»Politiet gjorde ingen anstrengelser for at finde hende«: Forfølgelsen af kristne, november 2024

Muslimsk voldtægt og tvangskonvertering af kristne piger

Pakistan: Den 7. november voldtog en muslimsk mand brutalt en kristen teenagepige. Muslimen, Ansar Shah, gik først op til den 18-årige Eman Khuram, da hun var på vej hjem sent om aftenen (som den ældste datter havde hun arbejdet mange timer hver dag, siden familiens far havde forladt dem). Han fortalte hende, at han havde kidnappet hendes lillebror, og at han ville slå drengen ihjel, hvis hun ikke satte sig op på hans motorcykel og kørte med ham. Skrækslagen adlød hun. Han kørte hende rundt i 30 minutter, hvor han blev ved med at komme med trusler, indtil han endelig stoppede ved en afsidesliggende murstensfabrik.

Der slæbte han mig ind i et rum, rev mit tøj i stykker og voldtog mig«, sagde hun med rystende stemme og tilsløret ansigt under et senere interview. »I løbet af den tid gav han mig gentagne lussinger og bankede mig.«

Da Eman endelig kom hjem sent om aftenen – med tøjet revet af og plettet af støv og mudder – spurgte hendes chokerede mor, hvad der var sket. »Hendes tilstand flængede mit hjerte,« sagde moren. Jeg kunne ikke forstå, hvad der var sket med min uskyldige datter.«

Emans mor og onkel, som senere optrådte sammen med hende i interviewet, tilføjede, at på trods af gentagne opfordringer til politiet har betjentene ikke pågrebet Shah, som »strejfede frit omkring uden frygt for at blive anholdt«.

Sidst blev det rapporteret, at hans »slægtninge brugte forskellige taktikker for at presse« den kristne familie til at droppe sagen.

En anden muslimsk mand voldtog og forsøgte at tvangskonvertere en kristen pastors 14-årige datter. Pastor Aslam Masih fra Muridke fortæller, at familien først fandt ud af, at deres datter (navn tilbageholdt) havde problemer, da hun en dag kom tidligt hjem fra skole og sagde, at muslimen Suleman havde forsøgt at bortføre hende og tvinge hende til at konvertere: »Da jeg konfronterede Suleman,« siger hendes far, «truede han mig og sagde, at jeg skulle gøre alt, hvad jeg kunne, for at beskytte min datter. Dengang vidste jeg ikke, at han allerede havde overfaldet hende en gang.« Familien fandt senere ud af, at det ikke var første gang, Suleman havde overfaldet hende:

»Hun kunne ikke holde smerten og traumet ud længere og brød sammen i gråd. Hun fortalte os, at Suleman og hans venner satte hende ind i en bil, da hun var på vej hjem fra skole [en dag], og tog hende med til et hus, hvor Suleman voldtog hende.«

Selv om hendes far informerede politiet, »hjalp deres ligegyldighed Suleman med at opnå kaution før anholdelsen, og han har siden truet os og krævet, at vi trækker sagen tilbage.« På grund af de konstante trusler og chikane forlod den kristne familie deres hjem og flyttede til et ukendt sted i Lahore. Da Suleman fandt ud af, at de var flygtet, angreb han deres hjem i Muridke, ødelagde ejendom og affyrede skud op i luften.

Kort tid efter begyndte pastor Masih ifølge rapporten igen at besøge politiet, men hans bønner om retfærdighed faldt for døve øren. Aslam Pervez Sahotra, formand for en velgørenhedsorganisation, der hjælper kristne kvinder, sagde i forbindelse med sagen:

»Vi fordømmer overfaldet på vores datter og de trusler, der bliver brugt for at tvinge hende til at konvertere til islam og gifte sig med sin voldtægtsmand. Politiets afvisning af at handle mod den anklagede har forværret familiens prøvelser, og de er tvunget til at leve i skjul væk fra deres hjem.«

Igen, i en separat hændelse, den 4. november, blev en kristen familie genforenet med deres 18-årige datter, som var forsvundet fire måneder tidligere i juni. De fandt ud af, at Sana Javed havde besøgt en muslimsk veninde, som hun havde mødt på de sociale medier, og som havde taget den kristne teenager som gidsel. Ifølge hendes far, Javid Masih:

»En præst blev tilkaldt, og Sana blev tvunget til at recitere Kalima [proklamation af konvertering til islam] og gifte sig med en ældre muslimsk mand under trusler om vold.«

