Selvom Donald J. Trump er i Florida og planlægger at vende tilbage til Washington D.C., ser det ud til, at han sidder fast i en New York-tilstand.

Han holdt tætpakkede valgmøder i Bronx, Nassau County og Madison Square Garden, og hans valgsejr fik ham til at tage direkte tilbage til Madison Square Garden for at overvære en MMA-kamp der, til stor begejstring.

Han har været usædvanligt venlig over for guvernøren og begge delstatssenatorer (og de har været usædvanligt venlige tilbage). Han bliver ved med at tale om, hvordan han vil reparere undergrundsbanen og genopbygge Penn Station. Trump-organisationen har lige meddelt, at den forsøger at genvinde kontrollen over Wollman Rink i Central Park. Og han har fyldt sin nye administration med newyorkere (Elise Stefanik, Lee Zeldin, Howard Lutnick).

Dette står ikke i Fox News eller Breitbart, men i selve New York Times, som tydeligvis har en vis forståelse for, hvilken vej vinden blæser.

Donald Trump modtaget som en helt i Madison Square Garden

I løbet af hans præsidentperiode blev hans navn en forbandelse på Manhattan, ifølge forfatteren Shawn McCreesh. Han kunne knap nok sætte sine ben på Manhattan, uden at der udbrød protester, og i 2019 flyttede Trump og hans kone Melania officielt til Palm Beach i Florida.

Men dem, der kender ham, siger, at han aldrig blev en ægte Florida-mand.

»Han er en New Yorker – det er, hvad han er, det er det første, han er,« siger Cindy Adams, mangeårig klummeskribent i New York Post og Trumps fortrolige.

Den kommende præsident er så stor en New Yorker, sagde hun, at han endda har en særlig telefonlinje, som kun kan nås af »nogle få super New Yorkere«, som han stoler på. Hun er selvfølgelig en af dem.

»Jeg har lige talt med ham på hans private nummer. Jeg ringer til ham, og han svarer automatisk. Ingen andre tager den telefon.«

Milliardæren John Catsimatidis mener, at Trump savner sin hjemby, hvor han startede sin virksomhed. Og hans søn Barron er lige begyndt at studere på New York University i stedet for for eksempel University of Miami.

Trump er ikke ligefrem elsket i New York, men hans støtte vokser. Han fik 30 procent af stemmerne ved præsidentvalget i byen, en stigning på syv procentpoint i forhold til sidste gang. New York blev hårdt ramt af covid-hysteriet, uden at den tyranniske lockdown-politik reducerede antallet af dødsfald, og oplever nu konsekvenserne af Bidens hovedløse indvandringspolitik. Det har sandsynligvis tjent Trump godt.

Samtidig er kriminaliteten ude af kontrol, og folk er trætte af, at Soros-finansierede anklagere lader alvorlige forbrydere slippe af sted med det. Flere og flere velhavende mennesker flygter fra New York. Overskriften i denne uges New York Magazine siger det hele: »Hvordan selv denne by svingede hårdt mod Trump.«

Præsten Al Sharpton har været på kant med Trump i årtier, men selv han må indrømme, om end modvilligt, at der er sket noget særligt.

»Han blev anklaget og dømt, men det er som om: Se på mig nu! Det er ligesom den pige i gymnasiet, der sagde nej til dig på skoleballet. Du vil altid sige: Hvad med mig nu? Og jeg tror, det er det, han går igennem. Jeg tror, han oprigtigt ønsker at blive omfavnet af denne by.«

Men Sharpton er gennemgående demokrat og mener, at Trump vil skade sig selv ved at gennemføre en politik, som et flertal af amerikanerne ønsker.

»Jeg tror, han har en chance, men som jeg kender ham, vil han ødelægge det med deportationer og alt muligt.«

Trump har chokeret sine modstandere i New York, fordi han har opført sig så venligt og rart over for sine politiske modstandere, som Chuck Shumer (»Han er faktisk en god mand, jeg hader at sige det«) og guvernør Kathy Hochul (»Godt arbejde. Det er ikke let, vel? Men du gør det godt. Vi er nødt til at få nogle penge fra den føderale regering.«). Spørgsmålet, der bliver stillet nu, er selvfølgelig: Hvor længe vil denne høflighed vare?

Den måde, Trump har opført sig på i New York, kan tyde på, at han faktisk ønsker at forene USA, men de af os, der har fulgt Trump i et par år, ved, at han kan have svært ved at kontrollere sig selv. Det er også en af grundene til, at så mange amerikanere elsker ham, som et modstykke til den iskolde og kyniske deep state.

Men hvis Trump rækker hånden ud, og nok demokrater tager imod den, kan USA eksplodere i en velstand, der næppe er set siden Reagans tid, og denne gang uden en kostbar kold krig, der presser økonomien.