Hvad mig angår, kunne jeg tænke mig en længere ferie langt borte fra verdens elendighed. F.eks. i en hytte i Schwarzwald uden telefon og computer. Her kunne jeg i fred og ro drikke min whisky, mens jeg betragtede dyrelivet, nød vindens susen i trætoppene og funderede over livets mening. Men ak. Det bliver aldrig til noget, for jeg har et arbejde, og USA’s demokratiske parti og dets europæiske følgere vil sørge for, at det kommende år hverken byder på rist eller ro.

Lige nu diskuterer USA’s konservative kommentatorer og studieværter, om det slagne parti har lært noget af nederlaget, men det er der kun få tegn på. Tvært imod har ledende demokrater bebudet, at de lægger op til ”modstand” mod alt, hvad Donald Trump og hans kabinet prøver at udrette. Opskriften er: Uanset, hvad Trump prøver at gøre, er vi imod.

Vi taler ikke længere om politik i den klassiske forstand, men om en modstandskult, hvis anførere er ligeglade med USA og det amerikanske folk og har blikket stift rettet mod at få ram på det hadeobjekt, der har spændt ben for deres magtudøvelse.

I Europa er det ikke anderledes. Ethvert populistisk parti skal isoleres og formenes adgang til magten. Populistiske anførere skal retsforfølges på tynde eller opdigtede anklager. Lige nu står Marine Le Pen og Benjamin Netanyahu for tur. Den sidstnævnte er i årevis blevet retsforfulgt af venstredrejede anklagere for at have modtaget cigarer.

I Danmark har vi oplevet mange års forfølgelse af Morten Messerschmidt, der skulle have misbrugt EU-midler for at gavne Dansk Folkeparti. Sagen endte med, at han ikke havde gjort noget kriminelt, men formålet med retsforfølgelsen var allerede opfyldt: Det hele drejede sig om at stække vingerne på et parti, som bureaukraterne i Bruxelles og deres hjemlige sykofanter frygtede.

De demokratiske ledere af såkaldt ”sanctuary” stater og byer – bl.a. Californiens guvernør Gavin Newsom – har truffet forberedelser til at sabotere Trumps planer om at udvise ulovlige migranter, der ikke har nogen adkomst til at opholde sig i USA. Mange af dem er kriminelle, og hver uge rapporteres der om amerikanske borgere, der har måttet lade livet eller er blevet mishandlet og voldtaget af illegale. Det bekymrer ikke de demokratiske ledere, for de kan ikke forestille sig, at de og deres familie en dag kan blive ramt.

For demokraterne er de mexikanske narkobander og menneskesmuglere redskaber til at undergrave det samfund, som de hader, og ønsker erstattet af en afart af kommunisme af en hidtil ukendt variant.

Derfor hader og frygter den vestlige verdens centralkomite populister og sande konservative.

I Bruxelles kan de imidlertid slappe af, for der findes ikke konservative i Danmark. Her har vi kun varianter af Socialdemokratiet, og dem de glade for.