Solcelleanlægget NorSun i Årdal, har indgivet konkursbegæring i dag. Ifølge NTB har fabrikken ingen fremtidige kontrakter, og ifølge bestyrelsesformanden var likviditeten blevet så dårlig, at konkursen var den eneste mulighed. »Konkursen berører 60 ansatte, som mister deres job en uge før jul, og jeg føler med dem, men det kan ikke være kommet som en stor overraskelse:

For lidt over et år siden, i september 2023, måtte solcelleanlægget afskedige omkring 100 medarbejdere som følge af et dramatisk kollaps af prisen i Europa, som ifølge ledelsen skabte »problemer på kort sigt«. Virksomheden gav importrestriktioner i USA skylden for, at kinesiske moduler til lavere priser, blev sendt til Europa i stedet, men alle vidste, at kollapset for »vedvarende energi« var godt i gang. Intet vil vende den tendens, og intet kan redde de absurde »klimamål«. Det er forbi.

 I taler og dokumenter fejrer regeringen det »grønne industri-løft«, som igen vil gøre Norge til en industrigigant – 40 år efter, at globalisterne i samme Arbeiderparti indledte historiens største de-industrialisering til fordel for Kina. Med solceller, vindkraft og subsidier skal Norge vise verden, hvordan man omstiller samfundet. Men det går helt galt, og nu er det sidste led i en kæde af »grøn industri« gået konkurs.

En lang historie af fiasko

Selvfølgelig er der ingen, der jubler over, at folk mister deres job i et område, hvor der ikke findes job, bortset fra til de få udvalgte, der har de rigtige venner. For resten af byen er det en kamp for overlevelse.

Det er dog værd at se på historien bag NorSun for, at få indblik i den voldsomme kløft mellem løfter, visioner, festtaler og ejernes altid uforbeholdne optimisme i pressemeddelelser, som vi ser bag alle »grønne« satsninger i industrien – kontra de faktiske resultater og de mange alarmerende faresignaler bag etableringerne.

NorSun er ikke nogen nybegynder i det »kapløb om vedvarende energi«, som Norge har været i gang med i over 30 år: I sommeren 2006 besluttede bestyrelsen for Norsun AS, at etablere en fabrik til fremstilling af silicium skiver på Hydros anlæg i Årdalstangen. Beslutningen kom som følge af, at NorSun underskrev en hensigtserklæring med Årdal Framtid AS og Hydro Aluminium den 16. juni 2006. Norge var ved at blive en solcellegigant!

Et stort rødt flag fra 2012

Manden bag NorSun-planerne var ingen ringere end Alf Bjørseth, som også etablerede solcelle producenten REC i 2006. De af jer, der har et par år på bagen, husker måske REC-skandalen fra 2012, men lad mig gentage den for de yngre læsere: Virksomheden blev etableret allerede i 1996 under navnet Fornybar Energi AS. Det fik navnet REC (Renewable Energy Corporation) efter en fusion i september 2000 mellem ScanWafer AS, SolEnergy AS og Fornybar Energi AS.

Selskabet blev noteret på Oslo Børs den 9. maj 2006. I 2008 og 2009 blev der åbnet to fabrikker til multikrystallinske wafere på Herøya og i Glomfjord, og det var ikke til at sige, hvor fantastisk og stort det hele ville blive – indtil boblen bristede, og REC Wafer gik konkurs i 2012. Sjovt nok solgte grundlæggeren Alf Bjørseth ud for 900 millioner norske kroner forud for børsnoteringen.

REC begyndte at tabe penge i 2009, og hovedårsagen er meget vigtig at bemærke, før vi går videre: Kinesiske virksomheder kom ind på markedet med billigere solcelle elementer, som REC Wafer AS ikke kunne konkurrere med. Hold fast i den tanke, for dette var en meget forventet fare. Alligevel fortsatte virksomheden, og de optimistiske pressemeddelelser fortsatte, indtil konkursen blev erklæret i 2012 med et underskud på 6,5 milliarder kroner.

Kravene i boet var på næsten 1,7 milliarder norske kroner, og det var Norges hidtil største konkurs. Mere end 600 mennesker mistede deres job, investorerne var rasende, beskyldningerne florerede, mens Norges pioner inden for vedvarende energi kunne grine hele vejen til banken. Nogen burde have lært noget.

Enorm ny optimisme baseret på ingenting

I betragtning af den enorme optimisme i forbindelse med solceller, der herskede i 2006, var det måske ikke overraskende, at bestyrelsen for Innovasjon Norge bevilgede 30 millioner norske kroner i midler til omstrukturering af selvsamme Alf Bjørseths andre solenergiselskab, NorSun. Med tanke på tidsånden i 2006 er det heller ikke overraskende, at NorSun fik en solid kapitaludvidelse i december 2006, hvor NorSun blev vurderet til 1,4 milliarder norske kroner, og omkring 2009 var værdien omkring 4,6 milliarder norske kroner takket være store indskud fra aktionærer. Og pengefesten fortsatte:

Den 11. juni 2019 gennemførte NorSun en fortegnings emission på 230 millioner norske kroner for at »fordoble produktionskapaciteten, indføre ny teknologi og reducere enhedsomkostningerne betydeligt«. Nysnø Klimainvesteringer og ABN AMRO’s Energy Transition Fund »investerede« 160 millioner norske kroner, mens resten kom fra eksisterende aktionærer. Derudover modtog virksomheden yderligere 285 millioner norske kroner i lån og tilskud fra Enova og Innovasjon Norge, som sikrede virksomheden 515 millioner norske kroner i alt.

