Liberale medier kører en brutal kampagne for at lukke Pete Hegseth ned. De har ét problem. De har gjort det før og afsløret deres hensigter og metoder så eftertrykkeligt, at trickene ikke har samme effekt som før. Når New York Times forsøger at hænge Hegseth op på krige i kristendommens navn, er hensigten klar og kontraproduktiv.

Men de ser aldrig ud til at lære det.

I indledningen har NYTimes ret i det meste:

Veteranen, som er blevet valgt til at lede forsvarsministeriet, har rost fortidens brutale religiøse militærkampagner og har gjort sig til talsmand for en kristen tilgang til regeringsførelse.

Hegseth har fremhævet korstogene som historiske eksempler, og det er selvfølgelig ren fortabelse for NYTimes:

 

• Korstogene
  Korstogene, hvor kristne krigere fra Vesteuropa drog ud på ubarmhjertige missioner for at erobre kontrollen over Jerusalem og andre områder under muslimsk herredømme.

   

  • I de senere år har han taget en skinger form for kristendom til sig og skrevet, at folk, der nyder godt af den vestlige civilisation, bør “takke en korsfarer”. På sin arm har han en tatovering med ordene “Deus Vult”, som han har beskrevet som et “kampråb” fra korstogene.

    .

     

    • “Stemmeret
      “At stemme er et våben, men det er ikke nok”, skrev han i sin bog “American Crusade”, som blev udgivet i maj 2020. “Vi ønsker ikke at kæmpe, men ligesom vores medkristne for tusind år siden er vi nødt til det.

      .

      Journalisterne Mike Baker og Ruth Graham er ivrige efter at fremstille korstogene som miskrediterede af kirken og historikerne, så de, der stadig holder dem i hævd, er mistænkelige, og det med rette. Det, de glemmer, er nutiden.

      I sine bøger siger han, at hvis USA ikke formår at forsvare sig mod islamistisk og venstreorienteret ideologi, vil nationen gå til grunde, og “den menneskelige frihed vil være færdig.”

      .

      NYTimes er på den side, der ikke kun ser korstogene, men selve kristendommen, som en svunden tid. Det gør Hegseth ikke. Han mener, at nutidige begivenheder gør dem relevante.

      Han voksede op i et kristent hjem, men fik en kristen opvågning for seks år siden. Det får NYTimes til at lyde suspekt.

      Hegseth voksede op i et kristent hjem. Men han fortalte et kristent magasin i Nashville sidste år, at han gennemgik en religiøs forvandling i 2018, da han var sidst i 30’erne, og han og hans nuværende kone, Jennifer Hegseth, begyndte at komme i Colts Neck Community Church i New Jersey. Kirkens præst, Chris Durkin, er stadig tæt på Hegseth og indspillede for nylig en video, der støtter hans nominering og beskriver ham som “en sand patriot, der elsker Gud”.

      Baker og Graham kommer ikke ind i Hegseths tanke- og trosverden. De står udenfor og kigger ind. De karakteriserer Hegseths synspunkter som en outsiders, men de, der læser, hvad han har skrevet, lægger ikke mærke til det narrative greb.

      Hegseth er en del af en konservativ fornyelse, der går tilbage og genopdager kristne principper, som eftertiden har forvrænget.

      De lægger vægt på at opdrage børn i den vestlige kanon, hvor klassikerne og antikken er vigtige.

      I Nashville sender de deres børn på Jonathan Edwards Classical Academy. Det er en tendens, som også vil komme til Europa, og Document er en forløber.

      I Tennessee sluttede familien Hegseth sig til Pilgrim Hill Reformed Fellowship, en lille menighed, der blev åbnet i 2021 som en del af det voksende fællesskab af reformerte evangeliske kirker. Pilgrim Hill Reformed Fellowship blev grundlagt af Doug Wilson, en præst med base i Moskva, Idaho, og hans religiøse imperium omfatter nu et college, et klassisk skolenetværk, et forlag, et podcastnetværk og flere kirker.

