Den syriske præsident Bashar al-Assads regime er faldet. Den 27. november indledte en oprørskoalition under ledelse af Hayat Tahrir al-Sham (HTS) en lynoffensiv mod Assads styrker.

Mindre end en uge senere var Aleppo og Hama – henholdsvis Syriens anden- og tredjestørste byer – under oprørernes kontrol. Oppositionen bevægede sig derefter mod Damaskus og har nu taget kontrol over hovedstaden.

Nu er Assad angiveligt flygtet til Rusland, og præsidentpaladset er blevet plyndret. Der går rygter om, at hans fly er blevet skudt ned, men det kan ikke bekræftes.

Samtidig har kurdiske styrker taget kontrol over store områder i nordøst, hvor en USA-støttet alliance ledet af syriske kurdiske krigere indtog byen Deir el-Zor. I syd tog oprørere kontrol over byen Daraa lørdag.

Hastigheden af HTS’ fremrykning blev kun overgået af dens chokværdi. Men hvordan kom vi hertil? Siden Ruslands præsident Putin og hans tyrkiske modpart Recep Tayyip Erdogan underskrev Idlib-våbenhvilen i Moskva i marts 2020, har en fata morgana af autoritær stabilitet fejet hen over Syrien, skriver The Times.

Vestlige politikere omtaler Assads fald i positive vendinger. Storbritannien hilser Bashar al-Assads »barbariske regime« velkommen, siger Keir Starmer, som har opfordret til genoprettelse af »fred og stabilitet.« Som om opstande i islamiske lande har for vane at føre til fred og stabilitet.

Stemningen i Damaskus’ gader er præget af fest. Men hvor længe vil festen vare?

Den tyske kansler Olaf Scholz hilste Assads fald velkommen som »en god nyhed« og opfordrede til en politisk løsning for at stabilisere det krigshærgede land.

»Bashar al-Assad undertrykte brutalt sit folk. Han har utallige liv på samvittigheden og har drevet mange mennesker på flugt, og mange af dem er kommet til Tyskland,« sagde han i en erklæring.

Fransk præsident Macron:

»Den barbariske stat er faldet. Endelig. Jeg hylder det syriske folk, deres mod og tålmodighed. I disse usikre tider ønsker jeg dem fred, frihed og enhed.«

Udenrigsminister Espen Barth Eide (Ap) glæder sig sammen med mange syrere over Bashar al-Assads regimes fald i Syrien. Han mener, at vi nu vil få et nyt Mellemøsten.

»Assad-regimet er faldet, ikke kun det nuværende, men også hans far Hafez al-Assad, der har regeret Syrien gennem Baath-partiet i et halvt århundrede. Alt tyder på, at den periode nu er forbi,” siger Barth Eide.

Mange syrere er nu glade for, at Assad, som har regeret med jernhånd, og som har været hovedansvarlig for en borgerkrig, der har dræbt mere end en halv million mennesker i Syrien i næsten 14 år, nu er væk.

Vi vil få et andet Mellemøsten.

Det faktum, at Assad er væk, kan åbne op for mere moderate kræfter og måske gøre det lettere for palæstinensere, som ønsker en tostatsløsning,« siger Barth Eide. (NTB-Nils-Inge Kruhaug og Eirik Husøy)

Assad fik 95 procent af stemmerne ved det syriske præsidentvalg i maj 2021. I maj 2023 genoprettede Saudi-Arabien de diplomatiske forbindelser med Syrien, og Assad vendte triumferende tilbage til Den Arabiske Liga.

Stanken af krigsforbrydelser, som florerede omkring Assad, var ikke længere ledsaget af pariastatus.

Men økonomien var under pres. I anden halvdel af 2023 styrtdykkede værdien af det syriske pund med mere end 80 procent til et historisk lavpunkt på 15.500 pund for en amerikansk dollar. Den syriske økonomi skrumpede med 5,5 procent, og inflationen steg til 60 procent.
Assad gav USA’s sanktioner skylden. Selv kæmpede han ikke meget med sin nettoformue på to milliarder dollars.

Assad dyrkede en illusion om ubegrænset magt, men var stadig i krig med sit eget folk.

Socioøkonomisk desperation og vedvarende vold gav næring til modstandsbevægelsen HTS. De udviklede en indenlandsk våbenindustri og producerede droner, mortergranater og styrede missiler i stor stil. HTS viste, hvad de var i stand til, da de dræbte mere end 100 af Assads kadetter under en dimissionsceremoni på militærakademiet i Homs i oktober 2023.

Rusland var Assads vigtigste allierede og havde fortsat tillid til regimets stabilitet. Landet bidrog med Su-25-fly og S-300-luftforsvarssystemer, men mange af våbnene blev sendt til Ukraine, da den store krig begyndte i februar 2022. Det reducerede Assads militære magt betydeligt.

I takt med at volden i Idlib eskalerede, og israelske angreb svækkede Assads allierede på jorden, Hizbollah, udvidede Rusland sin militære tilstedeværelse på de fjerntliggende Golan-højder. Kremls hybris styrkede HTS’ tro på Assads sårbarhed og lagde grunden til den forbløffende succesfulde offensiv.

Der sker dramatiske ting i Syrien, men at tro, at det vil ende med fred og velstand, virker lidt for optimistisk så tidligt i forløbet.

Trump har en anden udfordring, som han skal håndtere fra den 20. januar.