Rumænerne har det svært, og mange giver krigen i Ukraine skylden for stigningen i energipriserne og ønsker, at konflikten »snart slutter«.

Mange er utilfredse med, at ukrainske flygtninge modtager almisser. Måske er det derfor, at en »højreekstrem, pro-russisk kandidat« havde taget en »overraskende føring i præsidentvalget i Rumænien«.

Georgescu – som fik næsten 23 procent af stemmerne i første runde – var ikke engang den mest populære »nationalistiske« kandidat; det var George Simion fra Alliance for the Union of Romanians. Men Simion fik kun 13,8 procent, skriver Neil Clark i The Spectator.

Georgescu var tidligere medlem af Simions alliance (AUR), men stillede denne gang op som uafhængig kandidat. Han fik kun en lille eller ingen chance.

I meningsmålingerne i oktober forventedes Georgescu at få 0,4 procent af stemmerne, og selv i november blev han kun spået til at få 5,4 procent. Men »manden fra ingenting«, som primært førte kampagne på TikTok, overraskede alle.

Så kom de sædvanlige beskyldninger om russisk samarbejde, som altid sker, når nogen, der ikke er godkendt af den såkaldte liberale elite, vinder et valg.

Georgescu har ganske vist rost Vladimir Putin som en »mand, der elsker sit land,« og han gik til valg på en anti-NATO- og anti-EU-platform.

Det er klart, at Georgescu ligesom Trump ønsker en hurtig afslutning på krigen i Ukraine og er imod mere militær hjælp til Kiev. Men indtil der er håndfaste beviser, bør påstande om, at Kreml står bag hans succes, afvises som sure opstød, siger Clark.

Georgescu har på glimrende vis fokuseret direkte på almindelige rumæneres bekymringer, og det er derfor, han fik så mange stemmer. Han er anti-EU, anti-NATO og noget af en chokerende rumænsk nationalist.

Han sagde det ligeud: Jeg bekymrer mig mere om Rumænien end om resten af verden. Socialdemokrater og EU-elskende reformister har derimod en helt anden holdning. Rumænerne sagde nej.

Meget tyder på, at Georgescu vil gå sejrrigt ud af anden valgrunde. Han fokuserer på arbejdere og landmænd i sit eget land og er blandt andet en stærk modstander af toldfri import af landbrugsprodukter fra Ukraine, som undslipper EU’s radikale klimamål og skyhøje skatter.

Det er noget, der har ramt de rumænske landmænd hårdt. Så det er ikke underligt, at mange landmænd støtter en politiker, der både ønsker at stoppe denne uretfærdige import og lover øget støtte til landmændene.

Det er fint at være afvisende over for opfordringer til en forhandlingsløsning for at afslutte krigen i Ukraine, når man er en velhavende eurokrat, der flyver tværs over kontinentet til forskellige tænketankskonferencer og nemt kan klare »følgeskaderne« i form af skyhøje elregninger, som man sandsynligvis kan kræve fra sin udgiftskonto. Men når man er en ældre pensionist i et land, hvor vintrene kan være utroligt hårde, er det en helt anden historie.

Det er det, Georgescu har udnyttet. Han sagde, at han stod op »for dem, der føler, at de ikke betyder noget, og som faktisk betyder mest«.

Bliver man automatisk »højreekstremist,« hvis man fokuserer på sin egen nation? Det virker i hvert fald sådan. Demokrati i dag er at underkaste sig overnationale og hyperkorrupte organisationer som World Economic Forum, EU, FN og Verdenssundhedsorganisationen. Det er ikke demokrati at følge folkets ønsker.

Men det er tydeligvis ikke holdningen blandt pendlerboligsvindlere og andre korrupte politikere. Derfor bliver de vælgere, der stemte på Georgescu, angrebet som a basket og deplorables, eller som Erna Solberg udtrykte det: et sammensurium.

De, som højest hævder, at de støtter »demokratiet,« er dem, som griber til fornærmelsesbogen, hver gang et demokratisk resultat går i den forkerte retning. Det var tydeligvis ikke meningen, at de dårlige rumænere skulle stemme, som de gjorde, i de »demokratiske værdier« navn

Det socialdemokratiske parti (PSD) og det nationalliberale parti (PNL) har mistet al offentlig tillid, en tendens vi ser i hele Europa. Ingen af deres kandidater kom videre til anden valgrunde. Det, Georgescu gjorde, var uden undskyldning at tale det sprog, som landets glemte millioner taler. Det sprog er kristendommen. Rumænien er et af de mest religiøse lande i Europa.

Der er kirker – som regel smukke kirker – overalt. Mere end 80 procent af befolkningen identificerer sig som ortodokse kristne og omkring 5 procent som romersk-katolske.

Clark nævner også nogle rørende historier om de stærke familiebånd i Rumænien, som da en far mistede sin søn og brugte alt, hvad han ejede, på at bygge en grav, hvor han kunne sove sammen med sin døde søn, hvilket han gjorde, indtil han selv døde og endelig kunne blive genforenet med sin elskede søn. Det er den slags ting, som den woke elite naturligvis vil latterliggøre, mens den ikke er i stand til at forklare, hvad en kvinde er.

Nu håber Europas groteske elite, at »demokratiske kræfter« vil støtte den neoliberale »reformist« Elena Lasconi, en tidligere tv-vært og stærk tilhænger af EU og NATO. Lasconi har selv sagt, at Rumænien nu står over for en »eksistentiel kamp« for sit demokrati.

Men hun vil kæmpe. PSD’s venstreorienterede tilhængere, især de ældre, vil sandsynligvis stemme på Georgescu med hans populistiske økonomiske budskab. Og Georgescu vil sandsynligvis også få de fleste af stemmerne fra dem, der stemte på George Simion (13,86 procent) i første runde. Det ser ud til, at Rumænien er hoppet med på Trump-vognen.

Socialkonservatisme, patriotisme og kærlighed til landet samt økonomisk populisme og fokus på leveomkostningerne er det, Georgecu vinder vælgere på. Det handler meget om økonomi og inflation, Rumæniens dårlige tilstand og også om hans løfte om at skabe fred for enhver pris.
<“Folk er trætte af ‘politisk korrekthed’ og væmmelse, så Georgescu har en vinderformel. Han vil være som Viktor Orbán i Ungarn og Robert Fico i Slovakiet, som begge også ønsker en hurtig afslutning på krigen i Ukraine.

»Der er ikke noget øst eller vest, der er kun Rumænien,« sagde han mandag.

»Vi er stadig forpligtet på europæiske værdier, men vi må være forpligtet på os selv og vores familier, på vores børn, på vores forfædre. ‘Insulær kristen nationalisme’, som den er blevet kaldt i en leder i Guardian, er ikke en trussel mod demokratiet. Det er faktisk demokrati i praksis.«

Men vestlige woke-demokrater accepterer kun demokrati, hvor de er vindere. Nu taber de terræn i store dele af Vesten, og sjældent har noget været mere velfortjent og glædeligt. Så kan nyvalde Kamzy hjælpe med at føre Arbeiderpartiet til dets endelige undergang. Så er der måske også håb her i Norge, men jeg vil ikke lade champagnepropperne springe endnu.