      Wilson beskriver sig selv som kristen nationalist, hvilket han i et interview med The Times definerede som en person, der ser, at “sekulær nationalisme ikke fungerer”, og som ønsker at begrænse regeringens magt til at indføre restriktioner for kristne.

      Han har skrevet meget i en årrække, men hans profil inden for konservatismen er steget i Trump-æraen; han blev interviewet på Tucker Carlsons podcast i år og blev inviteret til at tale på National Conservatism Conference. Communion of Reformed Evangelical Churches er for nylig blevet udvidet til at omfatte omkring 150 menigheder, herunder Hegseths menighed i Tennessee.

      Pastor Wilson har udtalt, at der var et ægte forhold mellem sorte og hvide i Sydstaterne. Han ønsker, at homoseksualitet skal forbydes, og siger, at kvinder ikke skal have stemmeret. Det er ideer, som er aktuelle, og som skal forstås i den rette kontekst.

      I sine skrifter har Wilson argumenteret for, at slaveriet “skabte en ægte kærlighed mellem racerne i Syden”, at homoseksualitet burde være en forbrydelse, og at det 19. tillæg, som garanterede kvinder stemmeret, var en fejltagelse. Han har skrevet, at kvinder normalt ikke bør have politiske embeder, fordi “Bibelen siger, at når kvindeligt lederskab er almindeligt, skal det ikke betragtes som en velsignelse, men som en forbandelse.”

      Regeringsdokumenter

      Styringsdokumenterne for Communion of Reformed Evangelical Churches indeholder en erklæring om, at kvinder ikke skal “indkaldes til kamp” (Hegseth har også sagt, at han ikke mener, at kvinder skal tjene i kamproller). Kirken forbeholder lederstillinger til mænd og hævder, at mænd er husets overhoved, et synspunkt, der deles af mange teologisk konservative kirker.

      I munden på NYTimes’ journalister lyder det forfærdeligt, og det er netop pointen. NYTimes er selv på korstog mod konservative. De forsøgte at hænge højesteretsdommer John Roberts op i Tea Party-bevægelsens flag, en klapperslange med Don’t Tread on Me! – for at vise, at han var en krypto-ekstremist. Det var hans kone, der hejste flaget efter den 6. januar, og det var hendes nabo, der anmeldte hende.

      I USA er det demokrater, der melder naboer. Ikke Maga.

      Hegseth har taget sig den frihed at minde om korstogene, og det er ikke tilladt. Der er kun én måde at se dem på, og det er at fordømme de kristne riddere og hylde Saladin og hans hær. Litteraturhuset i Oslo var så begejstret for Saladin, at de holdt en hel seminaruge dedikeret til hans navn. Det var der ingen, der reagerede på.

      NYTimes vil have det til, at Hegseth billiger vold. Tænk engang! Og så i krig!

      Avisen er helt ude af stand til at forstå den tankeverden, som Hegseth og kristne konservative opererer i. De står udenfor og pisser ind.

      “Vi er midt i fase 1 lige nu, som i praksis er en taktisk tilbagetrækning, hvor man omgrupperer, konsoliderer og reorganiserer,” sagde Hegseth på en podcast fra 2023, som er tilknyttet Wilsons kirke. “Og mens man gør det, opbygger man en undergrundshær med mulighed for senere at gå i offensiven på en åben måde. Og alt dette er selvfølgelig metaforisk og alt det gode,” tilføjede han, før han brød ud i latter.

      I sin bog antyder Hegseth også udsigten til fremtidig vold: “Vores amerikanske korstog handler ikke om bogstavelige sværd, og vores kamp er ikke med pistoler. Endnu.”

      Det, der skræmmer NYTimes, er, at de ser, at dette er en bevægelse, der vokser, og at der ikke er noget, der bider på den.

      Hegseth står urokkeligt fast, og hans venner står ved hans side. De ved, hvem han er.