Samme dag, som hun forsvandt, meldte Javid og andre familiemedlemmer hende savnet hos politiet; da de vendte tilbage til politistationen tre dage senere, opdagede de, at politiet havde »fejlplaceret« den, så familien indgav en ny rapport. Selv da »gjorde politibetjentene ingen anstrengelser for at finde hende«, sagde faderen, og »bad os i stedet om at komme med spor til efterforskningen, selv om vi faktisk hverken havde oplysningerne eller ressourcerne.« Til sidst henvendte de sig til det kristne samfund, besøgte kirker og bad forskellige præster forhøre sig om den forsvundne pige, indtil pigens opholdssted blev opdaget takket være en muslimsk politiker, som blev kontaktet af en af disse kristne. Det fortæller Javed:

»Da jeg informerede politiet om, hvor min datter befandt sig, og bad dem om hjælp, fortalte de mig, at de skulle have officiel tilladelse og ressourcer til at rejse til en anden provins. Jeg kontaktede en kristen advokatgruppe for at få hjælp, og jeg er taknemmelig for, at de gav os juridisk og økonomisk støtte til at bringe Sana tilbage til Lahore.«

Den 1. november gav FN’s Menneskerettighedskomité i sine afsluttende bemærkninger om Pakistan endelig udtryk for sin bekymring:

»Komitéen … er bekymret over rapporter om den vedvarende praksis med at bortføre piger, der tilhører religiøse mindretal, og tvinge dem til at gifte sig – uanset deres alder og den gældende lovgivning – og til at konvertere til islam under trusler om vold, hvilket resulterer i voldtægt, menneskehandel og andre former for seksuel og kønsbaseret vold mod disse piger. Den er også bekymret over rapporter om den udbredte straffrihed, der omgiver disse sager. Den er endvidere bekymret over, at ofrene normalt ikke returneres til deres familier under efterforskningen, men tvinges til at blive hos deres bortførere, herunder medlemmer af organiserede kriminelle grupper, eller anbringes i unødvendige og uhensigtsmæssige alternative plejeinstitutioner med ringe eller ingen hensyntagen til standarder for beskyttelse af børn, hvilket udsætter ofrene for yderligere risiko for udnyttelse, misbrug og skadelig praksis (art. 23, 24 og 26).«

Egypten: Ifølge en rapport fra 14. november med titlen »Egyptens forsvundne kvinder«:

»Koptiske kristne er fortsat mål for forfølgelse; hundredvis af unge kvinder er blevet kidnappet, tvunget til at konvertere til islam og tvunget til at gifte sig.

»Mens mange vestlige feminister fortsat fokuserer på hjemlige problemer, er de ofte tavse om de alvorlige trusler, som kvinder i udlandet står over for….

Den egyptiske præsident Abdel Fattah El-Sisi erklærer sig som fortaler for tolerance på tværs af religioner, men det koptiske samfund mangler tillid til staten. For flere år siden sagde en koptisk biskop i Los Angeles, at de lokale myndigheder i Egypten vender det blinde øje til forfølgelse. Piger kan blive bortført fra det offentlige rum når som helst – på vej hjem fra skole, mens de venter på bussen, eller når de har ærinder….

»Virkeligheden er dyster for mange koptiske kvinder, som ikke undslipper deres bortførere og efterlader deres familier i smerte i måneder eller endda år. En kultur af straffrihed sikrer, at ikke mange vender hjem, og myndighederne fortsætter med at se den anden vej.

»Udenrigsministeriet nævnte kort problemet med bortførelser i sin 2023-rapport om international religionsfrihed, men beskrev alligevel det koptiske samfund som taknemmeligt over for den egyptiske regering for at have hjulpet med at finde og returnere flere ofre. Ministeriets årlige rapporter om menneskerettigheder og menneskehandel nævner ikke koptiske kvinder i deres afsnit om Egypten.

»De næste udgaver af disse rapporter bør gøre det bedre, og udenrigsministeren bør tage spørgsmålet op direkte med Sisi på deres næste møde. I henhold til amerikansk lov er en del af de 1,3 milliarder dollars i militærstøtte, som Egypten modtager hvert år, betinget af Cairos indsats for at forbedre sine resultater på menneskerettighedsområdet. Når den næste gennemgang af Cairos resultater begynder, bør de koptiske kvinders sikkerhed være i centrum.«

