Kim Jong-un har ifølge nyhedsbureauet KCNA bedt nordkoreanerne om at forberede sig på krig. I en tale til generaler i Pyongyang mandag beskrev Kim spændingerne på den koreanske halvø som historisk høje, men det er en anden krigsskueplads, der tiltrækker sig opmærksomhed: Ukraine.

Lørdag aften gennemførte Rusland et massivt angreb på energiforsyningen i Ukraine: 120 krydsermissiler og ballistiske missiler samt 90 droner slog strømforsyningen ud i store dele af landet. Ti mennesker blev dræbt.

Angrebet fik Polens Donald Tusk til at sende polske fly i aktion, men ikke kun polske fly, også NATO-fly.

“På grund af det massive angreb fra Den Russiske Føderation med krydsermissiler, ballistiske missiler og ubemandede luftfartøjer mod objekter i det vestlige Ukraine og andre steder, er polske og allierede [NATO] fly begyndt at operere i vores luftrum,” hedder det i en erklæring fra den polske operative kommando.
“Kampflypar på vagt blev sendt af sted, og det jordbaserede luftforsvar og radarrekognosceringssystemerne nåede det højeste beredskabsniveau. De trufne foranstaltninger har til formål at garantere sikkerheden i de områder, der grænser op til de truede områder.

Det omfattende angreb blev brugt til at angribe Tysklands Olaf Scholz, som fredag talte med Putin for første gang i to år. Scholz blev latterliggjort af Donald Tusk og Keir Starmer.

Den polske premierminister Donald Tusk angreb Scholz og Trump og tweetede søndag: “Ingen kan stoppe Putin med telefonopkald.</p

“Angrebet i går aftes, et af de største i denne krig, har bevist, at telefondiplomati ikke kan erstatte reel støtte fra hele Vesten til Ukraine.

“De næste par uger bliver afgørende, ikke kun for selve krigen, men også for vores fremtid.
Starmer sagde, at han “ikke havde nogen planer” om at tale med Putin og opfordrede til “fuld støtte, så længe der er brug for det”, mens han var på vej til et møde med G20-lederne i Rio.

Premierministeren sagde til journalister: “Det er en sag for kansler Scholz, hvem han taler med. Jeg har ingen planer om at tale med Putin. Vi nærmer os den 1.000. dag i denne konflikt på tirsdag.

Ukrainske soldater deserterer. Den fremherskende opfattelse er, at vi går ind i begyndelsen af enden. Men Biden, Starmer, Macron og Tusk vil ikke give sig. De ønsker en optrapning. På den måde kan de også stikke en kæp i hjulet for Trump.

Præsident Trump fik et klart mandat til at afslutte krigen i Ukraine. Så hvad gør Biden i sine sidste to måneder i embedet? Han optrapper den massivt. Er hans mål at give Trump den værst tænkelige situation? pic.twitter.com/T247E88xCX

– David Sacks (@DavidSacks) 17. november 2024

Nordkorea har angiveligt sendt tungt artilleri til Rusland, ifølge Financial Times denne weekend. Der er tale om 50 haubits-kanoner og næsten 20 missilbatterier.

Tidligere i efteråret blev det kendt, at nordkoreanske soldater blev trænet i Rusland. Tallet 10.000 er blevet nævnt. Det er ikke stort nok til at gøre en forskel, men skaber ikke desto mindre bekymring i Vesten for en udvidelse af krigen.

Biden-regimet har besluttet at give ukrainerne lov til at bruge langtrækkende missiler dybt inde i Rusland. Putin har tidligere sagt, at NATO så vil blive en direkte del af krigen. Årsagen er, at missilerne er afhængige af vestlige satellitter. De kan kun bruges, hvis de er forbundet med satellitsystemer, som Vesten har og kontrollerer. Vestlige teknikere skal derfor aktivt kontrollere raketterne. Det er det, Putin mener med, at Vesten går aktivt ind i krigen.

Donald Trump Jr. skrev på X, at Biden har åbnet dørene til Tredje Verdenskrig.

Blandt aviskommentatorer er det fremherskende synspunkt, at beslutningen kommer for sent til at gøre nogen forskel. Putin ved, at Trump vil være på plads om to måneder. Vil han være i stand til at holde masken indtil da? Det kan afhænge af, hvor raketterne rammer.

Marjina Butina blev fanget i kølvandet på Ruslands samarbejde i USA og blev dømt for at være en uregistreret indflydelsesagent. Hun blev dømt og deporteret og sidder nu i Dumaen.

“Disse mennesker, Bidens regering, forsøger at optrappe situationen maksimalt, mens de stadig er ved magten”, siger Marija Butina.

“De vil ikke have, at det sker.

“Hvis der bliver truffet en sådan beslutning, har jeg store forhåbninger om, at Donald Trump vil omgøre den, for de risikerer seriøst at starte en tredje verdenskrig. Det er ikke i nogens interesse,” siger hun. (NTB)

.

</blockquote

Keir Starmer vil gerne lade ukrainerne bruge britiske Storm Shadow-missiler, men Storbritannien er helt afhængig af amerikanerne for at kunne bruge dem, skriver Daily Mail, og USA har indtil videre sagt nej. Det kan nu ændre sig.

Storbritannien forsøgte at fremlægge en plan for at give Ukraine mulighed for at bruge de britiske Storm Shadow-missiler, men de er afhængige af amerikanske navigationssystemer for at være effektive, og Washington blokerede for forslaget.

Medierne forsikrer, at langdistancemissilerne vil blive brugt mod russiske og eventuelle nordkoreanske soldater, der forbereder en offensiv for at generobre Kursk. Men det er ikke afstanden, men hvem der betjener dem, der gør Nato til en deltager i krigen.