Der er mange for det meste dårlige ting, som præsident Joe Biden med rette kan tage æren for, men Syriens fald er ikke en af dem. Den eneste virkelige grund til, at det skete, er, at Israel smed lænkerne og besluttede sig for at gå efter Hizbollah efter et års terror. Og Biden gjorde alt for at forhindre det.
Til allersidst brugte han en våbenembargo til at tvinge Israel til en falsk »våbenhvile« med Hizbollah. Men på det tidspunkt havde Israel gjort nok skade på Hizbollah til, at Tyrkiets jihadister bare kunne rulle ind i Syrien, og Iran besluttede at sælge dem ud og trække sig tilbage.
Men nu forsøger Biden at tage æren.
Biden holdt en mumlende teleprompter-tale, der lignede en rest fra det arabiske forår, og kaldte det »et øjeblik med en historisk mulighed for Syriens længe lidende folk til at opbygge en bedre fremtid for deres stolte land« og lovede, at »USA vil arbejde sammen med vores partnere og interessenter i Syrien for at hjælpe dem med at gribe muligheden for at styre risikoen.«
Og han lovede mere »humanitær hjælp«.
Men mest af alt forsøgte Joe at tage æren.
»I årevis har Assads vigtigste støtter været Iran, Hizbollah og Rusland. Men i løbet af den sidste uge er deres støtte kollapset – alle tre – fordi de alle tre er langt svagere i dag, end de var, da jeg tiltrådte,« mumlede Biden. »Resultatet af alt dette er, at hverken Rusland, Iran eller Hizbollah for første gang nogensinde kan forsvare det afskyelige regime i Syrien. Og det er et direkte resultat af de slag, som Ukraine og Israel har uddelt i deres eget selvforsvar med uophørlig støtte fra USA.«
Ukraine havde bestemt støtte fra regeringen. Og det bidrog til Assads fald. Men Israel havde ikke regeringens støtte. Og det var Israels kampagne mod Hizbollah, der mest direkte førte til dette øjeblik.
Biden gav Iran sanktionslettelser og reddede Hizbollah, netop som det var på randen af et nederlag. Han forsøger at tage æren for andres sejre, mens han lader som om, at dette var et ønsket resultat, snarere end at Tyrkiet tog initiativet og udnyttede et svækket Hizbollah.
Biden får ingen kredit her for andet end at forsøge at redde Hizbollah. Og dermed også Assad.
Daniel Greenfield er Shillman Journalism Fellow ved David Horowitz Freedom Center.
Genoptrykt med venlig tilladelse fra forfatteren og Front Page Magazine.