Efter at have været på retræte i mange år – bare tænk på Lars Løkkes koranlov og EU’s trusler – har ytringsfriheden på det seneste vundet betydelige sejre over sammenrotningen af socialistiske magthavere og deres allierede inden for storkapitalen, Big Tech, medierne, universiteterne og magtgerrige bureaukratier.
De påstod alle at vide bedre, hvad der var godt for dig, for du kunne ikke selv finde ud af det og skulle derfor retledes. Af hensyn til almenvellet, naturligvis. Man kunne jo ikke have, at folk bare sagde, hvad der lå dem på sinde.
Denne uskønne alliance var godt på vej til at klemme den sidste luft ud af den frie tale.
Ytringsfrihedens tilbagekomst begyndte med Elon Musks køb af det, der dengang hed Twitter, men har skiftet navn til X. Her har han til forskræmte kvinders rædsel tilladt de mest bizarre ytringer at komme frem. Det er gået nogle fra venstrefløjen på, for de mener, at kun rigtige og sande ytringer skal kunne finde plads. Mærkeligt nok har vi i den vestlige verden accepteret, at politikere, journalister og ”eksperter” udbreder de mest afsindige påstande, og det skal de naturligvis have ret til i et frit samfund.
For et par dage siden fik Musk assistance af Mark Zuckerberg, direktøren for Meta, der bl.a. ejer Facebook.
Zuckerberg meddeler, at hans platforme ikke længere vil betjene sig af ”uafhængige” faktatjekkere, men lade folk ytre, hvad de vil, så længe det ikke er ulovligt. Faktatjekkernes vigtigste opgave havde meget lidt med fakta at gøre, men des mere med at undertrykke oplysninger og synspunkter, som de ikke brød sig om. Men Zuckerberg lover, at denne trafik får en ende.
Man må nu gå ud fra, at man uden frygt kan sige sin mening om covid, ”den grønne omstilling”, islam, folkeudskiftningen, sammenhængen mellem antallet af muslimer og udbredelsen af vold og anden kriminalitet samt forekomsten af medfødte skavanker og lav IQ forårsaget af fætter-kusine ægteskaber.
Det skal blive spændende at se, om Zuckerberg mener det. Ikke mindst vil de talløse Facebook-brugere, som har fået fjernet deres opslag eller er blevet sat i fængsel i kortere eller længere tid, nok holde vejret.
Jeg prøvede allerede i går at nævne navnet Tommy Robinson, Englands mest prominente politiske fange, og opslaget er endnu ikke blevet fjernet.