I disse dage høster vi frugterne af ti års mediehad til Donald Trump, som til den talende klasses raseri og fortvivlelse atter er rykket ind i Det Hvide Hus som den vestlige verdens stærke mand – efter at Vesten de seneste fire år har måttet tage til takke med en gennemkorrupt mand, hvis hele familie har svindlet så meget, at det var nødvendigt for den lallende olding at benåde dem for forbrydelser, som de endnu ikke var anklaget eller dømt for.

Det må kaldes præventiv retspleje.

Trump har som en af sine første handlinger genindført ytringsfriheden på de sociale medier. Som formanden for Trykkefrihedsselskabet, Aia Fog, netop har bemærket, har den tidligere Biden-administration ”trådt ytringsfriheden under fode ved at censurere amerikanernes ytringer på onlineplatforme, ofte ved at lægge betydeligt pres på tredjeparter, som sociale medievirksomheder, for at moderere, de-platforme eller på anden måde undertrykke ytringer, som Forbundsregeringen ikke kunne godkende”

Ytringsfrihedens amerikanske genkomst vækker uro i det Europa, hvis bestræbelser – anført af EU – stadig går ud på at slå ned på ”misinformation”, dvs. information, som den herskende klasse finder farlig, fordi den udfordrer deres magtmonopol. I Bruxelles prøver de stadig febrilsk at true de store sociale platforme til at censurere afvigende meninger og oplysninger. Gør Meta, X og de andre ikke det, vil EU pålægge dem drakoniske bøder.

Vi får se, hvor godt det går med Bruxelles’s optræden som verdens skolemester, efter at tech-giganter som Mark Zuckerberg, Elon Musk og Jeff Bezos har deltaget i fejringen af Trumps sejr. Og ikke at forglemme kunne Trump i går præsentere tre multimilliardærer, som over de næste fire år vil investere 500 milliarder dollars i amerikansk kunstig intelligens. Investorerne fortalte, at de ikke ville have sat deres penge i USA, hvis Trump ikke havde vundet præsidentvalget. Trump fortalte, at det bliver til mange flere milliarder.

Trump bliver som sædvanligt mødt af en skidtspand fra de danske meningsdannere, der hele tiden har fremstillet ham som en trussel mod menneskeheden. De er atter krøbet ud af deres huler og optræder med fornyet styrke på bl.a. Facebook, hvor de demonstrerer, at de nøje har annammet alt, hvad medierne – danske som amerikanske – har fortalt om deres hadeobjekt.

Vi skal nu igen høre på meningsdannere, der ligestiller Trump med Hitler. Jeg ser tilmed, at en henviser til Stauffenbergs attentat på Hitler i 1944. Hans lønlige håb er tydeligvis, at nogen vil gøre det af med Trump.

Måske skyldes Hitler-Trump-sammenligningen, at den tyske diktator ligesom Trump var tilhænger af ytringsfriheden? Det bliver en svær bevisbyrde at løfte.

Så hvad er der på spil? Hvorfor dette grænseløse had?

Svaret er, at medie- og kultureliten ryster ved udsigten til ikke længere at have monopol på meningsdannelsen. De hader det faktum, at 77 millioner amerikanere har stemt på en populist og nationalist, når de selv har haft deres gode udkomme ved at håne almindelige mennesker og afvise deres bekymringer som underklassevrøvl, man kunne grine af i TV.

Det er, kære venner, klassekamp: Det er kampen mellem dem fra de bedste cocktail-selskaber og de trækdyr, der aldrig er inviteret.

For en gangs skyld ser det ud til, at trækdyrene har fat i den lange ende.