EU-politikere og NATO-generaler har i lang tid forberedt sig på, hvordan de skal “håndtere”, dvs. uskadeliggøre, Trump, så krigen i Ukraine fortsætter. En af de mest aggressive har været den polske premierminister Donald Tusk, som overtager EU-formandskabet den 1. januar.

Tusk har ikke tid til at vente i det vigtige interregnum, før Trump tager over.

Normalt kaldes den siddende præsident en lame duck i perioden mellem valget og indsættelsen af den nye. Han må ikke gøre noget drastisk, som kan binde den nye præsident.

Det er præcis, hvad Biden gør: Han har truffet en række beslutninger, som optrapper krigen. Den mest dramatiske var beslutningen om at give ukrainerne lov til at bruge langtrækkende missiler ind i Rusland, efterfulgt af tilladelsen til at bruge personelminer, som 164 lande har underskrevet et forbud mod. Samtidig sender USA så mange penge over, som de kan.

Mange har reageret på denne aktivisme og ser den som rettet mod Trump. Han vil helt sikkert ikke kunne træde til som fredsmægler, men vil blive stillet over for et fait accompli: En optrappet krig, der kan tippe over i tredje verdenskrig.

Putin svarede på Bidens angreb ved at sende en hypersonisk ICBM mod Dnipro. Samtidig opdaterede Moskva sin atomdoktrin.

Iagttagere spørger sig selv: Biden har haft næsten tre år til at overveje, om ukrainerne skulle have lov til at angribe dybt inde i Rusland. Han har ventet, indtil Trump vinder valget. Det giver ikke mening. Det er et brud på enhver skik i amerikansk politik. Den afgående præsident bør ikke gøre noget så dramatisk, lige før han forlader sit embede.

Der er et “parti”, som er fast besluttet på at fortsætte krigen. Man kunne kalde dem krigspartiet. De anerkender ikke manglen på tropper eller situationen på landjorden i Ukraine. De vil gøre, hvad der skal til.

Den tidligere hærchef i Ukraine, nu ambassadør i London, siger, at Tredje Verdenskrig er i gang.

For almindelige mennesker er det vanvittig snak. Men krigspartiet ser ikke ud til at have de barrierer, som politikere og militæret tidligere har haft for at undgå eskalering. Her er optrapningen helt bevidst.

En af de værste høge er Polens Donald Tusk sammen med sin udenrigsminister Rakowski.

Han har villige medsammensvorne i de nordiske regeringer. Ulf Kristersson har indkaldt til en todages konference i Harpsund, som synes at være rettet lige så meget mod Trump som mod Putin.

Krigspartiet fører en tofrontskrig. De vil ikke have, at Trump stjæler freden fra krigens gab. De vil hellere have Ragnarok.

I Harpsund møder Tusk kolleger, som deler hans syn på vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine.

I Harpsund møder Tusk kolleger, som deler hans syn på vigtigheden af fortsat støtte til Ukraine.

Mødets emner vil være transatlantiske relationer, regional sikkerhed i Østersøregionen og langsigtet støtte til Ukraine, oplyser premierministerens kontor.

Tusk har allerede haft eller vil have møder med NATO’s nye generalsekretær Mark Rutte, Storbritanniens premierminister Keir Starmer og Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Tusk har allerede haft eller vil have møder med NATO’s nye generalsekretær Mark Rutte.

Man kan også tilføje, at EU’s næste udenrigspolitiske chef bliver estiske Kaja Kallas, en åbenlys kritiker af Rusland og ven af Ukraine (NTB)

.

.

Disse politikere spiller et spil med meget høje indsatser. Almindelige mennesker har ingen anelse om, at politikerne er i gang med at forberede tredje verdenskrig over deres hoveder. De har i lang tid fortalt folk, at de er nødt til at samle forsyninger til en krisesituation. Nu skaber de den selv. Krigspartiet frygter, at Trump og hans udsending Rick Grenell allerede er i gang med at forhandle bag deres ryg, så der virkelig bliver våbenhvile, når Trump tiltræder.

De er villige til at gamble med tredje verdenskrig for at ødelægge Trumps radikale opgør med den dybe stat og fortsætte krigen mod Rusland.

Det er en nihilisme, der overgår alt, hvad vi har set siden Det Tredje Rige.