Den Internationale Straffedomstols arrestordre mod Netanyahu og Gallant, spiller lige ind i Trumps hænder. Senatets nye flertalsleder John Thune advarede ICC om, at en arrestordre vil blive mødt med sanktioner. Ild vil blive mødt med ild.
Thune er protegé af den afgående mindretalsleder Mitch McConnell, så han er ikke Trump-loyal, men ICC kan gøre ham til det. De er på samme side i striden med ICC.
Og støtten til Israel vil stige i begge kamre, og på tværs af de politiske skel. Israel er en vindersag for Trump.
Det forstår ICC ikke.
Desuden er den vigtigste faktor, Karim Khan, selv under efterforskning for upassende opførsel.
Thomas Fridman skrev for nylig i New York Times, at Trump har en historisk chance for at skabe fred i Mellemøsten. Hvis Netanyahu besejrer ayatollahernes ambitioner om magt med et nyt angreb, som måske udløser et regimeskifte, kan Israel slutte fred med Saudi-Arabien, og palæstinenserne kan få et begrænset selvstyre. Men ingen stat.
Europæiske journalister er ikke klar over, hvor stærk en position Israel og Netanyahu har. Berlingskes mellemøstkorrespondent mener, at Israel vil blive isoleret.
Det er en diplomatisk katastrofe.
Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes mellemøstkorrespondent, Gunnar Willum, efter at det er kommet frem, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt en arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
»Det viser, at Israel bliver mere og mere isoleret i forhold til deres krig i Gaza,« siger han.
Willum forstår ikke, at det er FN, der er i færd med at gå på kompromis med sig selv. Araberne er pragmatikere. De vil have fred og forretning. FN-organisationerne er blevet arenaer for Israel-had. Med Trump på Bibis hold er det FN, der risikerer at blive isoleret.Willum mener, at det er europæerne, der vil få det svært.
“Vi har et land, som de fleste regeringer i Europa støtter fuldt ud, men samtidig har vi at gøre med en regeringschef, som Europa ikke længere kan invitere på besøg. Det kan blive et problem overhovedet at forhandle med Netanyahu,« siger Willum.
Sådan taler journalister, der ikke forstår krigens love.
Det gælder også for de konventioner, som USA og NATO bryder i Ukraine. Først klyngebomber, som 21 NATO-lande har underskrevet konventionen imod, og derefter konventionen imod personelminer, som 164 lande har underskrevet. Det skaber urent vand, og Vesten holder ikke længere sin sti ren.
https://www.berlingske.dk/internationalt/korrespondent-arrestordre-er-en-diplomatisk-katastrofe-for
Kjøp «Veien fra ateismen til det totalitære» av Olavus Norvegicus.