Den muslimske nedslagtning af kristne

Mozambique: Søndag den 3. november fangede krigere fra Islamisk Stat Mozambique (IS-M), hvad de beskrev som to »vantro kristne«, og skar halsen over på dem. Fire dage senere, den 7. november, dræbte de endnu en kristen i et maskingeværangreb. En fjerde kristen blev taget til fange og dræbt to dage efter. Ifølge rapporten:

»IS-M har dræbt tusindvis af mennesker i det nordlige Mozambique [med kristent flertal] siden begyndelsen af et oprør i 2017. Terrorgruppen arbejder tæt sammen med Islamisk Stats Centralafrikanske Provins (baseret i det nordøstlige DR Congo), og begge gruppers aktiviteter koordineres af Islamisk Stats kommandocentral i Somalia… Ifølge IS er det meningen, at Cabo Delgado skal integreres i et kalifat, der skal etableres langs hele Swahili-kysten.«

Uganda: Muslimer myrdede et familiemedlem, fordi han var konverteret til kristendommen. Ifølge rapporten fra 20. november blev Wanjala Hamidu, en muslimsk lærer på en islamisk skole, som blev kristen den 4. oktober, banket ihjel af sine brødre den 21. oktober. Samme aften, som han konverterede, informerede en af hans brødre, som var til stede ved den samme evangelistiske begivenhed, resten af familien, og hans andre brødre begyndte at overvåge hans bevægelser og adfærd. Den 21. oktober, da nyheden om hans omvendelse blev udbredt og pinlig, tog fire af hans brødre hen til hans arbejdsplads. Selv om skoleinspektøren allerede havde planlagt at fyre ham ved årets udgang, besluttede hans søskende at straffe ham tidligere. »Brødrene beordrede Hamidu til at afsværge Kristus, men han nægtede.« Så de begyndte at slå ham med stave, som »de mente, at islam foreskriver for frafaldne,« siger lokale kristne og tilføjer:

»Vi hørte et meget højt skrig, jammer og alarm, som krævede hjælp og opmærksomhed, så naboerne strømmede i stort antal til stedet for hændelsen. Da vi ankom, fandt vi Hamidu på jorden, fastholdt af sine tre brødre, der blødte, mens brødrene råbte: ‘Vantro, vantro, skam, skam over vores familie’.

»Hamidus mor stod i nærheden og råbte om hjælp, men ingen turde trodse muslimerne og deres selvtægt af sharia (islamisk lov)…

»’Snart var han død og lå i en blodpøl,’ sagde kilden. »Han havde dybe skader i hovedet og brystet fra en skarp genstand, som ramte ham.”«

Nigeria: Her følger overskrifter om det »rene folkemord« på kristne fra november måned:

24. november – 1. december: »Mindst 95 kristne dræbt i Nigerias Benue- og Taraba-stater«
8. november: »Hyrder dræber tre kristne i Plateau State, Nigeria«
20. november: »Fulani-ekstremister dræber 1 [kristen] og bortfører 3 andre i det sydlige Kaduna«
6. november: »Kvinder og børn blandt kristne kidnappet i Nigeria«
8. november: »Over 15 katolske sogne lukker midt i den fortsatte vold mod kristne i Nigeria«
7. november: »Kristne appellerer om hjælp midt i nedslagtninger i det centrale Nigeria«

Muslimske angreb i og på kristne kirker

Italien: En 27-årig nigeriansk migrant slog, slog og sparkede brutalt en nonne i en kirke i Rom. Ifølge rapporten fra 5. november:

»[D]en unge mand var gået ind i den hellige bygning med hætten oppe og en forsigtig attitude, hvilket straks vakte mistanke hos en nonne, som holdt nøje øje med ham. Nonnen var bekymret for, at han måske ville begå hærværk eller stjæle inde i kirken [som det ofte sker i italienske kirker], og henvendte sig til ham og bad ham venligt om at gå. Manden reagerede imidlertid på en uventet og voldelig måde og slog hende i ansigtet med en række slag og lussinger.

»Stødet var så kraftigt, at nonnen mistede balancen, og såret og forvirret faldt hun til jorden. Hendes skrig tiltrak sig opmærksomhed fra nogle forbipasserende, som straks greb ind for at hjælpe hende og alarmerede politiet. I mellemtiden flygtede overfaldsmanden.«

Flere andre kirkerelaterede angreb i Italien omfattede ukendte personer, der sprøjtede en skarp substans blandet med peberspray inde i en kirke under gudstjenesten, hvilket fik kirkegængerne til hurtigt at forlade den. To statuer af Jomfru Maria i forskellige regioner blev skændet og smadret i stykker. Sognepræsten, hvor et af disse Maria-angreb fandt sted, reagerede ved at sige: »Vi bemærker og fordømmer de stadig hyppigere tilfælde af vandalisme og foragt i vores område.« En mand blev også taget i at urinere på en julekrybbe.

