Ti år efter Paris-aftalen, og femten år efter, at Merkel påbegyndte sit sociale eksperiment »Energiewende«, er det ikke længere muligt at camouflere de katastrofale konsekvenser: Det fungerer ikke. Ligesom enhver ærlig elektroingeniør påpegede tilbage i 2010. Man kan ikke erstatte rigtige kraftværker med finurlig vind- og solkraft, og det »intelligente net«, der fungerer så godt i glittede PowerPoints, fungerer ikke i virkeligheden. Advarslerne har været mange, men alle kritikerne blev kørt ud på et sidespor og ignoreret. Nu er tyske hovedstrøms aviser begyndt at lade sandheden komme frem.

I en artikel i Frankfurter Allgemeine den 29. december med titlen »Licht Aus« siger Michael Spehr det ligeud: Energiomstillingen er slået fejl. Den fungerer ikke uden hjælp fra udlandet, og uden at producere elektricitet fra kul. Tingene er nødt til at blive bedre næste år. Det kan ikke fortsætte på denne måde længere. De høje elpriser fører til udflytning af industrien, og de private husholdninger er kastet ud i en krise. Han siger:

“Hvis Tysklands naboer sammen med os, havde lukket atom- og kulkraftværker ned, ville Europa være brudt helt sammen i disse vintermåneder.
Problemet er selvfølgelig, at det var præcis, hvad der skete, og det er stadig planen – på trods af lavinen af negative resultater. Hele EU blev inficeret af Merkels grønne vanvid-projekt, som var en direkte konsekvens af den klimapolitik, der er blevet eskaleret siden 1980’erne. Den tyske rigsrevision har i flere rapporter advaret om, at opførelsen af vindkraft ikke har nogen cost-benefit-effekt, fordi de tal, som politikken er baseret på, viser sig at være falsk reklame fra vindkraftindustrien selv. Men selv det har ikke haft den ønskede effekt på klimapolitikken.

Et selvbedrag bygget på dumhed, fanatisme og falsk reklame

Jo, selvfølgelig: Alle har været klar over, at vind og sol ikke leverer kontrollerbar strøm 95 % af året, som rigtige kraftværker gør, men planen har været at bygge så mange vindmøller, at overskydende energi kan lagres i batterier, brint og ammoniak, og overføre elektricitet her og der, fra andre lande for, at drive samfundet i vindstille og mørke dage og uger. Al risikovurdering blev fjernet, og alle økonomiske overslag blev fjernet, fordi det kunne ødelægge optimismen.

Femten år efter at have påbegyndt den storstilede opbygning af det grønne »smart grid«, (som aldrig har fungeret i lille skala nogen steder), står vi tilbage med den uundgåelige konklusion: Ekstreme omkostninger, stigende energimangel, stigende fattigdom, stigende energipriser, konkurser, industriel død og offshoring. Michael Spehr siger det samme som mange whistleblowere før ham:

– Det fejlbehæftede design af energiomstillingen er indlysende: Operatører af vind- og solparker får penge for den elektricitet, de producerer. Men de er ikke el-leverandører, for så skulle de også købe og betale for backup-el, som i dag kommer fra udlandet, og fra kulfyret elproduktion i de mørke timer. Ingen ville investere i sol og vind, hvis de var ansvarlige for at dække disse omkostninger ved ikke at levere elektricitet.

Han påpeger også, hvad vi »højreekstreme klima-fornægtere« har sagt før ham i 15 år: Løsningen på disse problemer er ifølge politikerne, at vi bare skal investere endnu mere i sol og vind, for så vil det pludselig virke. Løsningen er altid mere af det, der ikke virker! Men ti gange nul er stadig nul. I reklamen står der typisk, at en vindmølle kan levere strøm til 200 hjem. Sandheden er, at den kan levere strøm til nul – 0 – hjem. Og hvis man bygger 10.000 vindmøller, kan de stadig kun levere strøm til nul – 0 – hjem. Det vidste alle, men ingen ville acceptere det.

En vigtig advarsel, som aldrig ville være blevet trykt for tre år siden

Hvor mange penge Tyskland har brugt på Madam Merkels trylletrick »Energiewende« er noget uklart, men Michael Spehr siger, at det indtil videre har kostet Tyskland hundredvis af milliarder euro, og konsulentfirmaet EY vurderer, at det vil koste mere end 1 billion euro at fortsætte med at udvikle vindkraft i løbet af de næste par år – uden at det fungerer bedre. For disse penge kunne Tyskland have bygget nok nye atomkraftværker til at forsyne sig selv, og sine naboer, med stabil, billig elektricitet og nået sine klimamål – for dem, der synes, det er vigtigt.

I stedet er Tyskland blevet hele EU’s problemknuser – ikke mindst fordi EU-politikerne er en flok hybris-marinerede middelmådigheder, der tænker, handler og beslutter i flok, og ikke er i stand til at lytte til advarsler. Derfor vil »energiomstillingen« fortsætte. Spehr opfordrer til, at tingene »gøres bedre og anderledes i det kommende år«, og han tror på, at tal, fakta og empiriske beviser vil gøre en forskel. Desværre har han ikke nået det niveau af indsigt, som vi mere erfarne kritikere har nået:

Klimaspørgsmålet har aldrig handlet om fakta, videnskab eller klima

Det bliver ikke anderledes næste år, for »Energiewende« har aldrig handlet om magt, økonomi, samfund, videnskab eller faktiske resultater, og videnskaben er bare et politisk redskab. Klimahysteriet handler om penge, magt og prestige – og det har gjort klimapolitikken til den største og farligste bobleøkonomi i historien, drevet af den samme grådighed, aftalt spil og korruption som finanskrisen i 2008: Den var også »too big to fail«, men med en stor og vigtig forskel:

Kilden til andre historiske økonomiske bobler har været private penge. Klimaboblen er drevet af offentlige penge, som private aktører har fået fri adgang til. Klimapolitikken repræsenterer den største overførsel af offentlige penge til private profitmagere i historien, og de offentlige penge slipper aldrig op. Vi skal bare hæve skatter og afgifter endnu mere, så kan boblen blæses op i det uendelige.

Det er en genial forretningsmodel, hvor politikere og profitmagere er smeltet sammen til en korrupt enhed, som har skabt et uigennemtrængeligt panser mod al kritik: Klimaindsatsen skal gennemføres, ellers går menneskeheden til grunde. Hvis vi ikke gennemfører energiomstillingen, vil konsekvenserne i fremtiden blive endnu værre og endnu dyrere. Skakmat!

Og alt dette er baseret på fremtidig videnskab fra forskningslaboratorier, som de selv finansierer. Politikerne har intet andet valg end at lytte til videnskaben og eksperterne. Eliten har skabt et lukket profit-kredsløb, som er immunt over for al kritik.

Derfor vil klimapolitikken fortsætte, indtil den offentlige kasse er tom, eller indtil vælgerne har fået nok. Og så vil aktørerne bag klimapolitikken fremstille sig selv som frelsere, mens alle whistleblowere gennem årtier vil blive endnu mere ignoreret. Det samme vil ske med indvandring og islam. Bare vent og se!

Processen er allerede i gang, men kursskiftet ligger stadig mange år ude i fremtiden her i EU.

Kjøp bøker fra Document!