Tavle

Ifølge Office of National Statistics er Muhammad nu det mest populære navn for nyfødte drenge i England og Wales. Tidligere var det Noah. Men i virkeligheden har Muhammad længe ligget på førstepladsen, idet navnet kendes med mindst 14 stavemåder.
I 2023 var der 4.661 nyfødte med navnet Muhammad mod 4.177 året før. Derimod er Noahs popularitet i samme periode faldet fra 4.586 til 4.382.
Hvis en dreng hedder Muhammad eller noget lignende, kan man roligt gå ud fra, at han er født i en muslimsk familie, og navneskikken er derfor en pålidelig markør for graden af islamisering.
En nylig fremskrivning spår, at de oprindelige briter vil være i mindretal i 2050.
Udviklingen skyldes ingen tilfældighed, for folkeudskiftningen har været den bevidste politik for flere britiske regeringer, hvad enten Labour eller De Konservative sad ved magten. Hver eneste regering har før valget lovet at begrænse indvandringen, men har gjort det modsatte. Den herskende klasse har tydeligvis været utilfreds med den britiske befolkning og har besluttet at erstatte den med en ny.
Vesteuropæerne lever nu i den vestlige civilisations sidste årtier, og historien kender ikke noget tilsvarende eksempel på en frivillig overgivelse til en fremmed magt. Vesten blev træt af sig selv og ville hellere være en del af Islams Hus.
Storbritanniens overgang til Muhamed får interessante konsekvenser. Som den kommende amerikanske vicepræsident J.D. Vance bemærkede tidligere på året, bliver Storbritannien snart et muslimsk land med atomvåben.
Sådan endte tusinder af års britisk historie.