Dagens Auschwitz-dag var lidt anderledes end tidligere: Nu var det de få overlevende – 50 i alt – der fik opmærksomheden. Marian Turski talte til gæsterne udefra og beskrev den stigende antisemitisme.

»I dag og nu ser vi en enorm stigning i antisemitisme, og det er netop antisemitisme, der førte til Holocaust,« sagde den 98-årige til forsamlingen, som også omfattede regeringschefer, statsoverhoveder og kongelige.

Blandt deltagerne var Storbritanniens kong Charles, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den tyske premierminister Olaf Scholz. Statsminister Jonas Gahr Støre (Ap) og kronprins Haakon repræsenterede Norge.
Den israelske regering var repræsenteret af undervisningsminister Yoav Kisch. Hvis Bibi Netanyahu havde deltaget, ville han have risikeret at blive arresteret.

Auschwitz, Polen 20250127.
Vidnet Chana Arberman sammen med kronprins Haakon, statsminister Jonas Gahr Støre og ledsagerne Henriette Kahn og Nikolai Vollvik til frokost, inden de senere på dagen deltager i mindeceremonien i Auschwitz, som er den internationale mindedag for Holocaust den 27. januar. På denne dag for 80 år siden gik sovjetiske styrker ind i dødslejren Auschwitz-Birkenau og befriede omkring 7.000 overlevende fanger. Det markerede afslutningen på nazisternes forfølgelse og massemord på jøder, romaer, handicappede, homoseksuelle og andre minoriteter.
Foto: Heiko Junge / NTB

Støre og kronprinsen spiste frokost med Chana Arberman. Ud af hendes landsby på 300 overlevede kun 20.

– Det er vigtigt for mig at deltage i 80-års mindehøjtideligheden for at mindes ofrene for det nazistiske folkemord. Vi må aldrig glemme de seks millioner jøder, der blev dræbt i Holocaust, og aldrig tillade, at noget lignende sker igen. Antisemitisme og alle former for hetz mod folkegrupper er uacceptabelt,« sagde statsminister Jonas Gahr Støre (Ap) til NTB, inden ceremonien begyndte.
Men tophistorien på Dagsrevyen var som sædvanlig Gaza, som det har været under det meste af krigen. Trygve Slagsvold Vedum deltog i mindehøjtideligheden på Akershuskaia. Han erkendte og beklagede, at begivenheder langt væk påvirker jøder i Norge. Medierne burde se sig selv i spejlet.

Grave med åben ild

Men det var de ca. 50 overlevende, der spillede hovedrollen under mindehøjtideligheden, som fandt sted ved indgangen til udryddelseslejren i den polske by Oswiecim, som nazisterne gav det mere tyskklingende navn Auschwitz.

– »Da jeg ankom til Auschwitz og stod af toget, så jeg de grøfter, hvor ligene blev brændt, fordi krematorierne ikke kunne følge med,« sagde 94-årige Iwanska til nyhedsbureauet AFP tidligere i januar.

I modsætning til tidligere år er ingen statsoverhoveder blevet bedt om at tale.

– »I år er der fokus på de overlevende og deres budskab. »Vi ved alle, at det om ti år ikke vil være muligt at have en stor gruppe overlevende her til 90-årsdagen,« siger talsmand Pawel Sawicki fra Auschwitz-museet.
NRK’s Europa-korrespondent Zofia Paskiewicz henviste til en undersøgelse, der viste, at hver ottende tysker ikke var klar over Holocaust. Men hun nævnte ikke, hvilken slags tyskere det drejede sig om. I stedet nævnte hun AfD og Musk og forsøgte at give dem skylden for den voksende antisemitisme. Senere brugte Paskiewicz udtrykket »omkom« om de jøder, der blev gasset i Auschwitz.

Holocaust og jøderne er således blevet politiseret uden at bede om det.

NTB forsøger at give encyklopædisk information uden at nævne det grundlæggende: Auschwitz var opdelt i to hovedlejre: Auschwitz I, som var en arbejdslejr, og Auschwitz II, som blev kaldt Birkenau. Det var her, jøderne blev gasset, og at nævne Auschwitz uden at nævne gaskamrene er udtryk for en voldsom modstand, som bliver mere og mere almindelig, når man diskuterer jødernes skæbne. Tro ikke, at de ikke er klar over det.

Auschwitz-Birkenau var den største nazistiske koncentrationslejr under Anden Verdenskrig, specialbygget til masseudryddelse af mennesker. Omkring 1,1 millioner mennesker blev dræbt. De fleste var jøder, men omkring 100.000 polakker, romaer, sovjetiske krigsfanger og homoseksuelle blev også dræbt.

