancen for at blive USA’s vigtigste præsident siden Abraham Lincoln.

Jeg skal ikke skjule, at jeg desuden føler et skæbnefællesskab med ham. Vi har begge været millimeter fra at få hjernen blæst ud.

Den slags sætter sig, og jeg er sikker så, at Trump ligesom mig har opfattet vores overlevelse som en formaning om ikke at spilde den tid, vi har tilbage.