– Jeg betragter mig selv som en ret empatisk forælder. Jeg hæver sjældent stemmen over for mine tre børn. Men ifølge reglerne for »blid opdragelse« er jeg praktisk talt et monster.

Det skriver Julie Jargon i Wall Street Journal. Jargon er avisens Family & Tech-klummeskribent.

»Gentle parenting« er en trend, der spreder sig både i USA og Storbritannien via platforme som MomTok (ja, det findes!).

Det handler om, at forældre gør op med deres egen autoritære opdragelse. Nu taler de om store følelser og blide hænder.

Nogle mener, at denne form for opdragelse er kontraproduktiv, og debatten raser.

Jill York siger for eksempel, at Gentle Parenting er GIFTIGT, fordi det skaber småbørn, der ikke kan opføre sig ordentligt. Andre, som Olivia Own, mener, at blid, men fast disciplin lærer småbørn at opføre sig som gode børn.

@gracefullgritSelv hvis du bladrer gennem din bog med undskyldninger. Ingen af dem er gyldige. #gentleparenting #toxicparenting #boundaries #consequences #fyp #foryou#creatorsearchinsights♬ original sound – ✨Jill ✨

Jargon er skeptisk:

Det er ikke meningen, at du skal miste besindelsen over for dine børn, selv når de får raserianfald. (Undskyld, det hedder nu »store følelser«.)

Du skal sætte dig på deres niveau, når de er følelsesladede, få øjenkontakt og anerkende deres bekymringer. Sig ikke til børnene, at de ikke må slå – vi siger »brug blide hænder«. Og du skal bestemt ikke tælle til tre for at få dem til at flytte sig.

Og uanset hvad der sker, må du aldrig belønne eller straffe børn. Vi bør disciplinere dem blidt.

Internettet har altid budt på en sjusket, hovedrystende gryderet af forældreråd og fordomme, fra tigermødre til beslægtede forældre, skriver Jargon. Så nu er det blid opdragelse, der er på mode.

Der er over 180.000 videoer om emnet, og mange bruger sociale medier til at posere. Man får næppe hele billedet: Hvis man skal reklamere for en måde at opdrage børn på, viser man nok kun de vellykkede aspekter.

Men videoerne er blevet set over 3 milliarder gange i løbet af de sidste tre år.

Så hvad er det egentlig? Nogle indlæg viser en overbærende, børnecentreret opdragelsesstil. Andre foreskriver, at man sætter faste grænser uden at råbe, true eller straffe.

I 1970’erne var fri opdragelse også en trend blandt venstreorienterede kvinder her i Norge. Selv i dag er der mange børn, som ikke bliver disciplineret, hverken hjemme eller i skolen.

Reglen i skolen er, at eleverne har alle rettigheder, men intet ansvar, og hvis de samme regler gælder i hjemmet, er det rimeligt at stille spørgsmålet: Hvordan lærer børn så disciplin og selvkontrol?

Før i tiden lærte børn disciplin ved f.eks. fodboldtræning. Men også her er der sket en ændring. Alle skal have lov til at spille, uanset evner (fair nok) og indsats (ikke så fair).

Mødre i dag oplever et socialt pres om, hvordan de skal opdrage deres børn, og ikke alle unge mødre er stærke nok til bare at ignorere sådan noget pjat.

»Mange af de mødre, jeg taler med, er bekymrede over alt indholdet og bange for, at de ikke gør det rigtige,« siger Kori Dyer Mastroieni, en 36-årig mor til tre i Philadelphia.

Hun går ind for blid opdragelse, inden for rimelighedens grænser.

»Jeg tager, hvad jeg vil have, og lader resten være.«

Sarah Ockwell-Smith er forfatter til The Gentle Parenting Book. Hun siger, at det er en myte, at blid opdragelse handler om perfektion og urokkelig ro.

»Du kan ikke være blid over for dine børn, hvis du ikke er blid over for dig selv.«

Men hvad vil det sige at være blid ved sig selv? At man ikke stiller krav til sig selv? Skal man ikke konfrontere sig selv, når man fejler eller gør noget dumt eller ondt mod andre?

Den blide opdragelse har fire grundprincipper: empati, forståelse, respekt og grænser, eller »behandl dine børn, som du ville ønske, at dine forældre havde behandlet dig«, siger hun.

Gentle parenting har på mange måder eksisteret i politik i mange år, især i kriminalpolitik og indvandringspolitik.

Det er meningen, at vi skal have ondt af de stakkels kriminelle, som bare måtte røve, slå og voldtage på grund af overbelægning eller socioøkonomiske forhold.

Indvandrere, der bliver taget i at lyve, får lov til at blive alligevel, man skal tænke på børnene.

De eneste, der aldrig udsættes for nogen form for overbærenhed, er os almindelige, arbejdende, skattebetalende etniske nordmænd, især hvis vi har begået den ultimative synd at være født som drenge.

Vi har ikke længere lov til at udtrykke os frit. De forsøger at gøre det ulovligt at hade, selv om had er en naturlig følelse. Det skal være tilladt at hade noget eller nogen, selv om det ikke betyder, at man accepterer brug af vold eller trusler.

Når islamister begår terrorangreb, har det aldrig noget med islam at gøre. Det er sandsynligvis ikke engang muslimer, der har begået forbrydelsen, i hvert fald ikke rigtige muslimer, for islam betyder som bekendt fred.

Hvis du vover at protestere mod den syndflod af blod og død, som vores politikere bevidst har påført os, så er du straks en racist, der udnytter dit hvide privilegium.

Black Lives Matter ødelagde milliarder af dollars, bankede uskyldige mennesker og førte til snesevis af dødsfald, før dets ledere stak af med mange millioner dollars, som de havde svindlet sig til.

Men BLM blev hyldet og udsat for såkaldt mild behandling. Værre var det med lastbilchaufførerne i Canada, som syndede ved at demonstrere fredeligt.

For slet ikke at tale om den 6. januar, hvor ingen kom alvorligt til skade, bortset fra Ashley Babbit, som blev skudt og dræbt af en sort politibetjent, selv om hun var ubevæbnet og ikke havde angrebet nogen.

Den politibetjent, der dræbte hende, blev selvfølgelig ikke straffet.

Mange mennesker sidder stadig i fængsel, næsten fire år efter at det skete. Det er sandsynligt, at mange af dem vil blive benådet, når Trump flytter ind i Det Hvide Hus den 20. januar.

Donald Trump vil næppe være tilhænger af en lempelig politik over for kriminelle, svindlere og illegale indvandrere. Heller ikke over for NATO-lande, som ikke bidrager til den militære forsvarsalliance.

Igen er jeg tilhænger af en mere autoritær stil, så længe reglerne ikke er for mange og for indgribende. Men det har aldrig været Trumps stil.