Nyt

FBI’s nr. 2, Andrew McCabe, beordrede Google og Apple til at udlevere alle telefon- og sms-beskeder, der tilhørte 20 republikanske kongresmedlemmer, som efterforskede FBI i forbindelse med Russiagate. En af dem var Kash Patel, som er blevet udnævnt til ny FBI-direktør.

McCabe blev tvunget til at sige op, efter at han blev taget i at lyve, lige før han skulle modtage sin pension. Han begyndte at arbejde som kommentator for CNN. Spydige tunger mener, at han kunne fortsætte med at lyve der. McCabe fik sin pension, ligesom mange andre, der modarbejdede og underminerede Trump, efterfølgende er blevet belønnet.

Det er ikke første gang, at tjenesterne har overvåget folkevalgte, som gransker dem. CIA-direktør John Brennan førte tilsyn med det senatsudvalg, der undersøgte CIA for tortur af fanger. Daværende formand Dianne Feinstein (D-CA) var oprørt over, at CIA havde hacket sig ind i deres maskiner og gjort en offentlig skandale ud af det.