Krigsgravtjenesten tog beslutningen om at foretage ændringen. Arbejdet blev bestilt af Forsvarsbygg sidste år, ifølge Gudbrandsdølen Dagningen.

Mindesmærket er blevet rejst på krigskirkegården ved militærlejren på Jørstadmoen nord for Lillehammer. Tidligere var bautaen indgraveret med ordene “Til minde om 954 sovjetrussiske soldaters død i tysk fangenskab 1942-1945”.

Et navnemærkningsprojekt i 2023 afslørede, at 25 af dem var jugoslaviske fanger, og en var polsk. Navneskilte blev derefter sat op for at understrege dette.

Håkon O.V. Vinje fra Krigsgravtjenesten i Ministeriet for Kultur og Ligestilling siger, at ændringen ikke er relateret til Ruslands krig i Ukraine.

Som følge af navnemærkningsprojektet i 2023, der fastslog, at ikke alle fangerne var russiske, var “udenlandsk” mere passende, siger han.

Ifølge professor i historie Tore Pryser har mindesmærkerne i Finnmark også ændret sig.

Mindesmærkerne i Finnmark har også ændret sig.

“Det, de i virkeligheden gør, er at ændre historien. Krigsmindesmærkerne er i sig selv en del af historien,” siger han.

Under Anden Verdenskrig blev omkring 100.000 sovjetiske krigsfanger sendt til Norge og brugt som tvangsarbejdere for den tyske besættelsesmagt