Schweiz: Den 16. november skændede en 17-årig muslimsk migrant fra Afghanistan en mere end 600 år gammel og æret statue af Jomfru Maria i et kapel i kantonen Schwyz. Midt under gudstjenesten kravlede han op på alteret, rev tøjet af Jomfru Maria, tog hendes krone og placerede den hånligt på sit eget hoved (video her). Selv om præsterne og sognebørnene pågreb manden, blev han ikke retsforfulgt, men i stedet sendt til en psykiatrisk afdeling. Klosteret reagerede til sidst på dette angreb på sin hjemmeside, dog uden at give nogen oplysninger om ham. Erklæringen talte i stedet om en »uheldig hændelse« begået af en »forvirret person« og opfordrede til »fred og forsoning«.

En rapport fra den 27. november fortalte, hvordan »unge migranter« har »terroriseret en lille schweizisk by, Soyhières, med tyveri, hærværk og religiøs vanhelligelse«.

Selvom denne »lille bande« normalt ikke består af mere end tre eller fire migrantbørn, »sår de terror« i den lille landsby med 433 indbyggere, og »den samme gruppe unge migranter er blevet set om natten, hvor de strejfer rundt med knive og bærer en lille økse.«

»De har endda lavet afføring under en statue af den hellige jomfru,« tilføjede François Goudron, sognets formand, og har «urineret under en kirkebænk, sværtet en dug under alteret, stjålet og ødelagt stearinlys og brændt religiøse billeder.«

Politiet er tilsyneladende magtesløse: »På grund af deres alder kan de unge ikke retsforfølges.«

Indonesien: Myndighederne har ladet to års råddent affald – beskrevet som »uhygiejnisk og ildelugtende … i sække, væltende ud af ødelagte sække eller uden sække« – hobe sig op ved siden af en kirke og et tilstødende katolsk universitet, ifølge en rapport fra 26. november. Menighedsmedlem Susi Sasmita sagde:

»Affaldsproblemet har eksisteret i lang tid, siden 1980’erne, og det forårsager en foruroligende stank i regntiden, når affaldet blandes med regnvand og bliver til mudder. Situationen er blevet forværret i de sidste par år og er meget forstyrrende for menigheden…. Ud over at blive forstyrret af den skarpe lugt af affald har kirkegængerne også svært ved at parkere deres køretøjer på den 75-80 meter lange strækning af denne vej.«

Hun fortsatte med at undre sig: »Forestil dig, at det samme skete ved en moské – situationen kunne blive kaotisk.«

En præst og underviser på det nærliggende katolske universitet, pastor Andalas Mutiara, arrangerede en protest. Han lå i en korslignende stilling oven på en stor bunke affald nær universitetet og appellerede til myndighederne: »Vi ønsker ikke at normalisere affald, og slet ikke at omfavne en affaldskultur.«

Uganda: Den 7. november blev en katolsk kirke beskadiget (det krævede 10 millioner ugandiske shilling, eller ca. 2.740 USD, at reparere den) under et brandattentat. Ifølge rapporten blev »værdifulde religiøse genstande, herunder præsternes albaer, alterkalke, duge og vin, der blev brugt under messen«, ødelagt. Uganda, som har et kristent flertal, er hjemsted for et betydeligt muslimsk mindretal, som skønnes at udgøre mindst 15 % af befolkningen.

Generelt misbrug af og vold mod kristne

Iran: Den 5. november dømte en domstol Tomaj Aryankia, en iransk konvertit til kristendommen, til 10 års fængsel for »propaganda mod den islamiske republik ved at fremme kristendommen«. Han blev også anklaget for at samarbejde med »fjendtlige regeringer« og for at være »medlem af grupper, der er imod den islamiske republik«. Ifølge rapporten:

»Aryankia blev først taget i forvaring i oktober 2022. Under anholdelsen gennemsøgte civilklædte agenter hans hus og konfiskerede hans samling af bibler og personlige genstande. Han blev holdt i isolation i 28 dage, før han blev overført til den almindelige befolkning i Karaj-fængslet, hvor han blev i yderligere cirka 40 dage. Mens Iran anerkender kristne som en religiøs minoritet, forfølger myndighederne hårdt dem, der konverterer fra islam til kristendom.«

Egypten: Den 5. november angreb fire muslimske mænd tre kristne på et apotek i Ashruba. De brugte macheter og knive, og de kristne fik flere knivstik, som krævede øjeblikkelig hospitalsindlæggelse. Ifølge en rapport:

»Kristne i landsbyen Ashruba rapporterer, at de lever i en konstant tilstand af frygt, da de sekteriske spændinger er høje, og trusler er nu en regelmæssig begivenhed efter lignende angreb på mennesker og ejendomme i det seneste år.

