Efter sin første periode blev Tony Blair træt af New Labours besættelse af at føre i meningsmålingerne og besluttede sig for at gennemføre større reformer hurtigere, selv om de viste sig at være upopulære.

Ingen kan beskylde Keir Starmer for at vågne op hver morgen og være fikseret på at vinde en daglig popularitetskonkurrence. Starmer og Labour er begyndt at miste venner og fremmedgøre folk i et hæsblæsende tempo, skriver Patrick O’Flynn i The Telegraph.

Labours opbakning er allerede faldet fra uimponerende 33,7 procent til et gennemsnit på 29 procent nu.

Starmers personlige popularitet fortæller en endnu mere dyster historie: Han er styrtdykket fra en nettopopularitet på +11 umiddelbart efter valget til -38, ifølge meningsmålingsinstituttet More In Common.

Det er derfor ikke underligt, at en underskriftsindsamling startet af en fyr ved navn Michael Westwood har samlet næsten to millioner underskrifter fra briter, der ønsker et nyvalg. Det er dog usandsynligt, at det bliver til noget.

Under alle omstændigheder har Westwood fanget en stor idé i den enkle og ligefremme formulering af sin appel.

»Jeg ønsker, at der afholdes et nyt parlamentsvalg. Jeg mener, at den nuværende Labour-regering er gået tilbage på de løfter, de gav op til sidste valg.«

.Han tager ikke fejl. Labour bryder valgløfter dagligt. De hævdede, at alle deres planer var fuldt finansierede, og at der ikke var behov for skattestigninger. Så vandt de valget og kastede skattestigninger i alle retninger.

85 procent af de britiske pensionister har mistet denne vinters energitilskud, mens energipriserne vil stige, stik imod valgløftet om lavere energipriser.

Labours løsninger er mere grønvaskning, som indebærer, at landskabet skal raseres med monstermaster, hvor der ikke allerede står hundredvis af vindmøller.

Selve budgettet var den største skattestigning i mands minde, delvis begrundet af finansminister Rachel Reeves med, at hun angiveligt havde opdaget et sort hul på 22 milliarder pund i de offentlige finanser.

Kontoret for budgetansvar har dog ikke fundet et sådant hul under sine egne inspektioner af regnskaberne.

Bønderne blev forledt til at tro, at der ikke ville ske grundlæggende ændringer i skatteniveauet, men er netop blevet ramt af en ruinerende stigning i arveafgiften. Og forældre med børn i privatskoler har ikke længere råd til at sikre, at deres børn får en ordentlig uddannelse.

Reeves begrundede indførelsen af moms på privatskoler med, at Storbritannien havde brug for penge til at reducere lærermanglen i de dårligt ledede offentlige skoler. Resultatet er en stigning i antallet af elever i de offentlige skoler og en endnu større mangel på lærere.

Starmer fremstillede sig selv som en moderat, patriotisk premierminister. Men i løbet af kort tid har han opgivet den britiske kontrol med Chagos-øerne.

Han er også i »dialog« med lande i det britiske Commonwealth, som mener, at de fortjener erstatning for slaveri. Det korrekte svar er vel at give sådanne mennesker fingeren.

Samtidig undlader Labour-regeringen også at stoppe masseindvandringen af illegale bådflygtninge. Den spanske armada ville have en let opgave i dag, i modsætning til da dronning Elizabeth I regerede England (før der fandtes et Storbritannien).

Samtidig er det fortsat uklart, hvornår Starmer blev informeret om, at drabene i Southport faktisk blev udført af en tilhænger af islam. Hundredvis af briter er blevet fængslet for at komme med falske beskyldninger om dette.

De er stadig bag tremmer, fordi Starmer lukkede alvorlige kriminelle ud for at gøre plads til folk, der opførte sig racistisk over for en politihund eller viftede lidt aggressivt med et engelsk flag.

Nogle beundrere af Starmer – og ja, der er stadig nogle få derude – forsøger at gøre en dyd ud af hans faldende popularitet.

De påpeger, at han allerede havde vist sig som en erklæret beundrer af Thatchers tilgang til magten, som var at starte de hårde ting tidligt og holde fast i det – det stik modsatte af Blairs tidlige embedsperiode.

Ja, Jernladyen var upopulær i sine første år, da hun tog de nødvendige skridt til at genoplive den britiske økonomi. Hun erklærede som bekendt, at »The lady is not for turning,« hvilket hun blev belønnet for ved valget i 1983.

Men mens Thatcher forsøgte at reparere en ødelagt britisk økonomi, forsøger Starmer og Reeves sig med gamle socialistiske og klimahysteriske tricks, som aldrig har virket nogen steder.

Man kan ikke beskatte et land til velstand, men det forstår hverken britiske eller norske socialister.

Westwoods underskriftsindsamling har afsløret, at kejser Starmer ikke har noget tøj på. Starmer er nede på sit sidste figenblad, og vi er ikke engang seks måneder inde i hans femårige periode.

Man må næsten fælde en tåre for briterne, som ikke fortjener så elendige politikere. Det gør vi nordmænd i øvrigt heller ikke.