En demoraliseret person vil fornægte virkeligheden, indtil en militærstøvle knuser hans nosser – først da vil han forstå det. Det er demoraliseringens tragedie.

Dette er en klassiker. En tidligere KGB-agent ved navn Yuri Alexandrovich Bezmenov hoppede af til Canada i 1970. I 1984 gav han et interview, hvor han afslørede detaljer om en sovjetisk plan for at undergrave den vestlige befolknings psyke.

KGB: Demoralisering, ikke spionage

Det mest skræmmende var Sovjetunionens langsigtede plan om at besejre Vesten gennem demoralisering og psykologisk krigsførelse – en langsigtet indsats, der tager årtier at gennemføre – men som ser ud til at bære frugt i vores tid.

KGB’s arbejde handlede hovedsageligt ikke om spionage:

– 85 procent af arbejdet var »en langsigtet proces, som vi kalder ideologisk undergravning, aktive foranstaltninger eller psykologisk krigsførelse«.

Opfattelsen af virkeligheden vendes på hovedet

Det mest slående ved et ideologisk skifte er, at det er en åben, legitim proces:

– Du kan se med dine egne øjne, hvad der sker. Medierne ville også kunne se det, hvis de ville.

Ideologisk undergravning betyder grundlæggende, at man ændrer folks virkelighedsopfattelse i en sådan grad, at ingen på trods af overflod af information er i stand til hverken at drage fornuftige konklusioner eller forsvare sig selv, sin familie, sit samfund og sit land.

De hjernevaskede har ingen anelse

Processen er »én stor hjernevask«, der går gennem fire faser. Den første fase er »demoralisering«. Det tager 15 til 20 år.

Bezmenovs overordnede pointe er, at mennesker, der gradvist er blevet »demoraliserede», ikke er i stand til at forstå, at det er sket for dem.

– De er programmeret til at tænke og reagere på bestemte stimuli i et bestemt mønster [Pavlov]. De skifter ikke mening, selv om de udsættes for autentisk information. Selv hvis du beviser, at hvid er hvid og sort er sort, kan du stadig ikke ændre den grundlæggende opfattelse og adfærdslogik.

Irreversibel

Demoralisering er en irreversibel proces. Bezmenov mente i 1984, at Amerika allerede var demoraliseret. Det ville tage en eller to generationer, før folk vendte tilbage til »patriotiske amerikanske værdier«.

– En person, der er demoraliseret, er ude af stand til at vurdere sand information. Det betyder heller ikke noget, om han bliver udsat for sand information. Fakta fortæller ham ingenting. Selv om jeg overdænger ham med information, med autentiske beviser, med dokumenter, med billeder; selv om jeg tager ham med til Sovjetunionen og viser ham en koncentrationslejr, vil han nægte at tro på det, indtil en militærstøvle knuser hans nosser – først da vil han forstå det. Men ikke før det. Det er demoraliseringens tragedie.

Destabilisering, krise, normalisering

Den næste fase i den ideologiske hjernevask er »destabilisering«. I denne periode er det afgørende at angribe strukturelle elementer som økonomi, udenrigsrelationer og forsvarssystemer.

Den tredje fase er »krise«. Det tager kun op til seks uger at sende et land i krise, forklarede Bezmenov. Krisen fører til “en voldsom ændring af magt, struktur og økonomi” og efterfølges af den sidste fase, »normalisering«, som betyder, at landet overtages af en ny ideologi og virkelighed.

– Amerikanske politikere, medier og uddannelsessystemet uddanner en ny generation af mennesker, som tror, at de lever i en tid med fred. De tager fejl. USA befinder sig i en krigstilstand: en uerklæret, total krig mod de grundlæggende principper og fundamenter i sit eget system.