– På et hurtigt voksende marked for monokrystallinske wafere har NorSun udviklet planer for at øge kapaciteten og indføre ny produktionsteknologi. Vi er meget glade for, at både nye investorer, Nysnø og ABN AMRO, og eksisterende aktionærer har fundet disse planer attraktive. Desuden har betydelige lån fra Enova og Innovasjon Norge været medvirkende til at sikre den samlede finansiering af projektet.

De systemiske problemer, der gemmer sig bag andres penge

Efter 13 års drift havde NorSun stadig brug for offentlig støtte og tilskud, og bestyrelsesformanden karakteriserede stadig virksomheden som et »projekt«. NorSun har aldrig været en normal, profitabel virksomhed, og tre år efter denne »securitisering af projektet« var REC’s gæld på 1,7 milliarder norske kroner. Når man ser på ledelsens forretningsplaner og løfter, skulle man tro, at REC havde et solcelle-monopol bag toldmure på en anden planet. Men det skete i vores samfund, hvor vores industri og hjørnestens virksomheder systematisk var blevet globaliseret til Kina siden 1980’erne:

Tøjindustrien, bedrifter der producerede cykler, ski, fiskeudstyr…… alt var væk i 2012 – netop fordi de vanvittige høje produktionsomkostninger i Norge IKKE kan konkurrere med asiatiske lande, der ikke behøver at tage hensyn til arbejdernes velfærd eller miljøet. Derfor var REC-konkursen en katastrofe, der ventede på at ske. Det var dybest set en ønskedrøm. Hvilket bringer os tilbage til dagens konkurs, som var lige så forudsigelig: det samme slags luftkastel med de samme kræfter bag.

Nøjagtig det samme mønster fra de samme aktører.

Da NorSun måtte afskedige arbejdere i 2023, var årsagen præcis den samme som for REC i 2012: De norske rammebetingelser med høje lønninger, ekstremt bureaukrati, og ingen toldbeskyttelse betød, at de aldrig ville have kunnet konkurrere med Kina:

»Markedet er oversvømmet med lavpris komponenter, som ingen i Europa kan konkurrere med,« sagde NorSuns administrerende direktør Erik Løkke-Øwre til BT.

Og ligesom i 2009 skete der et dramatisk kollaps af prisen i Europa i 2023, fordi det »grønne skifte« er en politisk fantasi, men stadig holdes oppe af opblæste politikere, som overfører uendelige mængder af dine skattepenge til private profitmagere – så de ikke behøver at indrømme, at deres personlige prestigeprojekt er en ren svindel generator.

Det bringer os tilbage til dagens konkurs, hvor hjørnestens virksomheden i Årdal var den sidste fabrik, der producerede solcelle komponenter i Norge, efter at Norwegian Crystals gik konkurs i efteråret sidste år. Dette til trods for, at NorSun ifølge NRK har modtaget lånegarantier, tilskud, støtteordninger og 606 millioner norske kroner fra EU’s innovationsfond. Den samme administrerende direktør for NorSun Holding AS, Erik Løkke-Øwre, sagde til NRK:

– Avviklinga av verksemda vår i Noreg er eit resultat av overforsyning og mangel på reguleringar i Europa. NorSun vil no konsentrere all innsats om det amerikanske prosjektet vårt, kapitalisere på NorSuns globale omdømme i bransjen for å gå i spissen for å bygge opp att den amerikanske PV-verdikjeda og hjelpe omplassering av American Manufacturing-jobbar.

NorSun tager en FREYR

Så vi er der igen: »Vi går efter tilskuddene, ikke efter sund forretnings praksis«. Men man kan ikke forvente andet af private klima-profitører. Roden til det onde er, at norske politikere og norske erhvervsledere (ledet af NHO) har trukket hele vores samfund ned i et klimadynd af spekulation, selvbedrag, svindel og en velgørenhedsindustri, som i praksis lever af offentlige penge, så længe de kan, og korrumperer alt, hvad der hedder sund forretningspraksis.

Enhver med evne til at analysere markeder og vurdere risici, ville have set faren fra Kina komme – givet forudsætningerne for norsk erhvervsliv. Og selv om handels- og industriminister Jan Christian Vestre (som selv er privat klimaforkæmper) sikkert er oprørt over, at endnu en »grøn industri« går i vasken, har kapitalkræfterne levet af et »solenergi-eventyr«, som grønne politikere i Norge har bestilt i to årtier, uden skyggen af rationelt grundlag eller risikovurdering. Eller for at opsummere det i en sætning, der kan broderes og hænges op på væggen:

Regeringen belønner svindlere med klima-subsidier og straffer ærlige erhvervsledere med klimaskatter. .

Ingen skal fortælle mig, at disse private aktører ikke har lært noget, og at de ikke kendte til faren fra Kina. Så dumme er de ikke. Antallet af positive pressemeddelelser fra »grønne industri-giganter« er altid proportionalt med de problemer, der truer i baggrunden. Hvis du tror, det er et tilfælde, er du naiv: De forsøger simpelthen at maksimere profitten, så længe de kan, indtil de ikke kan mere – fordi »grådighed betaler sig«.

Og lad mig gætte: Ejerne af NorSun vil ikke gå konkurs, selv om deres fyrede medarbejdere gør det.

 

Kjøp «Et konservativt manifest» av Jordan Peterson her!

 

Årets julegave – «Dumhetens anatomi» av Olavus Norvegicus.

 

Årets julegave – «Sokrates’ forsvarstale» som nedtegnet av Platon.