Med jævne mellemrum – og senest i dag – får jeg henvendelser fra Facebook-venner og følgere, der ikke kan forstå, at en eller flere, der kalder sig Lars Hedegaard, beder dem om venskab. Spørgsmålet er: Hvordan kan man i sådanne tilfælde afgøre, om det kommer fra mig eller fra en, der udgiver sig for mig?

I mit tilfælde er det nemt, for jeg har aldrig bedt nogen om venskab og agter ikke at gøre det. Hvis nogen derfor siger, at de hedder Lars Hedegaard, er det altså ikke mig.

Det var det nemme. Nu kommer det svære.

Under et nyligt interview med BBC udtrykker den Oscar-vindende skuespiller Cate Blanchett dyb bekymring for, at kunstig intelligens måske snart kommer til at erstatte rigtige, levende mennesker. Det er efterhånden en smal sag ved hjælp af kunstig intelligens at producere videoer med kendte personer, der tilsyneladende siger eller gør det mest urimelige, og ingen andre end eksperter vil kunne afgøre, om indholdet er sandt eller falsk.

Nogen kunne f.eks. producere en optagelse med en falsk Donald Trump, der fortæller, at han har meldt sig ind i Ku Klux Klan og vil genindføre slaveriet, eller at han har erklæret krig mod Canada. Man vil også meget nemt kunne lave afslørende scener med f.eks. Mette Frederiksen, selv om de færreste rigtige mænd ville ønske at bidrage.

Sådan er den fagre nye verden, og hvad kan man gøre?

Hvad angår mine venskaber, er det som sagt nemt at skille skæg fra snot. Mere berømte personer kan naturligvis dementere beskyldningerne, men hvordan kan man vide, at dementierne ikke også er produceret ved hjælp af kunstig intelligens?

Der er vel ikke andet at gøre end at spørge sig selv, om den eksponerede person kunne tænkes at have handlet eller udtalt sig som påstået. Det ender altså som et spørgsmål om tillid.

Om det rækker, er nok tvivlsomt i en verden, hvor had har erstattet civiliseret politisk diskurs.