Den israelske nyhedskanal Israel Hayom kan søndag, berette, at en ledende anfører for Hamas har fået kolde fødder over organisationens blodtørstige overfald på Israel den 7. oktober sidste år. Det meddeler han til en saudisk avis.
Ikke fordi han fortryder, at hans krigere slagtede civile israelere, torterede og voldtog kvinder og brændte småbørn levende, men på grund af Israels voldsomme svar. Overfaldet på den jødiske stat har givet bagslag, indrømmer manden fra Hamas. ”Hamas lider under en sand lederkrise”, siger han. Angrebet på Israel har ”druknet os i en sø af blod”. Det seneste slag er den skæbne, der er overgået Bashar al-Assads regime i Syrien, med hvem Hamas havde prøvet at opbygge relationer.
Ifølge den saudiske nyhedskanal Elaph har det nye syriske regime beordret de palæstinensiske terrorgrupper til hurtigst muligt at lukke deres forretning i Syrien og forlade landet.
Den 20. januar rykker en ny, Israel-venlig amerikansk sherif ind i Det Hvide Hus, og ham tør man ikke uden videre lægge sig ud med.
Mens Hamas er ked af at have lavet en strategisk bommert, er der ros at hente i flere europæiske stater som Irland, Spanien og Norge, der beskylder Israel for folkemord. Norge, der i 2014 kunne fejre 200-året som antisemitisk stat, har besluttet at belønne halsoverskærerne ved officielt at anerkende en ”palæstinensisk stat”.
Så langt er Danmark endnu ikke gået, men vores regering har i det mindste udtrykt sin sympati for jødemorderne ved at forære 100 millioner af skatteydernes penge til en ”humanitær indsats” i Gaza og på Vestbredden. En provinsprokurator som Lars Løkke er naturligvis på det rene med, at pengene bliver beslaglagt af terroristerne eller går til såkaldte ”humanitære organisationer”, der
dyrker intensiv omgang med de langskæggede blodhunde.
Det er noget, der varmer her op til jul – hjerternes fest.