»Efter sådanne episoder med sekterisk vold er medlemmer af det kristne samfund generelt tvunget til at acceptere ad hoc-resultaterne af ‘sædvanlige forsoningssessioner’, som har en tendens til at fratage ofrene retfærdighed, forhindre dem i at søge effektiv oprejsning via juridiske midler og derved bidrage til en kultur med straffrihed.«

Tyrkiet: Hadforbrydelser mod kristne er mere end fordoblet i de seneste år i landet med muslimsk flertal, ifølge en rapport fra 20. november:

»Siden 2020 har kristne oplevet de fleste af de religiøse hadforbrydelser, der er begået i Tyrkiet, med 52 rapporterede tilfælde. Forbrydelserne omfatter skader på ejendom, chikane og vold. … [Det sande antal hadforbrydelser er sandsynligvis højere end det, der er blevet rapporteret, på grund af ofrenes frygt for udstødelse.«

Rapporten giver eksempler på hadforbrydelser fra 2023:

»I oktober 2023 gik en mand ind i en kirke, fremsagde en islamisk bøn og slog præsten under en gudstjeneste. I maj 2023 blev to ældre mænd indlagt på hospitalet efter at være blevet overfaldet fysisk med pinde og sten på grund af deres tro … [Der var andre episoder med vold og trusler mod kristne. Udenlandske missionærer har også været udsat for chikane i Tyrkiet.«

I 2023 rapporterede Alliance Defending Freedom (ADF), at »de tyrkiske myndigheder i stigende grad går efter kristne præster, missionærer og deres slægtninge med henblik på deportation og permanent indrejseforbud.«

Tyskland: Den 6. november»forhindrede politiet en katastrofe« i at finde sted i Slesvig-Holsten: De arresterede en 17-årig tyrker med »en islamistisk baggrund«, som planlagde »at dræbe mennesker« ved at køre dem over med en lastbil på et lokalt julemarked. Regionens indenrigsminister, Sabine Sütterlin-Waack, reagerede på dette seneste af mange forpurrede angreb ved at sige: »Vi må altid være på vagt.«

Pakistan: Den 3. november, efter at to muslimske mænd hævdede, at de havde set Zafar Iqbal, en kristen mand, brænde sider af Koranen på sin gårdsplads, rykkede politiet hurtigt ud og arresterede den formodede blasfemiker. Ifølge menneskerettighedsaktivisten Napoleon Qayyum:

»Da nyheden spredte sig, låste mange kristne familier deres hjem og søgte mod mere sikre steder af frygt for et angreb som i Jaranwala [hvor over 20 kirker og snesevis af kristne hjem blev angrebet og brændt af efter en lignende anklage om blasfemi i august 2023]. …. Men rettidig indgriben fra højtstående embedsmænd og anholdelse af den mistænkte hjalp med at berolige de religiøse aktivister og forhindre enhver form for vold mod andre kristne.«

Iqbal blev anklaget i henhold til paragraf 295-B i Pakistans straffelov, som foreskriver livsvarigt fængsel for at vanhellige Koranen:

»Iqbal sidder nu varetægtsfængslet, mens hans familie er gået under jorden og er utilgængelige. Iqbal er over 40 år gammel og har tre børn. Det siges også, at han lider af en psykisk sygdom. Situationen vil blive klarere, når vi får kontakt med hans familie.«

Raymond Ibrahim, forfatter til Defenders of the West , Sword and Scimitar, Crucified Again og The Al Qaeda Reader, er Distinguished Senior Shillman Fellow ved Gatestone Institute og Judith Rosen Friedman Fellow ved Middle East Forum.

Om denne serie

Selv om det ikke er alle eller de fleste muslimer, der er involveret, er ekstremisters forfølgelse af kristne stigende. Rapporten hævder, at denne forfølgelse ikke er tilfældig, men snarere systematisk, og at den finder sted uanset sprog, etnicitet eller sted. Den omfatter hændelser, der finder sted i løbet af eller rapporteres om en given måned.

Tidligere rapporter