Den afgående amerikanske præsident Joe Biden har angiveligt godkendt Ukraines brug af amerikanske langdistancemissiler til at angribe det russiske fastland.

Dette kan føre til en optrapning af konflikten to måneder før Donald Trump tiltræder. Trump tiltræder med et mandat til at søge en fredelig løsning.

Med to måneder tilbage af sin præsidentperiode gav præsidenten for første gang det ukrainske militær tilladelse til at bruge det såkaldte ATACMS-system til at forsvare sine styrker i Kursk-regionen i Rusland, ifølge New York Times.

Våbnene vil sandsynligvis i første omgang blive brugt mod russiske og nordkoreanske tropper i forsvaret af de ukrainske styrker i Kursk-regionen i det vestlige Rusland, sagde embedsmændene.

Bidens beslutning er et stort skift i USA’s politik. Valget har splittet hans rådgivere, og skiftet kommer to måneder før den kommende præsident Donald J. Trump tiltræder, og han har lovet at begrænse yderligere hjælp til Ukraine

Beslutningen er truffet, efter at det blev kendt, at russiske styrker vil bringe tropper fra Nordkorea ind i krigen.

Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj har ikke bekræftet tilladelsen, men mener tydeligvis, at det alligevel ikke er nok. Det vigtigste er, at de massive våbenleverancer fortsætter, og helst i et hurtigere tempo, siger Zelenskyj.

»I dag taler mange i medierne om, at vi har fået tilladelse til at træffe passende foranstaltninger,« sagde Zelensky i sin aftentale.

»Men slag uddeles ikke med ord. Sådanne ting bliver ikke annonceret. Raketterne taler for sig selv.«

Den tilsyneladende kovending fra Biden-administrationen kan ses som et forsøg på at underminere fredsbestræbelserne fra den kommende præsident Donald Trump, som allerede har indledt uofficielle diplomatiske foranstaltninger for at opfylde sit løfte om at forhandle sig frem til en afslutning på krigen.

Pres på Europa

EU’s udenrigschef Josep Borrell kritiserede EU-landenes manglende vilje til at støtte Ukraine tilstrækkeligt i krigen mod Rusland.

På vej ind til sit sidste udenrigsministermøde i Bruxelles benyttede Borrell lejligheden til at lufte nogle af sine frustrationer.

»EU skal lære at bruge magtens sprog. Det er endnu vigtigere i dag, end det var for fem år siden,« siger han.

Nu håber han, at USA’s ja kan lægge pres på EU.

Tysklands kansler talte for nylig i telefon med Vladimir Putin, hvilket han er blevet kritiseret for af Bruxelles. Tyskland er blandt de lande, der hidtil har nægtet at lade Ukraine bruge våben leveret af Tyskland til at angribe mål på russisk jord.

Men den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock omtalte spørgsmålet som “vigtigt” på vej ind til udenrigsministermødet.

»USA’s beslutning, som ikke er en holdningsændring, men en intensivering af det, der allerede er leveret, er meget vigtig,« sagde hun.

På udenrigsministermødet var EU-landene også ved at udarbejde en 15. sanktionspakke mod Rusland, som sandsynligvis vil omfatte målrettede sanktioner mod Ruslands »skyggeflåde«, der transporterer russisk olie i strid med internationale sanktioner, sagde en højtstående EU-diplomat før weekenden.

Samtidig ønsker Borrell, at EU afbryder al dialog med Israel.