Den 17. januar 1945, da de sovjetiske styrker nærmede sig fra øst, blev 60.000 udsultede fanger tvunget til at marchere mod vest – en march, der er blevet kendt som »dødsmarchen«.

De næste par dage gik med at sprænge gaskamrene og krematorierne i Birkenau i luften. Da de sovjetiske styrker ankom den 27. januar, fandt de omkring 7.000 overlevende fanger, og FN har siden besluttet, at datoen skal være en årlig international mindedag for ofrene for Holocaust.
Så kommer vi til den anden nye omstændighed, som gør dette års mindehøjtidelighed historisk: Boykotten af Rusland. De var uvelkomne.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj var også til stede ved mindehøjtideligheden, mens hverken den russiske præsident Vladimir Putin eller andre russiske repræsentanter var inviteret.

Det har fået russerne til at beskylde Polen og andre lande, der støtter Ukraine, for at forsøge at slette Den Røde Hærs indsats og ofre for at besejre det tyske naziregime.

– Vi vil altid huske, at det var den sovjetiske soldat, der besejrede denne frygtelige og totale ondskab og sikrede sejren, og hans storhed vil for altid være en del af verdenshistorien,« sagde præsident Vladimir Putin i en erklæring.

Russiske diplomater i den polske by Krakow, er også blevet nægtet tilladelse til at lægge en krans ved mindelunden for de sovjetiske soldater, der faldt under befrielsen af Auschwitz.
Det er den samme behandling, russerne har fået i Kirkenæs. Vesten har bragt en uforsonlighed med sig ind i krigen mod Rusland og krigen mod Israel. Så kommer USA og Trump ind i billedet, og Europa er også i krig med dem.

Så Vesten er splittet og i krig 80 år efter, at Auschwitz blev befriet. Det er et dårligt tegn.

Oslo 20240127.
Direktør Jan Heiret fra HL-senteret under den nationale markering af den internationale mindedag for Holocaust på Akershuskaien lørdag aften.
Foto: Annika Byrde / NTB

Julie Dahle har en lang historie om 27. januar på rights.no, og hun har transskriberet noget af den mærkelige samtale mellem direktøren for Holocaustcentret og studiet på Marienlyst. »Der er kun få journalister i Norge, som ser og reagerer på det, der sker.

NRK havde inviteret direktøren for HL-senteret, Jan Heiret, som på eksemplarisk vis fortalte, hvad de norske jøder blev udsat for under krigen, da de blev læsset på Donau fra kajen i Oslo og transporteret til Polen, hvordan kvinder og børn endte direkte i gaskamrene, og hvordan kun nogle få mænd overlevede.

– I Norge blev 772 jøder sendt af sted, deporteret, og kun 37 vendte tilbage. Så det er en historisk begivenhed, vi er nødt til at huske, så det ikke sker igen.

Men når det kommer til fokus og erindring, er det sværere at følge Heiret. Det skyldes til dels NRK’s eget fokus, hvor nyhedsværten siger, at »vi er nødt til at tale om det, der sker i dag«. Elon Musks hilsen under indsættelsen af Donald Trump er blevet diskuteret meget over hele verden. Musk selv benægter, at det var en nazihilsen, men hvad tænker du om det, der skete?«

– En af lærdommene fra Holocaust er, at den slags forfærdelige begivenheder ikke må ske igen. Og der blev etableret en international retsorden efter krigen for at forhindre dette. Nu ser vi autoritære kræfter dukke op igen, både i USA og i Europa, og jeg er ikke så bekymret for, hvad Musk selv mener – den hilsen var tydeligvis en fascistisk hilsen, og den bliver tolket sådan, og han er også begyndt at lefle for højreorienterede kræfter i Europa. Vi må ikke normalisere den slags udtalelser eller symbolik, så det er meget vigtigt at sige fra,« siger Heiret.

Ja, hvor bekymret er du for højreekstremistiske bevægelser i både Europa og USA i dag? spørger studieværten.

– »Jeg er meget bekymret. Vi er nu i en situation, som vi aldrig troede, vi ville være i igen, så nu må vi uddanne offentligheden, vi må forklare, hvad der sker, og vi må bruge Holocaust til at understrege ikke bare modstand mod antisemitisme, som vi har set stige, men modstand mod al fremmedhad og racisme. Så det er det, vi bruger Holocaust Memorial Day til,« slutter Heiret.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor kan direktøren for Holocaust-centret ikke sige noget om, hvilken gruppe der står bag den eksplosive stigning i antisemitisme, ikke kun i Europa, men også i USA?

Hans Rustads bok om Trump ventes fra trykkeriet den første uken i februar, men kan allerede nå forhåndsbestilles.